Arden – Skovvej 68 - Ændret anvendelse fra enfamiliehus til formidlingshus, aktivitetsbygning samt opførelse af ny overdækning, 3 shelters og herbergsbygning - Landzonetilladelse
Klagefrist 13. december 2024 kl. 23.59
Du kan se landzonetilladelsen her i perioden fra 15 november til 13 december.
Enhver med en retlig interesse i sagen kan klage over afgørelsen. Visse landsdækkende foreninger og organisationer har også ret til at klage over afgørelsen.
En klage skal sendes til Planklagenævnet igennem Klageportalen. Klageportalen kan findes på www.borger.dk eller www.virk.dk.
Planklagenævnet skal have modtaget klagen senest den 13 december 2024.
Det koster 900,00 kr. at klage, som privatperson og 1.800,00 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Planklagenævnet opkræver selv gebyret.
Hvis du har særlige behov kan du fritages for at benytte Klageportalen. Du skal sende en begrundelse om hvorfor du bør fritages fra at bruge Klageportalen til Mariagerfjord Kommune, Adelgade 30B, 9500 Hobro eller raadhus@mariagerfjord.dk. Hvis du er fritaget fra digital post bedes dette oplyses.
En landzonetilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Hvis du klager inden klagefristens udløb, må landzonetilladelsen ikke udnyttes. Landzonetilladelsen kan først udnyttes når Planklagenævnet tillader det.
Kommunens afgørelse kan indbringes ved domstolene. Sagen skal anlægges inden 6 måneder efter kommunens offentliggørelse af afgørelsen.
Reglerne for at klage kan også findes i Planlovens § 58 – 62