Kontakt
Nicole Lauridsen
Assens
Ansat 2019
Ansat 2019
At være i dagpleje ved mig, betyder at jeres børn, møder mine børn hver morgen og eftermiddag. Det er til stor glæde for alle. For mig er det vigtigt, at børnene får tryghed, omsorg og nærvær. For at de opnår trygheden, er det utrolig vigtigt med en god og rolig start – som I forældre også er medvirkende til at få opbygget. Det vil ske med en god struktur og rutiner, samt tid, ro og tålmodighed.
Som menneske er jeg meget rolig og rummelig. Der skal være plads til hvert enkelt barn føler sig set og hørt. Jeg mener at trygge og tillidsfulde børn, giver børn der hviler i sig selv, tror på sig selv og er modige.
Jeg arbejder ud fra de pædagogiske lærerplaner. At synge og danse er en stor del af vores hverdag. Som certificeret “Sangglad Mini” dagplejer ved jeg, hvor vigtigt det er for børns læring og udvikling.
En gang om ugen er vi i heldagslegestue i Smilehullet. Det er givende for børnene at lærer de andre voksne i legestuen at kende, så vi ikke er fremmede for dem, når de evt. skal i gæstepleje. Samtidig er det medvirkende til en rigtig god brobygning, til når børnene skal starte i børnehave.
Jeg bor i Assens i et 2 plans hus. Jeg har hele underetagen, hvor dagplejen er. Legeområdet er ude foran. Jeg bestræber mig på, at vi er ude hver dag, i haven, skoven, på legepladsen eller hos kollegaer.
For mig er vores samarbejde det vigtigste. Børnene kan ikke trives, hvis vi ikke har det godt med hinanden. Derfor er det vigtigt, at vi har tillid til hinanden. At der er gensidig respekt og forståelse. At være ærlige, åbne og snakke ordentligt til hinanden. Hvis der er noget I undrer jer over, så spørg endelig.
Nicole Lauridsen
Ansat 2019
Assens
Ansat 2019