Projektbeskrivelse og kort
Projektet skal sikre, at sjælden og truet lysåben natur i udvalgte ådale og ved Kielstrup Sø ikke går tabt. Det gøres bl.a. ved at hjælpe med til at arealerne bliver græsset, genopretning af naturlige vandstandsforhold og andre initiativer, der kan genoprette naturen. Projektperiode fra 2018 til marts 2026.
Projektet har siden egen hjemmeside og kan ses her. https://life-natureman.dk.
Kortet her viser Natura 2000-områderne i projektområdet.
Fakta om projektet
Projektet samarbejder med jordejere og landmænd om at skabe god økonomi i naturpleje.
Der er særlig fokus på rigkær, kildevæld og overdrev.
Alle områderne er beliggende indenfor Natura 2000-områder og i Mariagerfjord Kommune handler det om:
N18 Rold Skov og Lindenborg Ådal
N22 Kielstrup Sø
N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal
N222 Villestrup Ådal
N223 Kastbjerg Ådal
Læs mere om Natura 2000 her: https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne
Projektet er et såkaldt integreret (IP) LIFE projekt, hvilket betyder, at der sikres sammenhæng mellem EU´s habitatdirektiv, vandrammedirektiv, klimastrategi, regional udvikling mv.
Mariagerfjord Kommunes andel udgør godt 10 % af hele projektområdet.
Film
Se en film om LIFE IP Natureman projektet på https://life-natureman.dk.
LIFE IP Natureman økonomi
Projektperiode |
2018 - 2025 |
EU LIFE Programmet |
78 mio. kr. |
Aage V. Jensen og15. Juni Fonden |
11 mio. kr. |
8 Kommuner |
8 mio. kr. |
Statens Naturpakke |
33 mio. kr. |
Samlet projektsum |
130 mio. kr. |
Der iværksættes forsknings- og udviklingsprojekter med supplerende finansiering, der støtter op om indsatserne.
Oplysninger på denne hjemmeside afspejler kun forfatterens holdning.
EU kommissionen er ikke ansvarlig for nogen brug af disse oplysninger