Kontakt
Pia Andersen
Veddum - Skelund
Ansat 1995
Ansat 1995
Hver morgen modtager jeg børnene med øjenkontakt og smil. Børnene bliver mødt med glæde og latter, i trygge rammer og en rytme med genkendelighed, i et hjemligt miljø. Jeg bruger hverdagen tålmodigt til at guide børnene til at blive selvhjulpen, så de føler sig værdifulde og får et godt selvværd. Mættende og lærerige måltider er også en vigtigt del af hverdagen i form af varieret mad og drikke – økologisk og god kvalitet vægter jeg højt.
Hjemme hos mig bruger vi køkkenet, stuen og legeværelset til at være og lege i. Vi finder stor glæde i at lege med sangkufferten, hvor vi synger. Børnene nyder vores dialoger om de bøger vi i fællesskab læser. Klædt på til årstiden bruger vi naturen til udfoldelser og udfordringer. Naturen er et oplagt sted at lege og fordybe sig, og vi bruger den flittigt i både vores store lukkede have og i nærområdet. Til stor glæde for børnene cykler vi ofte ud og udforsker skoven, hestene, hønsene, traktorer, mejetærskere og børnehavens legeplads.
1 gang ugentligt fra sep. til maj mødes vi i heldagslegestuen i Veddum klubhus, sammen med gruppens øvrige børn og dagplejere. Vi laver aktiviteter ud fra læreplanstemaerne og vi øver det større fællesskab, lære hinanden at kende, danner nye relationer. Børnene får meget ud af at mødes i denne større sociale sammenhæng. Alle får kendskab til hinanden, hvilket giver tryghed i forhold til gæstepleje. I sommerhalvåret besøger vi Naturbørnehaven Kirsebærhavens legeplads ca. en gang om ugen. Det giver børnene et rigtig godt kendskab til børnehavelivet, så brobygning starter meget tidligt og gør overgangen fra dagpleje til børnehave nemmere. Vi tager på koloni med overnatning en gang om året, ude i skoven i FDF/FPF hytte, til stor glæde for børn og voksne.
Igennem tillid, åbenhed og god dialog og gensidig respekt, samarbejder vi om at give jeres barn den bedste mulige tid i dagplejen. Et godt samarbejde mellem os smitter af på børnene og give alle den bedste forudsætning for en tryg og god dag. Og I er altid velkomne til at spørge, om stort som småt.
Det at børnene får brugt deres krop og kommer ud i naturen, er noget af det jeg brænder allermest for.
Pia Andersen
Ansat 1995
Veddum - Skelund
Ansat 1995