Hobro - Svenstrup Bæk - Restaureringsprojekt - Høring
Høringsfrist 28. januar 2025 kl. 23.59
Mariagerfjord Kommune sender restaureringsprojekt i Svenstrup Bæk i 8 ugers offentlig høring efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og – restaurering m.v. § 24.
Svenstrup Bæk, med vandområde ID. nr. o7122_x, er udpeget til restaurering i statens vandområdeplan for Mariager Fjord.
Beskrivelse af projektet
Projektet omfatter udlægning af gydebanker og skjulesten til forbedring af forholdene for fisk, med henblik på at opnå målopfyldelse. Indsatsen gennemføres på dele af vandløbet fra udløbet i Østerkær Bæk og ca. 500 m opstrøms, under hensyntagen til adgangsforhold og naturbeskyttelse. Indsatsstrækningen fremgår af kortet, som findes til højre sammen med forundersøgelsen og kort over beliggenhed.
Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til Mariagerfjord Kommune, Mette Bramm, mail mebra@mariagerfjord.dk eller tlf. 24675552.
Forslag til ændringer eller indsigelser mod projektet skal indgives skriftligt til Mariagerfjord Kommune, Vand og Natur, på mail raadhus@mariagerfjord.dk, reference: Mette Bramm.