Gå til hovedindhold

Nye regler for bevilling af støttestrømper/ærmer/anden kompressionsbandage

Vær opmærksom på, at reglerne har ændret sig.

Indhold

    Nye regler for bevilling af støttestrømper/ærmer/anden kompressionsbandage

    Et kompressionsprodukt kan være både et hjælpemiddel, som bevilliges af kommunen, og have karakter af behandlingsredskab, der kan udleveres af Sundhedssektoren.

    Mariagerfjord Kommune sagsbehandler ansøgninger om kompressionsprodukter efter gældende regler, Servicelovens § 112, Ankestyrelsens principafgørelser og ombudsmandens udtalelser omkring skildring mellem hjælpemidler og behandlingsredskaber.

    Der vil være situationer, hvor du som borger også anbefales selv at købe kompressionsproduktet.

    Ankestyrelsen offentliggjorde en ny principmeddelelse den 28. juni 2022 om kompressionsstrømper/ærmer/anden kompressionsbandage, som Mariagerfjord Kommune skal følge.

    Den nye principafgørelse fastslår, at kompressionsstrømper m.v. både kan anses som et behandlingsredskab og som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne. Såfremt brugen af kompressionsstrømper/ærmer/anden kompressionsbandage har karakter af behandlingsredskab, kan det ikke bevilges efter reglerne om hjælpemidler (Servicelovens §112).

    Det betyder, at Myndighed og Visitation skal se på formålet ved brugen af kompressionen, før det kan vurderes, hvorvidt der er tale om et hjælpemiddel og væsentligheden af behovet for kompressionsstrømperne/ærmer/anden kompressionsbandage i din situation.

    Læs principafgørelse

    Hvis du tidligere har fået bevilget noget af ovenstående fra os, kan du nu efter ovenstående ændring opleve, at du ikke længere opfylder betingelserne for bevilling af samme produkt som et hjælpemiddel som følge af praksisændringen. Under alle omstændigheder får du besked, og du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til afgørelsen.


    Du kan opleve længere ventetid end tidligere ved genvurderingen, da vi typisk kan være nødt til at indhente nye lægelige oplysninger.


    Helt konkret kan det betyde, at du ikke er berettiget til bevilling af kompressionsstrømper/ærmer/anden kompressionsbandage efter servicelovens bestemmelser, hvis formålet er at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af dit aktuelle funktionsniveau.


    Du kan komme ud for, at hverken kommunen eller sundhedssektoren kan dække udgiften, hvilket betyder, at du selv skal købe dem.

    Den ændrede sagsbehandling vil kunne give længere sagsbehandlingstid end vanligt. 

    Ved evt. afslag, vil vi anbefale, at du tager kontakt til din egen læge eller den afdeling på hospitalet, der har anbefalet dig at bruge kompressionsstrømper/ærmer/anden kompressionsbandage, for yderligere vejledning om andre muligheder.

    Du velkommen til at kontakte Myndighed og Visitation på tlf. 97113457, hvor der er daglig telefonisk træffetid mellem kl. 8.30-9.30.

    Sidst opdateret: 11. december 2024