Gå til hovedindhold

Genbrugspladser

Mariagerfjord Kommune har 5 genbrugspladser fordelt ved Als, Arden, Hadsund, Hobro og Mariager. Når du kører dit affald på genbrugspladsen skal du huske at sortere det i klare sække.

Indhold

    Åbningstider

    Åbningstiderne er opdelt i en sommer- og vintersæson. 

    Alle genbrugspladser Hverdage Weekend og helligdage
    Sommer - 1/4 til 30/9 Kl. 11.00 - 18.00 Kl. 10.00 - 18.00
    Vinter - 1/10 til 31/3 Kl. 11.00 - 17.00 Kl. 10.00 - 16.00

    Lukket: juleaftensdag, 1. og 2. juledag, nytårsaften og nytårsdag. 

    Bemærk at Hobro Genbrugsplads for erhverv har andre åbningstider. 

     

    VIGTIGT: der er kommet nye regler for aflevering af asbest og asbestholdigt affald, det kan du læse mere om herunder.

    Læs mere om den nye henteordning for asbestholdigt affald.

     

    Adresser

    Vestvejen 6, Als, 9560 Hadsund

    Myhlenbergvej 70, 9510 Arden

    Finlandsvej 17, 9560 Hadsund

    Humlemarken 5, 9500 Hobro

    Bemærk at Hobro Genbrugsplads for erhverv har andre åbningstider. (link)

    Havndalvej 50 B, Edderup, 9550 Mariager

    Affald på genbrugspladserne

    Affald på genbrugspladserne skal sorteres og kommes i de rigtige containere. Det er nemmest, hvis du sorterer dit affald hjemmefra. Er du i tvivl om, hvilken container affaldet skal i, spørger du blot en medarbejder på pladsen. 

    Se postkort om sortering på genbrugspladsen.

    Rest efter sortering er den sidste rest som du har tilbage, når du har frasorteret alt det materiale som kan gå videre til genbrug eller genanvendelse.

    På genbrugspladserne kan du komme af med mere end 30 forskellige fraktioner til genbrug og genanvendelse f.eks. haveaffald, beton og mursten, pap, papir, plastik, jern, aluminium, sanitet, glas, farligt affald og meget mere. 

    Efter sortering står du til sidst tilbage med en lille rest som hverken kan genbruges direkte eller genanvendes. Det kan være en udtjent polstret sofa, der ikke kan genbruges direkte, dels fordi den er i dårlig stand og dels fordi den består af flere forskellige materialer. Der kan også være tale om materialer der i dag ikke kan genanvendes f.eks. dyner og puder eller tagpap. 

    Den sidste rest skal i container nr. 90 til Rest efter sortering. 

    Eksempler på affald der skal i Rest efter sortering:
    • Flamingo (farvet) 
    • Skumgummi
    • Ridsede CD- og DVD'er
    • Plast uegnet til genbrug
    • Gavebånd
    • Gulvtæpper
    • Udtjente polstrede møbler - f.eks. boksmadrasser og sofaer
    • Linoleumsgulve
    • Puder og dyner
    • Tapet
    • Tagpap
    Hvorfor er det vigtigt at du sortere? 

    Vi producerer meget affald som kunne være undgået til gavn for miljøet, klimaet og økonomien. Det er et fælles ansvar, at vi passer på klodens ressourcer som er knappe og derfor skal bruges smartere. Derfor har Regeringen er ressource-strategi "Danmark uden affald - genanvend mere, forbrænd mindre", der blandt andet sætter det mål, at vi i 2022 skal genanvende 50 % af vores husholdningsaffald.

    Affald er i mange tilfælde en værdifuld ressource. Derfor skal vi overveje om affaldet kan genbruges eller genanvendes, inden vi smider det i rest efter sortering. 

    Når du genbruger og genanvender, sparer du et stort forbrug af vand, energi og CO2 til fremstilling af nye produkter. Derudover sparer du også et kæmpe skjult ressourceforbrug, hvis du ser i forhold til udviklingen af råmaterialerne. For eksempel er plastik lavet af råolie. Der går ca. 2 kg olie til at fremstille 1 kg plastik, og en dansker bruger omkring 100 kg plastik om året. Denne plastik kan f.eks. omsmeltes til nye plastikflasker- og dunke, soveposefyld, fleecetrøjer, legetøj, legetøjsbamser, isolering og meget andet. 

    Et andet eksempel er genanvendelse af tomme dåser. Aluminium er et bæredygtigt materiale, der kan omsmeltes og genanvendes i samme tilstand mange gange. Fordelen er, at en omsmeltning kræver maksimal 5 % af den energi som der bruges, når aluminium fremstilles fra grunden. Derudover spares der op imod 9 tons CO2 for hvert ton aluminium der genanvendes. Dette har stor betydning for den globale opvarmning. Endelig skaber fremstillingen af 1 kg nyt aluminium i snit ca. 85 kg affald. 

    Vidste du ..
    • at 10 stk. brugte øldåser kan blive til 8 nye øldåser?
    • at 1.333 stk. brugte leverpostejbakker er nok aluminium til en ny cykel?

    Se film om rest efter sortering.

    Hvis du aflevere affald i sække, skal du bruge klare plastsække. På den måde kan personalet bedre vejlede i korrekt sortering, og vi undgår at brænde affald, der kan genbruges.

    Du kan hente kompost på alle genbrugspladser i Mariagerfjord Kommune. Men tag kun det du har brug for – så er der også til din nabo.

    Omkring påske kan du også hente kompostorme på genbrugspladserne.

    Mangler du en kompostbeholder, kan du låne en fra Kommunen. Du skal blot kontakte din lokale genbrugsvejleder ude på genbrugspladsen. Og omvendt, skal du ikke længere bruge din kompostbeholder, så kom endelig tilbage til genbrugspladsen med din brugte beholder. Så kan din nabo få glæde af den.

    Du kan købe sække til fortrolige papirer. Sækkene sikkerhedsmakuleres så dine fortrolige papirer ikke ses af uvedkommende.

    Antal Pris 
    1 stk. Kr. 45
    10 stk. Kr. 400

    Prisen er inkl. moms, sikker håndtering og makulering. 

    Vi er overgået fra røde sække til papirsække, men har du røde sække, kan de stadigvæk afleveres. 

    Køb af sække

    Genbrugsbutik Resursen Humlemarken 5, 9500 Hobro
    Mandag og tirsdag Lukket
    Onsdag, torsdag og fredag Kl. 12.00 - 16.00
    Lørdag og søndag Kl. 10.00 - 14.00

    Aflevering af sække

    Erhvervsgenbrugspladsen  Humlemarken 5, 9500 Hobro
    Mandag - fredag Kl. 07.30 - 16.00
    1. maj Kl. 08.00 - 16.00
    Grundlovsdag Kl. 08.00 - 16.00

    Lukket: Lørdag, søndag, helligdage, juleaftensdag og nytårsdag. 

    På genbrugspladserne er der adgang for køretøjer op til 3.500 kg (ikke medregnet eventuel trailer)

    Husk at fastgøre dit affald forsvarligt på traileren inden du kører hjemmefra - det hører ikke hjemme på kørebanen eller i naturen.

    Har du noget affald med affektionsværdi, som du gerne vil aflevere på genbrugspladsen, men ikke skal videre til genbrug? Så kontakt en sorteringsvejleder på genbrugspladsen, som sørger for at dit affald ikke sendes videre til genbrug, men bliver smidt ud. 

    Med henblik på at øge genanvendelsen af affald har vi i Mariagerfjord Kommune etableret en forsøgsordning med indsamling af fermacell. Det skyldes at der er opstået en mulighed for at genanvende fermacell. Fermacell er tidligere blevet sorteret som deponi svarende til at det anbringes under jorden uden videre forarbejdning. Det er således et stort løft for miljøet, så vi håber derfor, at I vil tage godt i mod den nye forsøgsordning.

    Hvad er fermacell?

    Fermacell er en fibergipsplade, der er væsentligt stærkere end en almindelig gipsplade. Fibergipspladen består udelukkende af genbrugspapir, vand og gips. En fermacellplade kan skelnes fra en almindelig gipsplade ved, at denne ikke har den velkendte papiroverflade som gipspladen. I fermacellpladen er papiret opblandet med gips, hvorfor det ikke umildbart kan ses. Desuden kan fermacellpladen ofte kendes på dens mere grålige farve.

    Sorteringsvejledning

    Det er vigtigt, at der sorteres efter anvisninger, idet uønskede elementer kan ødelægge genanvendelesmulighederne. Er du i tvivl, så henvend dig til vores sorteringsvejledere på genbrugspladserne.

    Ja tak: Rene fermacellplader og rent afskær fra fermeacellplader
    Nej tak: Vådt, beskidt eller knust fermacell eller fermacellplader, der indeholder maling og lim

    Genanvendelse af fermacell

    Fermacell kan genanvendes til nye fibergipsplader. Genanvendelsen forgår ved at de indsamlede fermacellplader og –afskæret granuleres og blandes med jomfrueligt gips, genbrugspapir og vand, hvorefter blandingen presses. Overskydende vand vil herved presses fra og genbruges efter rensning. Pladen hærdes i løbet af nogle minutter og tørres efterfølgende i en varmeovn. Afslutningsvist behandles den med støv- og vandafvisende grunder og skæres op i passende mål, således fermacellpladen igen kan bruges i forbindelse med byggeri. 

    Sidst opdateret: 30. august 2024

    Kontakt

    Teknik og Miljø

    Kim Baade Christiansen

    Genbrugspladserne

    Telefon: 97113000