Kontakt
Anne Thomsen
Hørby
Ansat 2023
Ansat 2023
I min dagpleje vægter jeg tryghed og hjemlighed højt. For mig er det vigtigt at dagen starter stille og roligt, det kan f.eks. være stille musik, højtlæsning, bagning eller blot en hyggestund på gulvet. For mig er en god start på dagen, med til at danne rammen for en god dag. Jeg vægter rutiner og faste vaner højt, da det er med til at skabe tryghed for børnene.
Jeg vægter maden højt i min dagpleje, hos mig er vores måltider noget vi hygger os med og hjælper hinanden med. Børnene hjælper til med at forberede maden og vi hjælper hinanden med at dække bord og tage fra bordet. Børnene tilbydes varieret kost, i form af både kolde og varme retter.
Hos mig er det kun fantasien, der sætter grænser for dagens aktivitet, det kan f.eks. være en tur på legepladsen, en gåtur i det fri med madpakken i rygsækken, en kreativ aktivitet eller besøg hos en af de andre dagplejere. Flere gange månedligt, mødes vi også i heldagslegestue med andre kolleger og deres børn.
Jeg bor i rækkehus på en lukket vej, med adgang til større legeplads lige uden for hoveddøren. Her vil vi når vejr og vind tillader det, tilbringe meget tid. Ud over legeplads, kan jeg tilbyde børnene et legeværelse og en stor lukket have. Børnene må lege på hele underetagen, som ud over legeværelse består af gang, åbent køkken i forbindelse med spisestue. Som dagplejer er jeg omsorgsfuld, positiv og vil indgå som en aktiv person, i børnenes lege både ude og inde.
For mig er det vigtigt, at skabe en god relation til jer som forældre. Jeg forventer ærlighed og åbenhed, både på godt og ondt. Jeg vil inddrage jer i vores dagligdag og dokumenter med billeder på AULA.
Jeg vægter barnets tryghed, nærvær og et tæt forældresamarbejde højt.
Anne Thomsen
Ansat 2023
Hørby
Ansat 2023