Gå til hovedindhold
Afgørelse om ikke VVM-pligt

Hobro - Jyllandsvej 25 - Etablering af anlæg til produktion af nitrogen på eksisterende brintelektrolytanlæg - Afgørelse om ikke VVM-pligt og miljøgodkendelse

Klagefrist 24. december 2024 kl. 23.59

Indhold

    Mariagerfjord Kommune har meddelt Eurowind Energi A/S afgørelse om, at etablering af et anlæg til fremstilling af nitrogen på et eksisterende brintelektrolyseanlæg beliggende Jyllandsvej 25, 9500 Hobro ikke kræver miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven eller VVM-screening efter miljøvurderingsloven. Nitrogen bruges som inert gas til at sikre mod eventuelle eksplosionsfarlige gasblandinger af hydrogen og oxygen på anlægget.

    Du kan klage over afgørelserne

    Afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven

    Afgørelser om, at en ændring eller udvidelse af en virksomhed omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 ikke er godkendelsespligtig kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. bekendtgørelsens § 60, stk. 2. 

    Nærværende afgørelse om ikke-godkendelsespligt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1 kan derfor i henhold til lovens regler påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ansøger, af visse nærmere angivne myndigheder og interesseorganisationer og af enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

    Afgørelse efter miljøvurderingsloven

    Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan, efter reglerne i miljøvurderingsloven, klage over afgørelsen om ikke-VVM-pligt/ikke-screeningspligt til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Klageberettiget er endvidere miljøministeren og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

    Fælles klagebestemmelser

    En klage skal være skriftlig, og skal så vidt muligt angive, på hvilke punkter den påklagede afgørelse anses for urigtig eller mangelfuld.

    En eventuel klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til Mariagerfjord Kommune, ved anvendelse af digital selvbetjening (Klageportalen, der findes på www.borger.dk og www.virk.dk). Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort på kommunens hjemmeside det vil sige den 24. december 2024 kl. 23.59.

    Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der indgives uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Eventuel fritagelse for brug af Klageportalen forudsætter, at klager indsender en begrundet anmodning herom til Mariagerfjord Kommune, som videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

    Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr. Gebyrets størrelse differentieres, alt efter om klager er en borger eller en virksomhed/organisation. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr.  Klagegebyr opkræves af Nævnenes Hus. 

    Nærmere vejledning om klagereglerne – herunder om klagegebyret og eventuel tilbagebetaling heraf - kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.

    Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af miljøbeskyttelsesloven eller af miljøvurderingsloven skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For afgørelser der offentliggøres regnes søgsmålsfristen fra datoen for offentliggørelsen.

    Sidst opdateret: 26. november 2024

    Bilag