Gå til hovedindhold
Miljøgodkendelse

Astrup - Trinnerupvej 32 – Udvidelse af husdyrbrug – Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse

Svarfrist 3. februar 2025 kl. 23.59

Indhold

    Mariagerfjord Kommune behandler i øjeblikket en ansøgning om miljøgodkendelse efter § 16 a stk. 1 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug af ejendommen Trinnerupvej 32, 9510 Arden.

    Sagsbeskrivelse

    Ansøgningen omhandler miljøgodkendelse til malkekøer med kvieopdræt på adressen Trinnerupvej 32.

    Husdyrbrugets gældende tilladelse til dyrehold er en § 11 miljøgodkendelse fra 2012.
    Det ønskes nu at opføre en ny sengebåsestald til malkende køer, opsætte 2 fodersiloer ved den nye stald, udvide arealet med kalvehytter, opføre en ny gyllebeholder samt udvide ensilageopbevaringsanlægget. Herudover ønskes det at udvide den eksisterende vaskeplads og opføre et nyt maskinhus/halmlade.

    Der fortages ikke ændringer i de eksisterende stalde.

    Efter den ansøgte udvidelse bliver det samlede produktionsareal på 3.749 m2, hvormed det eksisterende produktionsareal samlet set udvides med 2.533 m2. 

    Miljøgodkendelsen vil blive afgjort efter § 16a stk. 1 i Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. af 20. december 2006, med senere ændringer.

    Skriftlig indsendelse af bemærkninger og ideer

    Enhver med interesse i sagen har ret til at se ansøgningen og kommentere sagen og eventuelle indsendte kommentarer vil indgå i kommunens vurdering af projektet.

    Desuden er der mulighed for at få udkast til miljøgodkendelsen tilsendt, når det foreligger.

    Fristen for at komme med bemærkninger og ideer til projektet, eller ønske om at få tilsendt udkast til miljøgodkendelse, når det foreligger, er mandag den 3. februar 2025, senest kl. 15.00.

    Bemærkninger og ideer indsendes skriftligt til Mariagerfjord Kommune, Miljø og Klima, Østergade 22, 9510 Arden eller på mail: landbrug@mariagerfjord.dk.

    Sidst opdateret: 20. januar 2025

    Bilag