Som frivillig på Krisecentret stiller vi ingen krav om uddannelse, men der er dog krav om, at du er en kvinde over 21 år, god til at lytte og har personligt overskud og kan vise omsorg.
Her kan du få et indtryk af, hvad det frivillige arbejde består af samt mulighed for at stille spørgsmål. Hvis du har lyst til at gøre et stykke meningsfyldt frivilligt arbejde, er dette måske noget for dig.
I så fald har vi følgende krav til dig:
- Du er kvinde
- Over 21 år
- God til at lytte
- Personligt overskud og omsorg
- Der er ingen specifikke krav om uddannelse, men du skal vide, at vi indhenter børneattest og straffeattest.
Vores frivillige dækker vagter i dags- og aftentimer i hverdagene og weekender.
Hvis ovenstående passer på dig, og du har lyst til at være frivillig på Hobro Krisecenter, er du velkommen til at ringe til os på tlf. 97 11 55 50.
Hobro Krisecenter søger ofte frivillige, så henvend dig endelig, hvis du har lyst til at hjælpe.
Hvad er en frivillig krisevagt?
- En frivillig krisevagt er en ulønnet medarbejder.
- En frivillig krisevagt er en person med tavshedspligt.
- En frivillig krisevagt er en person med overskud til at lytte til andre menneskers problemer, men som overlader problemløsningen til det ansatte personale.
- En frivillig krisevagt er en person, der tager imod voldsramte kvinder og deres børn, samt tager telefonen, når hun er på vagt.
Hvad tilbyder vi dig som frivillig?
- Du vil blive grundigt introduceret til opgaven af en anden frivillig og af det faste personale på Hobro Krisecenter.
- Du får mulighed for at gøre en forskel for kvinder og børn.
- Du får relevant erfaring på dit CV.
- Du bliver inviteret til fællesspisning med de øvrige frivillige.
Ring og hør nærmere – telefon 97 11 55 50.