Naturprojekter

Mariagerfjord Kommune er med i et meget stort EU-projekt, der skal sikre værdifuld natur i Himmerland og Midtjylland.
Det kan du læse meget mere om på LIFE IP Natureman - Landmanden som naturforvalter.

Kort over projektområdet.

Den ”milde” danske kyst, hvor strandengen møder det lave vand med spredte stenrev, holme, ålegræs og muslingebanker er det klassiske billede, som ofte toner frem, når danskeren skal beskrive de indre danske farvande og fjorde. COASTal LIFE projektet strækker sig over seks kommuner som gennem naturgenopretning i kystzonen vil genskabe nogle af disse traditionelle kystlandsskaber for at forbedre natur og miljø, modvirke klimapåvirkninger og give os alle sammen flere muligheder for at opleve naturen på nært hold.

Gennem genopretning af ålegræsbede, strandenge, stenrev og muslingerev vil det EU-finansierede projekt genskabe liv i de danske kystzoner. Med Limfjordsrådet i spidsen som projektejer arbejder COASTal LIFE i fire projektområder: ydre Mariager Fjord, Nibe Bredning og Løgstør Bredning i Limfjorden, samt på Fyns nordkyst. Projektet løber frem til 2028 og skal give konkrete erfaringer med, hvordan vi kan genoprette strandengsnaturen og økosystemerne i kystzonerne.

Tiltag i Mariager Fjord
I Mariagerfjord arbejdes der med en række ambitiøse naturgenopretningstiltag. Det drejer sig i hovedtræk om følgende:

• Reetablering af strandenge og en dynamisk kystzone gennem flytning af diger og genetablering af naturlig hydrologi.
• Genopretning af naturlig hydrologi på strandengen ved at fjerne afvandingsgrøfter.
• Udvidelse af ålegræsbede i den ydre del af Mariager Fjord for at skabe større sammenhængende ålegræsenge, der forbedrer biodiversiteten
• Etablering/Udvidelse af muslingebanker som en metode til yderligere at styrke de marine økosystemer.
• Botanikken genoprettes ved reetablering af de unikke kystnære salte levesteder for sjældne strandengsarter.
• Optimering af naturgenopretningsområdet (strandeng) for at sikre områdets egnethed som levested for fugle.
• Faciliteter til offentligheden for at skabe bedre oplevelser og formidling af områdets unikke naturværdier.
• Inddragelse af lokale skoler gennem undervisningsforløb, der giver eleverne en dybere forståelse af strandengen og fjorden som naturtyper og deres rolle i økosystemet.

En del af en større sammenhæng
COASTal LIFE-projektet i Mariager Fjord bidrager også til vores arbejde med Fjordstrategien – Fortællingernes Fjord, hvor vi bl.a. sætter fokus på særlige oplevelser langs fjorden og hvor det er muligt at komme tæt på. Lige op ad projektområdet ligger den internationale Nordsøsti, og binder dermed området sammen med kommunens og landets rekreative infrastruktur. COASTal LIFE projektet tænker stiens potentiale med ind for at skabe bedre oplevelse for offentligheden af de genoprettede strandenge og de unikke naturoplevelser, som fjorden har at byde på.
Projektet er støttet med ca. 60 mio. kr. fra EU og de sidste 40 mio. kr. kommer fra Ørsted, Aage V. Jensen Naturfond, Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, DTU Aqua og de involverede kommuner; Mariagerfjord, Vesthimmerland, Aalborg, Jammerbugt, Thisted og Nordfyn.

Se mere om projektet på hjemmesiden: www.coastal-life.dk

Projektområdet syd for Lovnkær.
Ved højvande er det tydeligt at se digets placering og afgrænsning af fjordens rækkevidde.

Udplantning af ålegræs
I juli 2024 blev der udplantet 18.000 ålegræsskud i ydre Mariager Fjord fordelt på to nøje udvalgte lokaliteter, hvor forholdene blev vurderet som optimale for vækst og overlevelse. Skuddene blev udplantet over et samlet areal på cirka 1,1 hektar, fordelt på felter designet til at optimere spredningen og væksten.

Processen starter med at der høstes skud fra eksisterende ålegræsbede i nærheden. Skuddene fastgøres til små jernsøm, der holder dem på plads på havbunden, indtil de har etableret sig og kan sætte rødder. Sømmene, som er fremstillet af rent jern, vil ruste væk over en periode på cirka fem år.
For at sikre projektets succes bliver de nye ålegræsbede monitoreret af forskere fra Syddansk Universitet (SDU). Monitoreringen vil fokusere på udviklingen af de udplantede skud, herunder deres vækst og spredning til omkringliggende områder. Med tiden vil ålegræsengene blive observeret fra både skudtællinger og droner, der kan give et mere omfattende indblik over deres udvikling. Målet er, at felterne vokser sammen til større sammenhængende ålegræsbede i løbet af 8-10 år.

Et ålegræsskud bundet på et jernsøm med jerntråd, klar til at blive plantet i fjorden.

Ålegræsskuddene bliver plantet manuelt i et mønster der sikrer hurtig udbredelse.
Billedet er taget af Os Om Havet.

Ved Østerkær Bæk er der store forekomster af den naturtype rigkær. Rigkær er en sjælden type af moser og enge med konstant vandmættet jordbund, hvor grundvandet er kalkholdigt og næringsfattigt. Dette muliggør at den særlige rigkærsvegetation kan opstå. Vegetationen er ofte lavtvoksende og meget artsrig.

Rigkær er truede på europæisk plan og områderne ved Østerkær Bæk er særligt udpegede for at beskytte bl.a. rigkærsforekomsterne.

De hydrologiske forhold er altafgørende for rigkærenes tilstand. Er der etableret grøfter eller dræn vil grundvandet ledes bort fra områderne på en måde, der er uhensigtsmæssig for rigkærene.

Ved Østerkær Bæk har en forundersøgelse i område vist, at der var dårlig tilstand i de rigkær netop på grund af de grøfter, der er på arealerne. Via finansiering fra EU og det daværende Miljø- og Fødevareministerie, har det været muligt henover 2022 at få lukket grøfter og dermed skabt mere naturlige vandstandsforhold i området.

Kommunen arbejder derudover med at skabe forbedrede muligheder for naturpleje med afgræssende kreaturer i området. Rigkærsvegetationen har gavn af lysåbne forhold, og trues også af tilgroning.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Rundt langs bredden af Kielstrup sø er der en stor forekomst af den naturtype der hedder rigkær. Rigkær er en naturtype, der blandt andet kræver at der er højtliggende grundvand i jordniveau, der dog ikke må danne en sø. Vandet skal kunne sive ud og væk, men dræn og grøfter gør at de arter der er tilpasset netop denne naturtype forsvinder.

En forundersøgelse i område har vist at der var dårlig tilstand i de internationalt beskyttede rigkær netop på grund af de grøfter der er på arealerne. Via finansiering fra EU og det daværende Miljø og Fødevareministeriet, har det været muligt henover 2021 at få lukket flere grøfter og dermed skabt mere naturlige vandstandsforhold i området.

Kommunen har derudover fået skabt bedre passage for græssende dyr rundt på enge og kær ved nyoprettede kreaturpassager over kilder og bække, ligesom der er skåret en del træ og buskopvækst ned flere steder. Planterne kræver nemlig også lysåbne forhold, og trues også af tilgroning.

Fremtiden ser således lys ud for de mange orkideer, mosser og måske den meget sjældne gul stenbræk der findes eller fandtes i området.

Lodsejer og Mariagerfjord Kommune har gennemført en rydning af tilgroet klithede på Als Odde. Formålet med projektet er at genskabe gunstige forhold for en række sjældne og truede naturtyper i området, særligt arealet med klithede, enebærklit og surt overdrev. For at genskabe tidligere tiders mere lysåbne overdrev- og klitlandskab, er opvækst af primært birk ryddet, men også ung opvækst af skov-fyr og bævre-asp. Dette vil også give lys til de mange enebær, som endnu er i live, men som ofte er under pres fra tilgroningen. Området afgræsses efterfølgende af kreaturer og får, så de lysåbne forhold bevares for fremtiden.

Se mere om EU-kommissionen, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Rold Skov er rig på forekomster af højmoser, som er dannet i fugtige lavninger og gamle søer. Mange af moserne er med tiden enten drænet eller tilplantet, og ligger derfor i dag som nedbrudte og skovbevoksede tørvemoser. Som led i LIFE-projektet forbedres forholdene i 5 af moserne, i alt 34 ha. Projektet gennemføres i Rebild og Mariagerfjord Kommuner.

De væsentligste aktiviteter er rydning af uønsket opvækst, for eksempel birk og forskellige arter af nåletræer, samt en hævning af vandstanden. Træerne fjernes, fordi de skygger for væksten af sphagnum og andre højmoseplanter, ligesom de bidrager til en øget fordampning og dermed udtørring af moserne

Den hævede vandstand skal bevirke, at sphagnum igen kan trives og vokse i moserne, samtidig med, at det vil begrænse ny opvækst af især birk og nåletræer

På sigt forventes typiske højmosearter såsom tranebær, rundbladet soldug, mose-bølle og smalbladet kæruld også at blive begunstiget af de mere våde forhold. Derudover skal projektet skabe bedre levesteder for Bred Vandkalv, en truet art, der er en del udpegningsgrundlaget for Rold Skov. Arten lever i rene skovsøer, og projektet har fokus på at forbedre levestederne for Bred Vandkalv.

Læs mere på www.raisedbogsindenmark.dk.