Gå til hovedindhold

Etablering af Kystvandråd for Mariager Fjord

Frist for tilmelding til Kystvandråd er den 25. marts 2025

Indhold

    Mariagerfjord Kommune vil ansøge om nedsættelse af et lokalt Kystvandråd for Mariager Fjord for perioden 2025-2027.

    Kystvandrådet vil bestå af et partnerskab med op til 20 medlemmer fra interesseorganisationer og -foreninger, som har lokal tilknytning til fjorden og derfor kan sikre inddragelse af lokal viden og forankring. Kystvandrådet skal have en ligelig repræsentation af organisationer og foreninger, der varetager forskellige interesser, det vil sige, en ligelige repræsentation af natur-, miljø- og friluftsinteresser på den ene side og erhvervsinteresser på den anden side. Lokale foreninger og organisationer skal have et lokalt udspring og være selvstændige og relevante i sit formål.

    Kystvandrådet skal, med lokal viden og forankring, bidrage til en helhedsplan for den fremtidige arealanvendelse i oplandet til Mariager Fjord med formålet om at opnå en sund fjord og mere og bedre natur på land. Lokalt forankrede analyser skal bidrage til kommende vandområdeplaner og en lokal inddragelse bredt i kommunen og helt lokalt i projektområderne skal bidrage til en effektiv implementering af de mange kommende udtagningsprojekter, hvor arealer der i dag bruges til landbrug, skal blive til natur, vådområder og skov i fremtiden.

    Hvis din forening er interesseret, kan du skrive til Mette Bramm på mebra@mariagerfjord.dk.

    Sidste frist for tilmelding er den 25. marts 2025.
    Skriv gerne navn og kontaktoplysninger på den ønskede repræsentant samt suppleant.

    Sidst opdateret: 5. marts 2025