Alle kommuner i Danmark med oplande til fjorde, hvor miljøforholdene er dårlige, er af Staten blevet pålagt at gennemføre tiltag til forbedring af miljøforholdene. For Mariagerfjord Kommune gælder det primært Mariager Fjord.
Hvad gør Mariagerfjord Kommune?
I øjeblikket er det eneste værktøj til forbedring af miljøforholdene i fjorde, etablering af større vådområder.
Korup Å
For Mariager Fjord er det beregnet, at vådområder skal spare fjorden for 38,9 tons N (kvælstof) årligt. I oplandet til Mariager Fjord har kommunen kun kunnet finde et enkelt sted, der var velegnet til et større vådområdeprojekt. Det er i forbindelse med Korup Å mellem Aalborgvej og Teglbakkevej. Dette projekt er beregnet til at kunne spare fjorden for 25 tons N på årsbasis.
Naturlige renseanlæg
Vådområder er en form for naturlige rensningsanlæg. De renser næringsrigt vand for organisk kvælstof (gødning).
Organisk kvælstof er problematisk, når det i større mængder ender i fjorden. Her virker det som gødning for specielt algerne, der med de rette forhold kan formere sig eksplosivt. I store mængder spærrer de for lyset til de vigtige bundplanter, og når algerne dør, falder de ned på bunden, hvor bakterier går i gang med at fortære dem. Under processen bruges den livsvigtige ilt fra vandet, og der kan i visse tilfælde opstå iltfrie forhold ved bunden, hvor de fleste levende organismer ikke kan overleve.
Der benyttes oftest to forskellige principper ved fjernelse af kvælstof gennem vådområder.
- Den ene metode er etablering af store lavvandede søer, hvor vandet opholder sig i længere tid.
- En anden udbredt metode er periodiske oversvømmelser af de arealer, der ligger tæt på et vandløb, samtidig med, at dræning i det nærliggende område ophører, og vandet i stedet skal bevæge sig gennem jorden eller terrænet.
I begge tilfælde sker der ved naturlige processer en omsætning af organisk kvælstof til luftbåret kvælstof. Når kvælstoffet bliver luftbåret, er det ikke længere et problem for naturen.
Vådområdet ved Korup Å benytter den sidstnævnte metode.
Her under kan du finde de rapporter, der ligger til grund for etablering af vådområdet ved Korup Å:
Teknisk forundersøgelse
Bilag 1-6
Oversigtskort
Nuværende afvandingsforhold
Projekterede ændringer
Fremtidige afvandingsforhold
Detailprojekt/Udbudsmateriale
EU-skilt - Vådområdeprojekt Korup Å
§ 3 dispensation
Dispensation
Bilag 1 - Oversigt over de berørte naturarealer
Bilag 2 - Nyt vandløb
Bilag 3 - Projektområde