Her finder du information om dagpenge.
Du skal være medlem af en a-kasse og tilmeldt i dit lokale jobcenter for at få dagpenge. Jobcenteret kan hjælpe og rådgive dig med din aktive jobsøgning.
Vær opmærksom på:
Hvis du bliver arbejdsløs, skal du på den første dag, du er ledig, tilmelde dig som ledig på jobnet.dk. Har du ikke internetadgang, kan du henvende dig i dit lokale jobcenter eller a-kasse og få hjælp til at blive tilmeldt.
For at få udbetalt dagpenge fra din a-kasse, skal du være tilmeldt som ledig på jobnet.dk
Når du melder dig ledig, skal du have en profil på Jobnet. For at oprette en profil, skal du benytte MitID. Når du er blevet meldt ledig skal du ligeledes benytte MitID, til at logge ind på Jobnet. Efter din tilmelding skal du oprette dit CV. Derudover skal du:
Derudover er der forskellige muligheder for selvbetjening. Fx kan du afmelde dig, når du får arbejde, melde ferie eller melde dig syg, samt booke og ombooke samtaler med dit jobcenter.
For at få arbejdsløshedsdagpenge skal du:
Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge.
De timer, som du får udbetalt løn for, efter du er begyndt at modtage dagpenge, vil blive registreret på en ”beskæftigelseskonto”. Din a-kasse registrerer timerne på grundlag af oplysninger om:
De registrerede timer kan benyttes til at forlænge din dagpengeperiode og/eller til at optjene et nyt beskæftigelseskrav.
Du har ret til at få dagpenge i 2 år inden for 3 år. Det er den såkaldte ’referenceperiode’. Dit dagpengeforbrug bliver opgjort i timer, og inden for 3-årsperioden har du samlet set ret til 3.848 timers dagpenge. De timer, som du har ret til dagpenge for, falder bort, hvis du ikke når at afvikle dem inden for referenceperioden. Referenceperioden på 3 år kan forlænges, fx hvis du har været syg eller været på barsel.
Hvis du er nyuddannet – dimittend – har du kun ret til dagpenge i sammenlagt et år inden for en periode på 2 år. Det betyder, at du samlet set har ret til 1.924 timers dagpenge inden for 2-årsperioden.
Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om reglernes betydning for dig.
Hvis din dagpengeperiode er udløbet, har du ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af:
Hver arbejdstime forlænger din dagpengeperiode med 2 timer. De ekstra dagpengetimer skal du bruge inden for denne periode, der bliver opgjort som 3 gange antallet af de timer, du har arbejdet. Du kan højst optjene 962 timer, som vil give dig ret til et 1.924 timers ekstra dagpenge inden for en periode på halvandet år.
Du har arbejdet 100 timer, inden din ordinære dagpengeperiode på 2 år er udløbet. Det giver dig ret til dagpenge i yderligere 200 timer. De 200 timer skal du afvikle inden for en periode på 300 timer. De 300 timer bliver omregnet til 2 måneder. De 200 timer skal du afvikle inden for de 2 måneder – hvis de ikke er afviklet, falder de bort.
Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om reglernes betydning for dig.
Dagpenge er skattepligtige og bliver udbetalt bagud for én måned. Du skal udfylde et dagpengekort for hver måned, du skal have udbetalt dagpenge for. Pengene overføres som udgangspunkt til din NemKonto.
Når du modtager dagpenge, vil du som udgangspunkt få karens hver 4. måned. Karens består i, at dine dagpenge bliver nedsat med værdien af én dagpengedag.
Du kan imidlertid undgå karens, hvis du er i job i løbet af de 4 måneder. Hvis du er fuldtidsforsikret, skal du have arbejdet i mindst 148 timer. Hvis du er deltidsforsikret skal du have arbejdet i mindst 97 timer.
Din dagpengeperiode afkortes med én måned, hvis du inden for de sidste 8 år har modtaget dagpenge i 4 år. Afkortningen sker i din nuværende dagpengeperiode. Hvis du har under én måned tilbage af din nuværende dagpengeperiode, sker afkortningen i en evt. efterfølgende ny dagpengeperiode. Hvis du efter udløbet af din nuværende dagpengeperiode har ret til en forlængelse af din dagpengeperiode, kan afkortningen også foretages i din forlængelsesperiode.
For at have ret til dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det afgør din a-kasse, om du gør. For at være til rådighed skal du bl.a.:
Du står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du fx er syg, ikke er aktivt jobsøgende, ikke ønsker et fuldtidsarbejde eller kun vil arbejde på bestemte tidspunkter eller for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads.
I de tilfælde mister du retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på 3 måneder – eller indtil årsagen til, at du ikke står til rådighed, er bortfaldet. Det er fx tilfældet, hvis du var syg og derfor ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode.
Du kan forsætte med at modtage din ydelse under de første 14 dages sygdom, hvis du er fuldt ledig og modtager af dagpenge.
Du skal melde dig syg hos din a-kasse på første sygedag. Du kan også sygemelde dig første sygedag hos jobcenteret eller på Jobnet.
Senest efter 2 ugers ledighed bliver du indkaldt til en jobsamtale i din a-kasse. Her påbegynder du sammen med a-kassen en personlig plan, ”Min Plan”, og I udarbejder individuelle ”Krav til jobsøgning” for dig. ”Kravene til jobsøgning” danner udgangspunkt for a-kassens vurdering af, om du er til rådighed på arbejdsmarkedet.
Du skal dokumentere din jobsøgning ved løbende at registrere jobsøgningsaktiviteter og uploade ansøgninger i joblog på Jobnet eller i a-kassens eventuelle egen digitale joblog.
Du skal uploade det antal jobansøgninger i jobloggen, som din a-kasse har besluttet. Det skal du, for at a-kassen og jobcenteret kan vejlede om, hvordan du eventuelt forbedrer din jobsøgning, og så de samtidig kan vurdere kvaliteten af din jobsøgning.
A-kassen kan forlange, at du uploader kopier af samtlige ansøgninger i en bestemt periode. Det kan ske, hvis a-kassen er i tvivl om, hvorvidt din jobsøgning er tilstrækkelig og realistisk.
Hvis du er ledig, er medlem af en a-kasse og har ret til dagpenge, kan du have ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
Du har ret til at deltage, hvis du enten er ufaglært, eller har en – faglært – erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse, eller hvis du har en uddannelse på erhvervsakademiniveau og samtidig har en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der kan sidestilles med det. Du har ikke ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis du har en uddannelse på højere niveau.
Det er din a-kasse, der afgør, om du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Derfor er det også dem, du skal tale med og sende ansøgning til, hvis du ønsker at gøre brug af ordningen.
Jobrettet uddannelse består af kurser, som kan vælges inden for en erhvervsgruppe. Det er muligt at søge kurser, der varer op til i alt 6 uger. Du skal vælge en erhvervsgruppe på den landsdækkende positivliste. Når du har valgt en erhvervsgruppe, kan du vælge kurser inden for den.
Positivlisten er en liste over erhvervsgrupper og kurser, der giver de bedste muligheder for at komme i job. Listen bliver revurderet hvert år, så den afspejler de aktuelle jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Positivlisten kan du finde på star.dk:
Du har ret til at deltage i kurser efter 5 ugers ledighed, hvis du opfylder ovenstående betingelser. Nogle kurser på positivlisten, som er særligt relevante, kan du deltage i fra første ledighedsdag. Disse kurser er markeret på listen.
Er du under 25 år, skal du afslutte dit forløb under 6 ugers jobrettet uddannelse inden for de første 6 måneders ledighed. Er du 25 år eller derover, skal du afslutte dit forløb under 6 ugers jobrettet uddannelse inden for de første 9 måneders ledighed.
Du skal lægge dit CV på Jobnet.dk. Hvis du ikke gør det senest 2 uger efter din registrering som arbejdssøgende, risikerer du at miste retten til arbejdsløshedsdagpenge.
Du er selvforskyldt ledig, hvis du fx:
Du kan sige dit arbejde op, afslå et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud uden at få karantæne, når du har en gyldig grund. Det kan fx være, når du opfylder en af betingelserne:
Du skal være opmærksom på, at selvom du har en gyldig grund, skal din a-kasse altid vurdere, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Kontakt din a-kasse, inden du opsiger dit arbejde eller afslår et arbejde eller et tilbud mv. Så ved du, om det får konsekvenser for din dagpengeret.
Hvis du ikke har en gyldig grund, er du selvforskyldt ledig, og du får en karantæne. Det betyder, at du mister dine dagpenge i 3 uger.
Bliver du selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder, mister du retten til dagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på 3 måneder.
Din a-kasse kan oplyse dig om konsekvenserne, hvis du afslår et arbejde eller et tilbud, eller hvis du siger op.
Du kan ikke få dagpenge fra din a-kasse de første 2 dage efter, at du er blevet afskediget eller hjemsendt fra arbejdet. I stedet skal din arbejdsgiver betale dig dagpengegodtgørelse – såkaldte ’G-dage’ – de første 2 dage, hvor du er helt eller delvis ledig.
Du har kun ret til G-dage, hvis du er medlem af en a-kasse og har været ansat som lønmodtager.
Din arbejdsgiver skal betale G-dage, hvis du opfylder en eller flere af betingelserne:
Din arbejdsgiver skal ikke betale G-dage, hvis du selv siger op.
Som nyuddannet – dimittend – har du ret til dagpenge, en måned efter du har afsluttet din uddannelse. Som udgangspunkt skal uddannelsen være en af disse:
For at få ret til dagpenge som dimittend, skal du:
Du skal søge om optagelse i en a-kasse, senest 2 uger efter du har afsluttet uddannelsen. Du kan tidligst blive optaget fra den dag, du har gennemført uddannelsen.
Som nyuddannet modtager du dagpenge med en fast sats, der afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Størrelsen af dine dagpenge fremgår af afsnittet ”Hvor meget kan jeg få i arbejdsløshedsdagpenge?”.
Hvis du bliver ledig, efter at du har afsluttet din værnepligt, kan du modtage dagpenge med den såkaldte dimittendsats, såfremt du opfylder de almindelige krav, der stilles for at få dagpengeret, dvs. krav vedrørende indkomst og anciennitet. Størrelsen af satsen afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Du kan dog have ret til en højere sats, hvis du var i job inden værnepligten. Størrelsen af dimittendsatserne fremgår af afsnittet ”Hvor meget kan jeg få i arbejdsløshedsdagpenge?”.
Hvis du er lønmodtager, kan du få supplerende dagpenge, hvis du arbejder på nedsat tid og i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Det vil blandt andet sige, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang.
Er du ansat med opsigelsesvarsel, skal din arbejdsgiver udstede en frigørelsesattest, før du kan få supplerende dagpenge. En frigørelsesattest er en erklæring fra arbejdsgiveren om, at der ses bort fra opsigelsesvarslet, hvis du får arbejde med længere arbejdstid.
Hvis du afleverer attesten til a-kassen, senest fem uger efter du er begyndt på arbejdet, får du udbetalt supplerende dagpenge fra ansættelsens første dag. Hvis du ikke afleverer attesten inden fem uger, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, hvor a-kassen modtager attesten.
De timer, du har arbejdet, bliver modregnet i dine dagpenge.
Du kan bruge timerne til at:
Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.
Hvis du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du også have ret til supplerende dagpenge, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Det vil blandt andet sige, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang.
Du har ret til supplerende dagpenge i 2 situationer, samtidig med at du driver selvstændig virksomhed:
De timer, du bruger på at arbejde i virksomheden, bliver modregnet i dine dagpenge.
Du kan bruge det overskud, din virksomhed giver, til at:
Din a-kasse afgør, om du har ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.
Du kan som hovedregel ikke få dagpenge, hvis du deltager i uddannelse. Der er dog enkelte undtagelser, hvis du samtidig er parat til at overtage arbejde og aktivt søger arbejde.
Du kan uden at miste dagpengene deltage i blandt andet:
Du kan dog ikke deltage i en ph.d.-uddannelse på deltid. Der er dog visse undtagelser fra denne regel.
Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere.
Du kan overgå til et særligt seniormedlemskab, hvis du er medlem af en a-kasse og har nået folkepensionsalderen. Du skal give din a-kasse besked om, at du ønsker at blive seniormedlem, inden udløbet af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Seniormedlemskabet gælder fra den efterfølgende måned.
Du kan også optages som seniormedlem i en a-kasse uden at være medlem i forvejen.
Et seniormedlemskab giver dig kun ret til hjælp til og vejledning om jobsøgning. Medlemskabet giver dig ikke ret til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Du skal afmelde dig med det samme, hvis du som ledig kommer i arbejde og ikke skal modtage dagpenge længere.
Du kan dog vente med at afmelde dig til udgangen af den måned, hvor du kommer i arbejde, hvis arbejdet påbegyndes i løbet af måneden.
Ved afmelding logger du ind på Jobnet.dk og vælger menupunktet ’Planer og aftaler – Til- og afmelding’:
Du skal udfylde denne attest, hvis du må afslå eller opsige et arbejde eller aktiveringstilbud på grund af – eller risiko for – helbredsmæssige problemer.
Du kan med denne løsning ansøge om dokument PD U1, som bruges til at overføre danske arbejds- og forsikringsperioder, hvis du skal søge om arbejdsløshedsydelser i et andet EØS-land.
Du skal sende din klage over din a-kasses afgørelse til din a-kasse senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Giver a-kassen dig medhold i din klage, får du direkte besked fra a-kassen. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal a-kassen sende din klage videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (CKA). Det skal a-kassen gøre senest 4 uger efter, de har modtaget din klage.
Du skal være opmærksom på, at en klage, der sendes videre til CKA ikke forlænger nogen frister, med mindre de beslutter det. Det betyder, at den afgørelse, a-kassen har truffet, gælder frem til det tidspunkt, hvor der falder en afgørelse fra CKA.
Hvis du ønsker at klage over CKAs afgørelse, kan du inden 4 uger indbringe afgørelsen for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Du skal sende klagen til direktøren for CKA. Giver CKA dig medhold i din klage, får du direkte besked fra CKA. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal CKA sende din klage videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det skal CKA gøre senest 4 uger efter, de har modtaget din klage.
Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Åbningstider:
Mandag-onsdag 8.30-15.30
Torsdag 8.30-17.00
Fredag 8.30-12.00
Telefontider:
Mandag-onsdag 8.00-15.30
Torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-12.00
Korsgade 2
9500 Hobro
Telefon: 97 11 33 00