Gå til hovedindhold
Miljøgodkendelse

Kjellerup - Gunderupvej 5 - Ændring af husdyrbrug - Miljøgodkendelse

Klagefrist 21. februar 2025 kl. 23.59

Indhold

    Mariagerfjord Kommune har givet miljøgodkendelse til ændring af husdyrbruget, på Gunderupvej 5, 9550 Mariager.

    Sagsbeskrivelse

    Der er tale om et eksisterende husdyrbrug på ejendommen beliggende på Gunderupvej 5, hvor der produceres rugeæg. Ejendommens senest miljøgodkendelse er fra maj 2017, hvor den godkendte produktion er på 39.900 dyr fordelt i 3 stalde. Alle stalde er med gulvdrift og gødningskumme.

    Der er givet godkendelse til at der opføres en ny stald og opstilles en ny fodersilo. I forbindelse med opførslen af den nye stald fjernes der to ældre stalde. 

    Den godkendte stald vil få et produktionsareal på 3.500 m2. Produktionsarealet falder en smule fra de nuværende 6.669 m2 til 6.400 m2, men antallet af dyr forventes at være uændret ift. den nuværende godkendelse.

    Ændringen er omfattet af § 16a i Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. af 20. december 2006, med senere ændringer.

    Du kan klage over afgørelsen

    Enhver med en retlig interesse i sagen kan klage over afgørelsen efter husdyrlovens regler.
    En eventuel klage indsendes via Miljø- og Fødevareklagenævnets klageportal. Adgangen til klageportalen finder du enten via borger.dk eller virk.dk. 

    Klagefristen er 4 uger og udløber fredag den 21. februar 2025, kl. 23.59. Klagen skal være modtaget senest dette tidspunkt.

    Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr på 900 kr. for private og 1800 kr. for virksomheder.

    Når du klager via klageportalen, skal du betale gebyret med et betalingskort, når du har tastet din klage ind i klageportalen. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage.

    Vejledning om klageregler kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.

    Mariagerfjord Kommunes afgørelse kan også indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen eller - hvis den påklages - inden 6 mdr. efter, at der foreligger endelig afgørelse.

    Spørgsmål til afgørelsen

    Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, kan du kontakte Meri Ann G. Herskind på mail mhers@mariagerfjord.dk, eller på tlf. 97 11 36 84.

    Sidst opdateret: 24. januar 2025

    Bilag