Vi sorterer flere tusind tons affald fra vores private boliger hvert år. Men hvad sker der egentlig med makreldåsen, skotøjsæsken eller mælkekartonen, efter at du har affaldssorteret? Se her, hvordan dit affald får nyt liv.
De 10 affaldstyper, som alle borgere skal sortere deres affald i.
Madaffald skal puttes i plastikposer med en knude på, inden det lægges i rummet til madaffald i din affaldsbeholder. Du får to ruller poser udleveret i madspanden, men fremover skal du selv stå for indkøb af poser. Der er ikke krav til poserne, så du kan bruge en almindelig plastikpose uanset farve - men husk stadig at slå knude på posen.
Størrelsen på poserne er 450 mm i bredden og 500 mm i længden og 19 µ tykke.
Mangler du en madspand til indendørs sortering, så kan du kan bestille en på "Dit affald".
Når rummet til restaffald bliver tømt, bliver det kørt til et forbrændingsanlæg i Aalborg, hvor affaldet brændes. Forbrænding udgør den anden nederste del af affaldshierarkiet og bør derfor kun anvendes i de tilfælde, hvor affaldet ikke kan genbruges eller genanvendes.
Under forbrændingen opstår der røg. Røgen varmer vand op i en kedel, således vandet bliver til damp. Dampen driver en turbine og en generator, som producerer elektricitet. Den resterne varme bruges til opvarmning af fjernvarmevand i en varmeveksler.
Udnyttelsen af affaldets brændværdi er tæt på 100%, og røggasrensningen er så effektiv, at udledningen af miljøskadelige stoffer ligger betryggende langt under miljømyndighedernes grænseværdier.
Når rummet til madaffald bliver tømt, bliver det kørt til et forbehandlingsanlæg i Frederikshavn.
På forbehandlingsanlægget bliver madaffaldet pulpet, hvilket vil sige, at det bliver fortyndet med vand og lavet til en grød.
Grøden sigtes, således urenheder som blandt andet plastikposer og andet uorganisk affald sorteres fra. Det frasorterede kaldes rejekt og sendes til forbrænding på et nærliggende energianlæg.
Den færdige grød læsses på tankbiler og køres for nuværende til fire danske biogasanlæg. På biogasanlægget bliver grøden brugt til at fremstille biogas, som kan bruges til erstatning for naturgas.
Som en del af denne proces opstår der desuden et næringsholdt restprodukt, der kan bruges som gødning på landbrugets marker.
... at inden restproduktet ender på marken som gødning bliver det opvarmet til 70 grader i mindst én time. Dette kaldes hygiejnisk affald, hvilket betyder at landmanden kan bruge restproduktet som gødning uden at bekymre sig om risiko for at sprede sygdomme til planter og dyr.
Når din genbrugsbeholder med pap og papir bliver tømt, bliver det kørt til Aalborg og herefter afsat til papirfabrikker.
På papirfabrikkerne opløses pap og papir til pulp i store kar. Urenheder i form af tryksværte, lim, mm. fjernes herefter fra pulpen. Væsken, som pappet og papiret er blev oplyst i, filtreres fra, hvorefter det tilbageværende pap og papir rulles op på store ruller og afsættes til fabrikker, der kan anvende det i produktionen af nye produkter.
Pap og papir kan bl.a. blive til nye papkasser, køkkenrullerør eller æggebakker.
... at hvert ton returpapir svarer til 14 træer, og det kan genvindes 6-7 gange, før fibrene er brugt op. Så husk ALTID at putte det i din genbrugsbeholder og IKKE i restaffald.
Når din genbrugsbeholder med plast, metal & mad-og drikkekartoner bliver tømt, bliver det kørt til et sorteringsanlæg i Aalborg, hvor det bliver sorteret.
Plasten udsorteres i henholdsvis HDPE, PP, PET, LDPE samt Mix-folie og afsættes til forskellige virksomheder, der kan genanvende plasten og anvende det i forbindelse med produktionen af nye plastprodukter. Plasten udgør en stor andel af husholdningsaffaldet og genanvendelsespotentialet er stort.
Metaller udsorteres i jern, mixmetal, messing og tre forskellige aluminiums fraktioner. Herefter afsættes de til smelterværksteder og oparbejdes til nye produkter. Dette har en stor miljømæssig gevinst, da udvinding af metal fra naturen er meget ressourcekrævende.
Mad- og drikkekartoner bliver sendt til genanvendelse på papirfabrikker. Her opløses kartonerne, således papirfibrene bliver trukket ud og kan indgå i produktionen af forskellige papirmaterialer som eksempelvis æggebakker og toiletpapir.
... at aluminium er et bæredygtigt materiale, der kan omsmeltes og genanvendes i samme tilstand mange gange. Fordelen er, at en omsmeltning kræver maksimal 5 % af den energi som der bruges, når aluminium fremstilles fra grunden.
Derudover spares der op imod 9 tons CO2 for hvert ton aluminium der genanvendes.
Og tænk engang, at 1000 dåser eller 333 leverpostejsbakker kan blive til en ny flot cykel og 10 brugte øldåser kan blive til 8 nye dåser.
Se video: Rundtur på Nordværks sorteringsanlæg (renonord.dk)
Når glaskuberne i Mariagerfjord Kommune er fyldte, bliver kuberne tømt og indholdet transporteret til en glasspecialist, hvor glasset nedeles.
Glasset farvesorteres og afsættes til glasværker, hvor det smeltes og bruges i produktionen af ny glas.
... at et genanvendt syltetøjsglas kan blive til et nyt syltetøjsglas. Og at glasset kan genanvendes om og om igen!
Tekstilaffald skal ikke forveksles med tekstil til genbrug.
Indsamlet tekstilaffald sorteres i fibertyper og farver, før det genanvendes. Her bruges mekaniske og kemiske processer til at neddele tekstilaffaldet og fremstille nye fibre og produkter. Mekanisk genanvendelse er udbredt, mens kemisk genanvendelse er under udvikling.
Se video: Affaldets vej - tekstilaffald