Kontakt
Natur
Her kan du læse om en række spændende pilotprojekter, der er med til at fremme biodiversiteten rundt omkring i vores kommune.
I de gode gamle dage var slugten ned gennem Dalsminde dækket i et farverigt blomsterflor. De lyste op i sommermånederne og tiltrak summende bier og flaksende sommerfugle. Men sådan har det ikke været længe. I lang tid har slugten været ensartet og artsfattigt med mange dominerende græsser og få blomster. Men det laver vi om på nu!
I et tæt samarbejde mellem Dalsminde Lodsejerforening og Mariagerfjord Kommune giver vi nu blomsterne mulighed for at indtage deres rette plads. Bier, sommerfugle og andre insekter får dermed deres spisekammer tilbage i form af blomsternes sukkerholdige nektar og proteinrige pollen.
Det sker ikke af sig selv, men heldigvis kan vi ved simple midler genoprette elementer af naturens variation og give systemet et boost og en hjælpende hånd. Et af de vigtige elementer er den naturlige græsning, som netop har været fraværende. Slugten er derfor blevet hegnet og shetlandsponyer er flyttet ind. De hårdføre små heste græsser året rundt og deres vedholdende gumlen, trampen og skraben i jorden skaber lys og luft, så den sjældne natur igen får plads og kan udfolde sig på ny. Efter et par år vil vi se en forskel i blomstringen og det liv det vil tiltrække.
Der vil formentlig komme blomster som Blåhat, Hedelyng, Rundbælg, Blåmunke, Djævelsbid, Hunde-viol og forhåbentlig endnu flere arter, og de mange blomstrende urter vil tage godt imod de nektarsøgende bier og sommerfugle i slugten.
Det er ikke kun de flittige shetlandsponyer, lodsejerne i Dalsminde har fornøjelsen af. Der er også Dexter kvæg og geder, som påvirker området på hver deres måde og dermed skaber en endnu større variation af levesteder. Dog er de endnu ikke ude hele året rundt.
Projektet vil løbe i fem år og derefter blive evalueret for at se, om projektet kræver justeringer.
Her kan du se et indslag fra TV2 Nord om projektet i Dalsminde:
"Shetlandsponyer hjælper sommerfuglene tilbage"
Projektet er et samarbejde mellem Arden Skole, Fællesrådet i Arden og Mariagerfjord Kommune og et led i kommunens biodiversitetsstrategi.
I dag består området primært af vissent græs og mælkebøtter, men vil gennemgå en vild ”make over” i løbet af de kommende år. Der er sået vilde blomster, plantet blomstrende buske, slået stier, lavet sten- og jordbunker samt lagt gamle træer til svampe og insekter. Formålet er at skabe levesteder for den vilde natur og gøre området attraktivt som undervisningsområde for børn i Arden Skole. Der vil blive opstillet en lille container med undervisningsmateriale og plancher, som skal fortælle om områdets natur. Området er også åbent for borgerne og vil således være et levende byrum for lokalsamfundet.
Skolens elever og kommunens driftsafdeling vil i fællesskab vedligeholde området. De mange vilde arter, som flytter ind, vil blive noteret og beskrevet, så udviklingen fra kedeligt vissent græs til vild natur kan følges og dokumenteres.
Du er velkommen til at besøge naturområdet ved Arden Skole, hvor du måske bliver inspireret til at kopiere nogle af de gennemførte tiltag hjemme i egen have?
Et område med blomster, blomstrende buske, gamle træer, stenbunker og lort er til stor gavn for et stort antal planter, svampe og dyr. Selv et lille hjørne af haven, hvor du giver plads til naturen, vil gøre en forskel. Prøv eksempelvis at så hjemmehørende blomster og se, hvor mange insekter, vilde bier og sommerfugle, der vil tiltrækkes af de blomstrende planters nektar og pollen.
Her kan du se et indslag fra TV2 Nord om projektet på cirkuspladsen:
"Biologilokale rykker udenfor - børn skal ikke løfte klimakrisen alene"
Det er Hobro Golfklub, der har taget initiativ til, at golfbanen bliver levested for en myriade af vilde dyr og planter. Det sker i samarbejde med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening og Mariagerfjord Kommune.
Hobro Golfbane ligger klods op af kommunens fineste natur langs Mariager Fjord. Klubben vil indrette driften på golfbanen, så blomster og sommerfugle nemmere kan sprede sig fra de omkringliggende naturarealer og ind på golfbanen til glæde for natur og golfspillere. Døde træer udlægges til insekter og svampe, stenbunker til firben og de små damme og vandhuller renses op til glæde for padderne.
Frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening har blandt andet talt fugle og registreret padder i vandhullerne, mens kommunens biologer systematisk følger udviklingen fra græsmark til blomstereng.
Golfklubben og frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening har desuden bygget fuglekasser, som er hængt op på golfbanen. De er allerede indtaget af ynglende fugle.
Udviklingen af den nye natur vil nøje blive overvåget, så der bliver indsamlet viden om, hvad der gavner de vilde arter.
Der er gode muligheder for at besøge banen og se naturen tage form. En række plancher i området fortæller om projektet, ligesom der er lavet en folder, som viser en markeret sti henover banen.
På sigt arbejdes der på at gøre stien til en del af den meget benyttede ”Panoramarute” langs Mariager Fjord.
Golfklubben og naturfredningsforeningen fik Mariagerfjord Kommunes Miljøpris 2019 for projektet.
Læs mere om projektet og se den nye sti henover golfbanen på Hobro Golfklubs hjemmeside.
Initiativerne på golfbanen illustrerer, at man fint kan kombinere golfspil og natur. Den måde at tænke natur sammen med andre formål vil forhåbentlig inspirere i mange andre sammenhænge, hvor der er et stykke jord til overs, som passende kan gives tilbage til naturen. Det kan være et hjørne i en have, et fællesareal i en grundejerforening eller en græsplæne foran en virksomhed. Sådan vil du hurtigt kunne invitere den vilde natur indenfor til glæde for både natur og mennesker. Det kan være i form af blomster, bunker af sten og kvas eller måske et lille vandhul, der hurtigt vil blive levested for insekter og padder.
Vi har brug for mere vild natur med blomster og levesteder til insekterne for at undgå, at flere og flere arter forsvinder helt. Projektet med blomster på kommunens genbrugspladser skaber netop flere levesteder til insekter såsom bier og sommerfugle. Også flere sjældne arter får glæde af projektet.
På genbrugspladserne er områder af almindelig græsplæne blevet erstattet med blomstrende enge. Først blev græsset og det øverste jordlag fjernet. Det fjerner samtidigt en masse næringsstoffer. De planter, som derefter er blevet sået, er især hjemmehørende blomster, som foretrækker næringsfattig jord. Planterne får derfor nemmere ved at konkurrere mod græsset, hvis der ikke er for mange næringsstoffer.
Det kræver ikke meget at hjælpe naturen. Et godt skridt på vejen kan være at undlade at slå græsset, eller kun gøre det en gang om foråret og en gang om efteråret. På den måde vil området efterhånden blive fyldt med flere arter af planter og insekter. Et andet godt tiltag er at erstatte et græsområde med hjemmehørende, blomstrende planter, som producerer nektar og pollen. Brugen af gødning og pesticider bør også stoppes, så både planter og insekter får de bedst mulige livsbetingelser.
Plejen af bassinerne og omgivelserne er blevet ændret. Græsset bliver nu kun slået en eller to gange om året eller i nogle områder i stedet ædt af kreaturer, som er sat ud. Det giver plads til, at flere arter af blomster kan vokse op, og en stor variation af blomster er vigtig for at lokke mange forskellige insekter som bier og sommerfugle til. Blomsterne giver insekterne både nektar og pollen, og planterne er også levesteder for mange insekter og deres æg.
Bassinerne varierer i forhold til mængden af vand, og de giver derfor plads til forskellige arter af planter og dyr. Våde bassiner er på samme måde som vandhuller levested for frøer, andre padder og insekter, som ellers har svært ved at finde levesteder.
Du kan selv besøge de mange regnvandsbassiner i kommunen for at nyde variationen af dyr og planter og for at følge udviklingen i naturen.
Et område med vand i haven er til stor gavn for et stort antal dyr. Selv et lille vandhul uden fisk vil lokke mange arter af fugle og insekter til. Det er også en god ide at erstatte et græsområde med hjemmehørende, blomstrende planter, som producerer nektar og pollen til insekterne.
Projektet er et samarbejde mellem gipspladefabrikken Knauf, som ejer området, Mariagerfjord Kommune og en lokal landmand.
Potentialet er stort, fordi man i gamle grusgrave har fjernet de næringsrige øvre jordlag, som derfor efterlader et gunstigt miljø for mange sårbare og fåtallige arter. Det gør det nemmere for mange blomsterplanter at konkurrere mod græs, som ellers ville dominere. De mange blomster er vigtige for mange bier, sommerfugle og andre insekter, der lever af blomsternes pollen og nektar, eller lægger æg på planternes blade.
For at fastholde det varierede og lysåbne landskab blev arealet hegnet ind i foråret 2020, hvor fire kreaturer er blevet sat ud og græsse område. Dyrene æder græsset, små træer og høje urter, så der bliver lys og plads til mange forskellige arter af blomster. Derudover træder dyrene hul i vegetationen, så der kommer blottet sand, hvor mange insekter kan lægge æg, og nye blomster kan spire. Endelig er dyrenes kokasser en kilde til større biodiversitet, fordi kokasser er vigtige levesteder for en lang række biller og insekter. Resultatet er et område, der langsomt bliver mere og mere varieret og artsrigt, og hvor borgere er velkomne til at gå en tur og kigge på Hobros nye natur.
Det kan være en god idé at lade sig inspirere af, hvad der sker i den vilde natur. Du kan for eksempel erstatte græsset med hjemmehørende blomster, som vil lokke forskellige insekter til. Du kan også slå vegetationen løbende henover sommeren, så du ikke fjerner alle blomster på én gang. Hvis du har et større område, kan det være en god ide at snakke med en landmand om at få nogle køer eller heste til at græsse der. På den måde vil der på sigt blive skabt plads til, at nye planter og dyr kan komme til.
Her kan du se et indslag fra TV2 Nord om projektet i grusgraven
Området langs Mariager Fjord rummer unikke naturværdier og store potentialer for skabe mere sammenhængende naturområder. Det arbejder kommunen målrettet på gennem naturforvaltningen i de fredede områder og de internationale naturbeskyttelsesområder, de såkaldte Natura 2000-områder.
En væsentlig del af arbejdet går ud på at sikre den nødvendige afgræsning af områderne. Traditionelt har det foregået som sommergræsning, hvor kreaturer er kommet på græs efter vinteren, og er blevet fjernet fra naturområderne igen om efteråret. Det har dog ikke været effektiv i forhold til at bremse tabet af sjældne arter i naturen. Der har gået for mange dyr om sommeren, hvilket har været hårdt for de blomstrende urter og tilknyttede insekter. Samtidig gror områderne til, når dyrene ikke æder de stride træer og buske om vinteren. Dyrene har ofte gået i de lysåbne områder, mens de er blevet holdt væk fra skovene. Da mange arter netop findes i de glidende overgange mellem lysåben natur og skov, har det ikke været en hensigtsmæssig opdeling.
Derfor satser vi nu på at få dyr til at græsse naturområderne hele året, gerne helt uden fodring, fordi det får dyrene til at æde af den uønskede opvækst om vinteren. Der findes flere robuste racer, som trives fint med at gå ude hele året, så længe der er mad nok, frisk vand og ly for vind og vejr.
På landskabsniveau er dyr, der græsser med til at udviske de traditionelle skel mellem skov og lysåbent landskab og mellem tør og våd natur. Det er netop i disse glidende overgange, at vi finder den største koncentration af arter. Derfor skal vi altså til at vænne os til se græssende dyr, der veksler mellem skov og lysåbne landskaber og mellem tørre bakker og kanten af fjorden, vandløb og søer.
Når der skal være mad på et areal til hele året, skal der gå færre dyr om sommeren. Det vil igen gavne de blomstrende urter, som kan blomstre og sætte frø, og det mylder af insekter, sommerfugle og vilde bier, der lever af dem. Dyrene fremmer også et mere varieret og dynamisk landskab, hvor visse steder vil blive holdt åbent gennem græsning, mens der i andre områder vil spire krat frem af stikkende og tornede buske og træer.
Når dyrene græsser om vinteren, vil de ofte træde hul i græsset og efterlade blottet jord, som kan fungere som spirested for nye planter, eller som et oplagt sted at lægge æg for varmekrævende insekter. Dyrene vil gnave og bide i mindre træer og buske og kan endda æde bark af større træer, så træerne svækkes, går ud og bliver til levested for svampe, insekter og andre nedbrydere.
Dyrenes gødning året rundt er også et vigtigt element i den nye forvaltning, da en stor gruppe insekter er knyttet til dyrenes lort. Insekterne bliver igen ædt af små og store rovdyr og på den måde er helårsgræsningen med til at understøtte en lang række organismer ved at fremme vigtige levesteder og ressourcer som blomster, bar jord, døde træer og gødning.
I Mariagerfjord Kommune kan du opleve helårsgræssende dyr på strandengene nord for Als Odde, på Låenhus ved Kielstrup Sø, i fredningen ved Katbjerg Odde og i de fredede områder Hegedal og Valsgård Bæk, øst for Hobro.
Vi arbejder konstant på at udvide arealet med helårsgræsning og forventer at flere områder kommer til i de kommende år.
Grundejerforeningen Frydensbjerg ved Mariager ejer et stort ubebygget fællesareal omkring en gravhøj, som indtil i dag har været holdt som slået græsplæne. Nu ønsker grundejerne at slå et slag for den vilde natur, og fællesarealet skal derfor udvikles i retning af et mere naturligt overdrevsareal med en masse blomster om sommeren. Arbejde koordineres med kommunens drift af en række usolgte byggegrund i grundejerforeningen, så både fællesarealer og byggegrunde i de kommende år vil blive dækket af et blomsterflor henover sommeren.
Planen er at målrette græsklipning til at fremme blomstrende urter på bekostning af græs. Det sker ved at reducere antallet af klipninger og ved at undgå at klippe midt i blomstringssæsonen, så blomsterne kan sætte og smide deres frø. Samtidigt fjerner man det klippede græs, så arealet udpines og blomsterne får overtaget i konkurrencen mod græsset. Udover at glæde naboerne, der får noget smukt at kigge på, vil de mange blomster udgøre en vigtig kilde til føde for sommerfugle, insekter og vilde bier, der er helt afhængige af blomsternes pollen og nektar.
Det er enkelt at planlægge sin græsklipning, så den fremmer blomster til glæde for insekter og sommerfugle. Det vigtigste er at forsøge at udpine sit græsareal og så sikre sig, at blomsterne får lov at blomstre og smide frø. Du kan enten slå arealet tidligt på foråret og sent på sommeren, eller nøjes med at slå noget af plænen midt på sommeren, så der altid efterlades blomster. Det er meget vigtigt at fjerne det græs, du klipper. Ellers vil det bidrage med næringsstoffer, som er en fordel for græsserne, ligesom det vil danne en tung måtte af vissent græs, som kvæler de små blomster.
Prøv at lade en smule græs stå og se, om ikke der kommer blomster. Og hold så øje med, om ikke både sommerfugle og vilde bier hurtigt vil støde til og nyde godt af den pollen og nektar, som blomsterne tilbyder.
Naturen er et levested for planter og dyr og et gavnligt værested, hvor mennesker kan finde skønhed og ro. Ved Hodals Bæk i Hobro gavner et samarbejde mellem Mariagerfjord Kommune og det socialpædagogiske botilbud Odamsgård både natur og mennesker.
Der er sat køer ud for at pleje naturen. Køerne æder det dominerende græs og giver plads til, at flere forskellige og mere nyttige planter kan vokse op og blomstre. Blomsterne giver insekterne nektar og pollen og fungerer også som levesteder for de mange insekter. Imens skaber køernes kokasser større biodiversitet i området, fordi kokasser er vigtige levesteder for en lang række biller og insekter.
Køerne er desuden med til at give udsatte unge mening med livet. De unge fra Odamsgård har nemlig fået ansvaret for at passe køerne. Det giver de unge faste rammer, ro og ansvar, hvilket er til stor gavn og glæde for dem.
I stedet for en almindelig græsplæne kan du skabe smukke områder med forskellige hjemmehørende blomster til gavn for insekterne. Hvis du har et større område, kan du snakke med en landmand om at få køer eller heste til at græsse der. Voksne og børn kan gå sammen om at passe den vilde have og dyrene. Det kan styrke sammenholdet og give børn og unge ansvar.
Du kan også nøjes med at slå græsset én gang om året ad flere omgange. Du nøjes simpelthen med at slå et mindre stykke af plænen og lade resten vokse på ét tidspunkt af året, og slå et andet stykke af plænen på et andet tidspunkt af året.
Her kan du se et indslag fra TV2 Nord om projektet på Odamsgård
Natur