Administrationsgrundlag for fjernelse af herreløse cykler
Mariagerfjord Kommune inspicerer de kommunale arealer for herreløse cykler i Arden, Hadsund, Mariager og Hobro i forbindelse med tilsyn. Cykler, der er mistænkt for at være efterladt, markeres med en label, som ejeren skal fjerne inden for en måned.
Hvis labelen ikke er fjernet, bliver cyklen samlet ind, tjekket om den er efterlyst. Det er herefter ikke muligt at få den udleveret.
Mariagerfjord Kommune indsamler efterladte cykler under de regler, der er beskrevet i loven ('Lov om ændring af lov om offentlige veje med videre', 'Lov om private fællesveje' samt 'Færdselsloven fra 15. december 2020').
Hvis du oplever herreløse cykler på din grund, er du selv ansvarlig for at fjerne dem. Mariagerfjord Kommune fjerner kun herreløse cykler på offentlige arealer. Som ejer i en ejer- eller andelsforening er du selv ansvarlig for oprydning af herreløse cykler på grunden.
Færdselslovens § 123 a. Vejmyndigheden kan foranledige en cykel fjernet, hvis den henstår på det offentlige vejareal.
Stk. 2. Cyklen må først fjernes efter en forudgående høring på minimum 4 uger. Høringen skal foregå ved tydelig markering på cyklen.
Stk. 3. Vejmyndigheden er berettiget til at sælge eller give cyklen bort. Et eventuelt over-skud tilfalder vejmyndigheden.
Stk. 4. Vejmyndigheden skal, inden cyklen sælges eller gives bort, jf. stk. 3, have under-søgt, om cyklen er meldt stjålet.