Lad være med at bruge toilettet som skraldespand


Jo mere skadeligt materiale, du smider i dit toilet, jo dyrere bliver det for dig. Find gode råd til, hvad du kan gøre.

Har du smidt vat eller hår i toilettet? Så er du med til at skade kloakken og forringe renseprocessen af vores vand. Læs hvad du ikke må smide i toilettet, og hvad du skal gøre i stedet.

Kilde: Bolius - Boligejernes Videncenter

Gode råd til rigtigt brug af dit toilet

Find gode råd til, hvordan du forholder dig til rigtig brug af dit toilet.

Der er ikke nogen lovgivning, der direkte siger, hvad du må smide i dit WC.

Men for det fælles kloaksystems skyld og den fremtidige vandkvalitet er der meget, som er rigtig uheldigt at skylle ud i toilettet.

Kort sagt, bør du kun skylle 3 ting ud i toilettet.

  1. Afføring
  2. Urin
  3. Toiletpapir 

Alt andet skal smides i din skraldespand - fra vatpinde, bleer, bind, trusseindlæg, engangsvaskeklude, vådservietter, cigaretskodder til hår og kondomer.

Kemikalier skal afleveres på genbrugsstationen, medicinrester på apoteket.

Især hår, madolie og vatpinde giver store problemer, hvis du smider dem i toilettet, og giver skader i kloakken.

  • Hår samler sig i store hårbolde,
  • Vatpinde kan blokere spildevandspumperne
  • Madolie størkner og laver fedtpropper i kloaksystemet.
Det må du ikke.

Hæld aldrig maling, terpentin, medicinrester eller andre miljøfarlige stoffer i toilettet eller kloakken. 

Alle kemikalier skal afleveres på særlige containerpladser/kommunale miljøordninger.

Medicinrester skal på apoteket.

Kontakt


Marianne Hyldgaard Kristensen

Natur

  •  97113649
  •  

Opdateret 03.04.17    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?