Gå til hovedindhold
Miljøgodkendelse

Arden - Lundgaard Hedevej 36 – Udvidelse af husdyrbrug – Miljøgodkendelse

Klagefrist 9. december 2024 kl. 23.59

Indhold

    Mariagerfjord Kommune har givet miljøgodkendelse til udvidelse af dyreholdet for husdyrbruget, til ejendommen Lundgaard Hedevej 36, 9510 Arden.

    Husdyrbruget omfatter det samlede husdyrbrug. Som kommer til at bestå af malkekvæg med opdræt, på et samlede areal på 14.146 m2.

    Ejendommen består af oprindelige stalde, en nyere goldkostald, foderlader, maskinhus og en stor nyere kostald (Kostald2). Vest for Kostald 2 opføres en stald på 36 x 185 m. Den nye stald etableres som en kopi af Kostald 2 med samme dimensioner (stalden er opført i 2020/2021). 
    På arealet, hvor der er tilladelse til kalvehytter, opstilles yderligere kalvehytter og etableres en ny møddingsplads. Langs den oprindelige kostald etableres stikspær med en række sengebåse og uden for dette et udendørs foderbord. 

    På ejendommen er der fem gyllebeholdere, to silotanke til mælk samt to plansiloanlæg.  Der etableres forsuringsanlæg i Kostald 2 og hovedparten af den oprindelige kostald samt ungdyrstalden

    Miljøgodkendelsen er meddelt efter § 16a i Lov om Miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, med senere ændringer.

    Du kan klage over afgørelsen
    Enhver med en retlig interesse i sagen kan klage over afgørelsen efter husdyrlovens regler.

    En eventuel klage indsendes via Miljø- og Fødevareklagenævnets klageportal. Du klager via klageportalen, som du finder via naevneneshus.dk, borger.dk eller virk.dk

    Klagefristen er 4 uger og udløber 9. december 2025, kl. 23.59. Klagen skal være modtaget senest dette tidspunkt.

    Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr på 900 kr. for private og 1800 kr. for virksomheder.

    Når du klager via klageportalen, skal du betale gebyret med et betalingskort, når du har tastet din klage ind i klageportalen. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage.

    Vejledning om klagereglerne kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside naevneneshus.dk.

    Mariagerfjord Kommunes afgørelse kan også indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen eller - hvis den påklages - inden 6 mdr. efter, at der foreligger endelig afgørelse.

    Spørgsmål til afgørelsen
    Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, kan du kontakte landbrugsgruppen, e-mail: landbrug@mariagerfjord.dk.