Gå til hovedindhold
Trafik og Veje

Kollektiv trafik

Den kollektive trafik i Mariagerfjord Kommune omfatter skolebusser, busser og tog.

Indhold

    Bus

    Nordjyllands Trafikselskab står for busdriften i Mariagerfjord Kommune. Besøg Nordjyllands Trafikselskabs hjemmeside for at få mere information om busserne i Mariagerfjord Kommune, køreplaner og lignende.

    På Nordjyllands Trafikselskabs hjemmeside kan du bl.a. få mere information om:

    • Under kundeinformation kan du få oplysninger om NT’s åbningstider, kontaktoplysninger, bestilling af handicapkørsel, teletaxa og flextur m.m.
    • Under trafikinformation findes en trafikservice. Her kan du hurtigt blive opdateret om forsinkelser, omkørsler og lignende.
    • Er bussen skyld i at du bliver mere end 20 minutter forsinket, er du berettiget til en rejsegaranti.
    • Hvis du har oplevet problemer med busserne, eller hvis du har et spørgsmål, eller måske give ros, er der mulighed for at udfylde en formular. 

    Flextur - skræddersyet løsning, når bussen ikke kører

    Flextur er et fleksibelt alternativ, når bussen ikke kører. Du bliver kørt fra en hvilken som helst adresse og bragt, hvorhen du vil. Ring til Flextur på telefon 99 34 11 34 alle hverdage mellem kl. 08.00-18.00.

    Sådan bestiller du en Flextur

    Ring til Flextur på telefon 99 34 11 34 alle hverdage mellem kl. 08.00-18.00

    Oplys den præcise start- og slutadresse og dit ønskede ankomst- eller afgangstidspunkt, der skal ligge mellem kl. 06.00-23.00.

    Bestiller du Flextur på NT's hjemmeside eller i app'en "flextrafik" sparer du 10%. Dette gælder ikke ved telefonisk bestilling.

    Du kan læse mere om Flexture på NT's hjemmeside.

    Flextur er et fleksibelt alternativ, når bussen ikke kører.

    Vi kører fra en hvilken som helst adresse og bringer dig, hvorhen du vil. Du skal blot være opmærksom på, at hvis du kører udenfor Mariagerfjord kommune betaler du den høje Flextur takst. 

    Flextur er en samkørselsordning, hvor der køres den kortest mulige vej i forhold til de passagerer, der har bestilt kørsel. I praksis betyder det, at der kan være andre passagerer end dig med i bilen, og at turen derfor typisk vil være lidt længere, end hvis du kørte i egen bil.

    Ved Flextur køres der fra kantsten til kantsten, og derfor kan du ikke forvente, at du bliver hentet ved din hoveddør. Du skal altid være klar ved afhentning, ellers kører taxaen uden dig.

    Flextur er for alle. Eneste krav er, at start- og slutadressen ligger i Mariagerfjord kommune, hvis du vil kører til den lave takst, og at din rejse foretages mellem kl. 6.00-23.00. Ellers er eneste krav, at startadressen ligger i Region Nordjylland.

    Du kan tidligst bestille Flextur 14 dage, før du skal bruge den og senest 2 timer, før du skal af sted. Har du et fast transportbehov, kan du lave en fast aftale. Så behøver du ikke ringe hver gang – bare du husker at afbestille turen, hvis du en dag ikke skal med.

    Takst

    Min. kr.

    Medrejsende

    6,00 kr./km.

    35,00

    2,00 kr./km.

    Ved ture over kommunegrænsen
       

    14,50 kr./km.

    80,00

    2,00 kr./km. 

    Ved ture over regionsgrænsen
       

    14,50 kr./km. 

    100,00

    7,00 kr./km. 

    Skolebus

    Skolebuskørslen varetages både af de regionale og lokale busruter, som koordineres af Nordjyllands Trafikselskab.

    Tog

    Mariagerfjord Kommune har to stationsbyer, Hobro og Arden. For togtider og anden information vedrørende tog henvises til DSB's hjemmeside. 

    Sidst opdateret: 14. marts 2023

    Yderligere info

    Kontakt

    Trafik og Anlæg

    Telefon: 97113000

    E-mail: Trafik@mariagerfjord.dk