Sbsys dagsorden preview

Referat til mødet i Udvalget for Teknik og Miljø den 11. november 2019 kl. 15:15 i Arden Rådhus, Østergade 22, Arden - Mødelokale Skoven
 

 

Åbne dagsordenspunkter

85.02.02-G01-5-17

166. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Peter Muhl (A), Niels Peter Christoffersen (A).

 

00.22.04-P22-1-19

167. Opfølgning på Visionsdrøftelse for Udvalget for Teknik og Miljø

Forventet sagsgang

TM

Anledning

I forbindelse med tiltrædelse af det nye Byråd  i 2018 blev igangsat en proces hvor alle udvalg skulle drøfte og fremsætte visioner for Udvalgets virke og område. De indledende drøftelser blev foretaget primo 2018 og overordnet præsenteret på byrådsmøde i august 2018. Hen mod afslutningen af 2019 er tilrettelagt en temamøde-række i Byrådet, hvor visionerne (evt i opdateret version) præsenteres.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At udkast til visioner og evt kodeks for udvalget drøftes med henblik på færdiggørelse.
  2. At det aftales hvorledes og i hvilken form visionerne mv. skal præsenteres på det fastlagte temamøde i Byrådet d. 19. december 2019.

Sagsfremstilling

I forbindelse med de tidligere drøftelser i udvalget blev taget afsæt i følgende overordnede udfordringer for udvalgets område for byrådsperioden:

  • Energi og klimatilpasning
  • Behov for opdateret spildevandsplan, affaldsplanlægning
  • Udfordringer med udarbejdelse af nye indsatsplaner for drikkevand samt
  • Byudviklingsplaner - bl.a med afsæt i strategien "Med byerne forrest"
  • Mobilitet - også i landdistrikterne
  • Udbygning af cykel-infrastruktur - bl.a. med fokus på cykelsti rundt om Mariager Fjord
  • Stigende lov-komplexitet med deraf følgende større krav til forvaltning og politisk bevågenhed
  • Afballancering af hensyn til natur og miljø vs. erhvervsmæssig drift af erhvervsvirksomhed og herunder landbrug i området
  • Fortsat udvikling af fagenhedernes service og image - bl.a båret af "større mod" samt yderligere fokus på en løsningsorienteret tilgang til borgerønsker

 

I de senere opfølgende drøftelser i udvalget og indsatser fra Teknik og Miljø-området har der også været fokus på:

  • Samproduktion med borgerne, som løftestang til mere/fortsat service, nyudvikling og generel borgertilfredshed
  • Borgerinddragelse, som aktivt instrument til at skabe tilfredse borgere og bæredygtige løsninger.
  • Prioritering - også lokalt ud fra tilgængelige ressourcer, lokale kvaliteter og behov.
  • Biodiversitet og bivenlighed

 

På mødet i oktober 2019 drøftedes et 1. oplæg og nye input blev noteret. Det blev aftalt at fagenheden til mødet i november skulle udarbejde egentlig oplæg til drøftelse. Dette oplæg foreligger nu som bilag til dagsordenen.

Beslutning

Ad 1: Det foreliggende oplæg blev godkendt som endeligt - incl. de opstillede kodeks.

Ad 2: Det besluttedes at formanden præsenterer for byrådet på baggrund af plancherne.

Fraværende: Peter Muhl (A), Niels Peter Christoffersen (A).

 

00.32.00-S00-1-19

168. Økonomivurdering pr. 30.09.2019

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY. 

Anledning

I henhold til Mariagerfjord Kommunes økonomistyringsprincipper 2018-2022, skal der for de enkelte fagudvalg aflægges Økonomivurdering pr. 30. september 2019 til endelig godkendelse i Byrådet 28. november 2019.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At den aktuelle økonomivurdering tages til efterretning.
  2. At økonomien følges tæt frem mod regnskabsaflæggelsen for 2019.
  3. At der meddeles en samlet tillægsbevilling på 1,516 mio. kr.  

Sagsfremstilling

Økonomi har, i samarbejde med fag- og centercheferne, udarbejdet økonomivurdering for Teknik og Miljø pr. 30. september 2019. Fokuspunkterne i denne økonomivurdering er:

  • Beredskabet (merudgift 0,846 mio. kr.)
  • Vejafvandingsbidrag (merudgift 0,670 mio. kr.)

 

I vedlagte bilag findes en mere uddybende gennemgang af området.  

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Peter Muhl (A), Niels Peter Christoffersen (A).

 

01.02.00-P17-1-19

169. Havvindmøllepark i Kattegat

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY.

Anledning

Energistyrelsen har sendt en høring om tilladelse til forundersøgelser for en havvindmøllepark i Treå Møllebugt i Kattegat ud for kysten af Mariagerfjord Kommune.

Byrådet skal tage stilling til, om der skal afsendes et høringssvar til Energistyrelsen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At der afgives et høringssvar til Energistyrelsen om, at Mariagerfjord Kommune ønsker visualiseringer af vindmølleparken set fra kysten ved Als Odde, Als og Øster Hurup, og at styrelsen i samråd med kommunen placerer de nødvendige transformerstationer på land.

Sagsfremstilling

Høring fra Energistyrelsen

Energistyrelsen foretager i perioden den 11. oktober 2019 til 11. december 2019 en høring om en havvindmøllepark i Kattegat. Da havvindmølleparken tænkes placeret ud for kysten i Mariagerfjord Kommune, har kommunen mulighed for at afgive et høringssvar. Det fremgår dog samtidig, at ansøgningen ikke er omfattet af de særlige regler om kommunal indsigelsesret i VE-loven, da området er placeret mere end 8 og 15 km fra kysten.

Projektforslaget

Projektforslaget, som styrelsen har sendt i høring, består af to versioner, hvor der er tale om henholdsvis 60 og 62 havvindmøller med en totalhøjde på henholdsvis 230 meter og 205 meter. Vindmøllerne tænkes placeret ca. 20 km fra Als Odde, 22 km fra Als og 24 km fra Øster Hurup.

Af ansøgningsmaterialet fremgår det, at ansøger forestiller sig at der bliver udarbejdet visualiseringer fra kystlandskabet med udgangspunkt i området mellem Randers Fjord og Mariager Fjord og mod syd nordkysten af Djursland.

Ved en konkret planlægning for havvindmølleparken vil der blive taget stilling til behovet for kabler og nye transformerstationer. Der vil sandsynligvis blive tale om to kabelføringer mellem land og vindmøller. Energinet.dk har udpeget mulige tilslutningspunkter, hvoraf to ligger i Mariagerfjord Kommune.

Forslag til høringssvar

Fagenheden Teknik og Byg foreslår, at Mariagerfjord Kommune sender et høringssvar til Energistyrelsen med følgende indhold:

  • at der bør udarbejdes visualiseringer fra Als Odde, Als og Øster Hurup
  • at styrelsen i samråd med kommunen placerer de nødvendige transformerstationer på land, da der kan være landskabelige interesser i forhold til at placere bygninger på land samtidig med, at hele området langs kysten er et internationalt naturbeskyttelsesområde.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Peter Muhl (A), Niels Peter Christoffersen (A).

 

01.02.15-P15-2-19

170. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 53 for etageboliger på Jernbanegade i Hobro

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet forslag til Kommuneplantillæg nr. 52 til Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2025. Forslaget er en forudsætning for udarbejdelse af et tilhørende forslag til lokalplan 153/2019.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om forslag til kommuneplantillæg nr. 52 skal vedtages endeligt.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At forslag til kommuneplantillæg nr. 52 vedtages endeligt med følgende ændring: Planens påvirkning af bilag IV-arter indarbejdes i kommuneplantillægget.

Inddragelse

Forslag til kommuneplantillæg nr. 52 har været i offentlig høring i fire uger, og der er indkommet fem høringssvar og en underskriftsindsamling med 47 underskrifter.

Høringssvarene har været sendt til ansøger, som efterfølgende har fremsendt kommentarer til høringssvarene.

Høringssvarene omhandler i hovedtræk følgende emner:

  • Forlængelse af høringsfristen
  • Planområdets disponering
  • Bebyggelsens udformning
  • Indbliksgener og skygge
  • Friareal
  • Trafikbelastning 

 

Høringssvarene er beskrevet og kommenteret i høringsnotatet, som er vedlagt sagsfremstillingen.

Fagenheden vurderer på baggrund af høringssvarene, at forholdet omkring bilag IV-arter indarbejdes i kommuneplantillægget.

Sagsfremstilling

Kommuneplantillæg nr. 52 er en forudsætning for vedtagelsen af Lokalplan 153/2019 for etageboliger på Jernbanegade i Hobro.

Det område, som Lokalplan 153/2019 omfatter, er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne i kommuneplanen, og derfor er det nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg, så lokalplanforslaget kommer i overensstemmelse med kommuneplanen.

I kommuneplantillægget udlægges et nyt rammeområde HOB.C.15 - centerområde ved Jernbanegade. I kommuneplantillægget ændres etageantallet fra 3,5 til 4 i forhold til den eksisterende kommuneplanramme.

Beslutning

Et flertal af udvalget besluttede at godkende indstillingen.

For stemte: Erik Kirkegaard Mikkelsen (V), Per Kragelund (V) og Jens Riise Dalgaard (A)

Imod stemte Jørgen Hammer Sørensen (O) og Niels Erik Poulsen (V) idet disse kun ønsker at tillade 3 etager og 12 meter i højden.

Jørgen Hammer Sørensen begærede sagen i byrådet.

Fraværende: Peter Muhl (A), Niels Peter Christoffersen (A). 

 

01.02.05-P16-8-18

171. Endelig vedtagelse af Lokalplan 153/2019 for etageboliger på Jernbanegade i Hobro

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Forslag til Lokalplan 153/2019 for etageboliger på Jernbanegade i Hobro har været i offentlig høring i perioden 5. september 2019 til 4. oktober 2019. Der er kommet en række høringssvar, herunder en underskriftsindsamling.

Udvalget for Teknik og Miljø skal beslutte om planforslaget skal vedtages endeligt.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At forslag til Lokalplan 153/2019 vedtages endeligt med følgende ændring i forhold til det offentliggjorte planforslag: Det præciseres i lokalplanens redegørelse, at bebyggelsen på den modsatte side af Jernbanegade består af bebyggelse i henholdsvis 4 etager og 4 etager med høj kælder.

Inddragelse

Forslag til Lokalplan 153/2019 har været i offentlig høring i fire uger, og der er indkommet fem høringssvar og en underskriftsindsamling med 47 underskrifter.

Høringssvarene har været sendt til ansøger, som efterfølgende har fremsendt kommentarer til høringssvarene.

Høringssvarene omhandler i hovedtræk følgende emner:

  • Forlængelse af høringsfristen
  • Planområdets disponering
  • Bebyggelsens udformning
  • Indbliksgener og skygge
  • Friareal
  • Trafikbelastning 

 

Høringssvarene er beskrevet og kommenteret i høringsnotatet, som er vedlagt sagsfremstillingen.

Fagenheden vurderer på baggrund af høringssvarene, at det i lokalplanens redegørelse bør præciseres, at bebyggelsen på den modsatte side af Jernbanegade består af bebyggelse i henholdsvis 4 etager og 4 etager med høj kælder fremfor bebyggelse i henholdsvis 4 og 5 etager.

Sagsfremstilling

Fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet forslag til Lokalplan 153/2019, som giver mulighed for at opføre et byggeri i fire etager placeret ud til Skivevej og Jernbanegade. På denne måde markeres hjørnet, hvor de to veje mødes, samtidig med at der dannes et fælles opholdsareal bag bebyggelsen, skærmet mod støj fra de omgivende veje.

Parkeringspladserne til boligerne ligger også bag bebyggelsen, og her vil beboerne skulle passere fællesarealet på vej til deres bolig.

Bebyggelsen skal, ligesom den omkringliggende bebyggelse, opføres i teglsten.

Beslutning

Et flertal af udvalget besluttede at godkende indstillingen.

For stemte: Erik Kirkegaard Mikkelsen (V), Per Kragelund (V) og Jens Riise Dalgaard (A)

Imod stemte: Jørgen Hammer Sørensen (O) og Niels Erik Poulsen (V) idet disse kun ønsker at tillade 3 etager og 12 meter i højden.

Jørgen Hammer Sørensen begærede sagen i byrådet.

Fraværende: Peter Muhl (A), Niels Peter Christoffersen (A). 

 

01.03.03-P19-82-19

172. Landzonetilladelse til nyt stuehus Hobrovej 43, 9510 Arden

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Udvalget for Teknik Miljø behandlede på mødet den 7. oktober 2019 en ansøgning om opførelse af en nyt stuehus på landbrugsejendommen Hobrovej 43 nord for Vebbestrup. Udvalget besluttede, at Fagenheden Teknik og Byg skulle indgå i dialog med ejeren om en anden placering.

Fagenheden har været i dialog med ejeren, der ikke er indstillet på en anden placering, men fastholder sit ønske som ansøgt. Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om der skal meddeles landzonetilladelse.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indtiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At der meddeles afslag til det ansøgte projekt.

Sagsfremstilling

Dialog med ejer

I forbindelse med dialogen med ejer, har fagenheden Teknik og Byg vurderet, at en placering indenfor det areal, som er vist på bilag, vil kunne ligge indenfor landzonebestemmelserne. Ejer har afvist dette med henvisning til, at boligen vil komme til at ligge i en fordybning i terrænnet. Fagenheden har dog udtalt, at der var mulighed for at terrænregulere så boligen blev hævet i terrænnet, og derved vil opnå en bedre udsigt. Også denne løsning har ejer afvist og fastholder sit oprindelige fremsendte projekt.

Projektet

Ansøger ønsker at nedrive eksisterende stuehus og bygge et nyt stuehus på landbrugsejendommen beliggende Hobrovej 43 umiddelbart nord for Vebbestrup. Boligen ønskes placeret ca. 130 meter nordøst for eksisterende bolig og 61 m fra den nye landbrugsmaskinhal, der er bygget i 2019 (se bilag).

Ansøger begrunder placeringen med, at den aktuelle grund giver mulighed for at etablere en spændende bolig med søudsigt til gavn for grundens værdi og området som helhed.

Planlovens landzonebestemmelser

Afgørelse om landzonetilladelse skal træffes efter et konkret vurdering i den enkelte sag. Vurderingen sker på grundlag af dels planlovens bestemmelser og dels en afvejning af en række overordnede planlægningsmæssige hensyn samt natur-, miljø- og landskabshensyn.

Kommunen har dog ikke frie hænder til at fortolke disse hensyn. Derfor er der en række forhold, der er med til at konkretisere og indsnævre rammerne for det konkrete skøn: Kommuneplanens retningslinier, anden lovgivning, vejledninger og afgørelser. Disse forhold skal sikre, at kommunens konkrete skøn er i overensstemmelse med landzonebestemmelsernes hovedformål om at modvirke byspredning ved at hindre uønskede og ukontrollerede bebyggelser og anlæg i det åbne land samt sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der gennem regional-, kommune- og lokalplanlægning er åbnet mulighed herfor.

Efter Planloven kræves der ikke landzonetilladelse til byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendig for driften af en landbrugsejendom (bortset fra husdyranlæg), herunder boliger. Det kræver dog landzonetilladelse, hvis den nødvendige bebyggelse opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelse (tilknytningskravet).

Tilknytningskravet har hidtil ikke været fastsat nærmere i Planloven, men gennem en længere årrække har det gennem afgørelser i klagenævnene været en stadfæstet regel, at det ikke var muligt at placere en ny bolig mere end 20 meter væk fra eksisterende bebyggelse. Denne afstand er blevet administreret

restriktivt i klagenævnene.

Med en revision af Planloven i 2017 er denne praksis imidlertid blevet blødt op, så kommunen på baggrund af en konkret vurdering kan give landzonetilladelse til at placere en bolig op til 50 meter væk fra den eksisterende bebyggelse. Det skal dog ske på baggrund af kommunens konkrete vurdering, og i den forbindelse skal der lægges vægt på, om afstanden har en passende proportionalitet i forhold til bebyggelsens størrelse. Altså jo mindre det eksisterende byggeri er, jo mindre skal afstanden til den nye bolig være. Således kan den konkrete vurdering udmærket lede frem til, at tilknytningskravet ikke er opfyldt selv om den nye bolig er placeret mindre en 50 meter væk fra den eksisterende bebyggelse.

Det fremgår af Vejledning om landzoneadministration - Planlovens §§ 34-38 (Erhvervsstyrelsen, juli 2019), at ved opførelse af en erhvervsmæssigt nødvendig beboelsesbygning i en større afstand end 50 m, skal kommunalbestyrelsen lægge særligt vægt på de landskabelige hensyn og sikre, at bebyggelsen samlet set ikke får karakter af spredt bebyggelse. Der må generelt udvises tilbageholdenhed med at tillade opførelse af nye stuehuse uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer.

Som det fremgår af Planlovens § 36, stk. 2 skal landzonetilladelsen i dette tilfælde kun angå beliggenheden og udformningen af bygningen. I forhold til bebyggelsens beliggenhed er det - ud over tilknytningskravet som beskrevet ovenfor - de landskabelige forhold, der lægges vægt på.

Landskabelige forhold

Ejendommen er i henhold til Mariagerfjord Kommunes kommuneplantillæg nr. 21 - Det åbne land beliggende i et område med landskabelige interesser. Tillæggets udpegninger er dog overordnede og derfor skal der også foretages en konkret vurdering af landskabet. I dette tilfælde er det landskabet omkring Gandrup Sø, som det er relevant at vurdere projektet op imod.

Den eksisterende bebyggelse ligger blot ca.150 meter fra søbeskyttelseslinien og ca. 250 meter fra selve Gandrup Sø. Da terrænnet samtidig falder ned mod søen, og der er uhindret indsigt mellem søen og ejendommens bebyggelse, indgår bebyggelsen således allerede i dag i en forbindelse med landskabet omkring Gandrup Sø. Bebyggelsen ligger dog tilbagetrukket på et plateau og ligger i lighed med seks andre naboejendomme lige ud til Hobrovej (se bilag).

Med den ønskede placering på ca. 100 meter til søbeskyttelseslinien og ca. 170 meter til selve søen, vil det nye stuehus komme endnu tættere på Gandrup Sø og landskabet omkring. Samtidig trækkes bebyggelsen helt ud på kanten af plateauet og vil dermed stå hævet og helt tydeligt i landskabet.

Fagenhedens vurdering

Med en høj, glasåben midtersektion på over 6 meter må boligens udformning anses som værende markant og atypisk for det åbne land (se bilag). Med den markante placering af den markante bygning er det ikke tilstræbt at søge bebyggelsen indpasset i det åbne landskab ned mod Gandrup Sø.

Det er Fagenhedens vurdering, at Planlovens landzonebestemmelser netop har til hensigt at forhindre et projekt som det ansøgte.

Først og fremmest er tilknytningskravet overskredet i en sådan grad, at der er tale om spredt bebyggelse i det åbne land, og selv hvis bebyggelsen flyttes til en afstand af 50 meter fra den eksisterende bebyggelse, vil der være tale om spredt bebyggelse. Umiddelbart finder fagenheden ikke belæg for at tillade en flytning væk fra den eksisterende bebyggelse.

Desuden taler hensynet til landskabet omkring Gandrup Sø for, at der ikke skal meddeles landzonetilladelse. Landskabet og naturen omkring Gandrup Sø er af høj kvalitet, og en placering af en bolig på det pågældende sted vil have en meget tydelig, negativ påvirkning af landskabet og dets uforstyrrethed.

Beslutning

Et flertal i udvalget besluttede der skal meddeles landzonetilladelse.

For stemte Erik Kirkegaard Mikkelsen (V), Per Kragelund (V)  og Niels Erik Poulsen (V)

Imod stemte Jens Riise Dalgaard (A), idet han ønskede at følge forvaltningens indstilling.

Jørgen hammer Sørensen undlod at stemme.

Jens Riise Dalgaard  (A) begærede afgørelsen i byrådet.

Fraværende: Peter Muhl (A), Niels Peter Christoffersen (A). 

 

02.34.02-P19-373-19

173. Fiskerhus på Mariager Havn (Fjordgade 9)

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Fagenheden Teknik og Byg har meddelt byggetilladelse til opførelse af et midlertidigt fiskerhus på Havnen i Mariager.

Den udstedte byggetilladelse til fiskerhuset er tilbagekaldt, idet Udvalget for Teknik og Miljø har ønsket at få sagen behandlet politisk.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At der træffes beslutning om., hvorvidt der skal meddeles byggetilladelse til fiskerhuset eller ej.

Sagsfremstilling

Baggrund

Fiskerforeningen "Skrubben" har i januar 2018 forespurgt om mulighederne for at opføre et fiskerskur på havnen i Mariager.

Fagenheden Teknik og Byg meddelte i juni 2018, at kommunen havde planer om at lave en samlet plan for udnyttelsen af havnearealerne, og at der først i den forbindelse ville blive taget stilling til forespørgslen. Fagenheden forventede først, at planen først vil blive sat i gang i 2019, men da dette ikke var muligt, blev der åbnet mulighed for en midlertidig bygning, som kunne flyttes med kran. Det er fagenhedens vurdering af, at fiskerhuset er i overensstemmelse med lokalplanen for området og i øvrigt passede ind i havnemiljøet ved siden af de andre fiskerhuse.

På denne baggrund meddelte fagenheden byggetilladelse den 1. oktober 2019. Tilladelsen blev efterfølgende tilbagekaldt den 2. oktober 2019, da en række lokale politikere fra Mariager udtrykte udtilfredshed med etableringen af fiskerhuset. Mariagerfjord Kommune kan principiet blive erstatningsansvarlig for de omkostninger, ansøger måtte have afholdt på baggrund af byggetilladelsen, men da tilladelsen blev trukket tilbage indenfor et døgn, vurderes det ikke at være aktuelt.

Fiskerhuset og placeringen

Det ansøgte fiskerhus er på 10,5 m2 (3*3,5 meter) og har en højde på ca. 2,70 meter. Der beklædes med træ og males sort og vil fremstå i overensstemmelse med de eksisterende fiskerhuse på havnen. Huset vil kun i begrænset omfang spærre for udsigten til havnen fra Fjordgade.

Arealet, hvor huset ønskes placeret, er ikke udlejet, men anvendes i dag dels som parkering for bådtrailere i forbindelse med slæbestedet og dels som vinteropbevaring af både. Sidstnævnte medvirker efter fagenhedens opfattelse ikke positivt til det visuelle udtryk af havnen, ligesom det i omfattende grad spærrer for udsigten fra Fjordgade.

Der er i forbindelse med sagen indkommet en række kommentarer fra forskellige interessenter. Disse fremgår af bilagene.

Det er fortsat Fagenhedens vurdering, at fiskerhuset passer ind i området såvel visuelt som funktionelt. Ved at tillade en midlertidig placering, hvor der er taget forbehold for en eventuel flytning, vil en tilladelse ikke foregribe en samlet plan for havnen.

Beslutning

Et flertal i udvalget besluttede, at der ikke meddeles byggetilladelse.

For beslutningen stemte: Erik Kirkegaard Mikkelsen (V), Per Kragelund (V), Niels Erik Poulsen (V) og Jens Riise Dalgaard (A).

Imod stemte: Niels Peter Christoffersen (A) og Jørgen Hammer Sørensen (O) idet de ønskede at der skulle meddeles en midlertidig tilladelse.

Fraværende: Peter Muhl (A). 

 

02.34.02-P19-418-19

174. Ansøgning om altaner på Søndre Kajgade 16 i Hobro

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Dansk Stålkonstruktion A/S har, på vegne af ejere af ejerlejligheder i ejendommen Søndre Kajgade 16 i Hobro, ansøgt om at opsætte altaner på bygningen.

Bygningen er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan, og dermed kan ændringen ikke foretages uden beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At der meddeles afslag til det ansøgte projekt.

Sagsfremstilling

Dansk Stålkonstruktion A/S ansøger 26. juni 2019 på vegne af en række ejere af lejligheder i ejendommen Søndre Kajgade 16 i Hobro, om tilladelse til at etablere tre altaner i den ene side af den nordlige facade.

Bygningen er i Lokalplan nr. 191 udpeget som bevaringsværdig og må derfor ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden byrådets tilladelse.

Fagenheden Teknik og Byg meddeler den 30. juli 2019 afslag på ansøgningen. Baggrunden for vurderingen er først og fremmest, at der er tale om en bygning med meget høj kulturarvsværdi og arkitektonisk værdi. Fagenheden vurderer, at altanerne, som står på fælles hjørnesøjler, er en væsentlig ændring af den bevaringsværdige bygnings facade, da de vil dække en stor del af facaden, sløre bygningens originale udtryk og skjule markante, originale bygningsdetaljer. Der er ikke tale om en tilpasning til den bevaringsværdige bygning, men et nyt element der ikke er forsøgt tilpasset i respekt for facadens bevaringsværdige bygningsudtryk.

På baggrund af en fornyet henvendelse, fremsender ansøger et revideret projekt. Projektet omfatter ligesom det tidligere fremsendte projekt tre altaner på ca. 12 m2 (2,8 m x 4,18 m). Designmæssigt gives altanerne et udtryk svarende til de eksisterende altaner på endegavlene, men betydeligt større. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med byggesagsbehandlingen af omdannelsen af bygningen i 1995-96 blev meddelt afslag på etablering af altaner. Der blev dengang kun tilladt de mindre altaner på endegavlene.

Fagenhedens vurdering

Fagenheden finder umiddelbart, at det ændrede projekt ikke ændrer væsentligt på vurderingen af, at altanerne forringer og slører bygningens arkitektoniske udtryk og bevaringsværdi væsentligt. Derfor har fagenheden kontaktet ansøger med henblik på at indgå i en dialog om mindre altaner. Ansøger ønsker ikke at indgå i en dialog, men fastholder det reviderede projekt.

Beslutning

Udvalget besluttede at der meddeles afslag.

Fraværende: Peter Muhl (A).

 

05.01.10-P19-50-19

175. Kirkevej 22-24 i Vebbestrup - byggeri inden for vejbyggelinje til Hobrovej

Forventet sagsgang

TM

Anledning

I forbindelse med en byggesag på ejendommen Kirkevej 22-24 i Vebbestrup, er der bygget ud over en tinglyst vejbyggelinje langs Hobrovej.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til vejbyggelinjens håndhævelse.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At Udvalget for Teknik om Miljø tager stilling til, hvordan vejbyggelinjen skal håndhæves på ejendommen:
    1. Vejbyggelinjen fastholdes.
    2. Der gives en dispensation fra vejbyggelinjen.
    3. Der gives en dispensation fra vejbyggelinjen med krav om tinglysning af en fjernelsesdeklaration.

Sagsfremstilling

Fagenheden Teknik og Byg har modtaget ansøgning om byggetilladelse til at opføre et dobbelthus på ejendommen Kirkevej 22-24 i Vebbestrup.

Der er ikke givet byggetilladelse, men byggeriet er alligevel igangsat, hvorfor fagenheden 9. oktober 2019 har udstedt standsningsmeddelelse efter byggeloven. Byggeriet er dog fortsat.

I forbindelse med byggesagsbehandlingen opdages, at byggeriet er opført i strid med en vejbyggelinje langs Hobrovej. Vejbyggelinjen har til formål at friholde et areal langs hovedvejen fra bebyggelse, for på den måde at undgå fordyrelse af eventuelle fremtidige vejarbejder, som kræver en udvidelse af vejarealet. Ved at der ikke er byggeri mellem den eksisterende vej og vejbyggelinjen, er der færre fordyrende elementer, som skal erstattes i forbindelse med en ekspropriation af areal til vejformål. En udvidelse af vejarealet til vejformål kan f.eks. være etablering af cykelsti, svingbane, lyskryds, rundkørsel, udviddelse af kryds samt opretning af vejforløb.

Den omtalte vejbyggelinje er generelt pålagt 17,5 meter fra vejmidten på begge sider af Hobrovej, men med udvidet areal ved hjørnegrunde ved tilstødende sideveje. Den omtalte ejendom er en sådan hjørnegrund. Umiddelbart har alle øvrige grundejere i Vebbestrup respekteret vejbyggelinjen.

Byggelinjen er pålagt ejendommene langs Hobrovej i 1960. Dengang var Hobrovej hovedfærdselsåren fra Hobro mod nord. I dag varetager motorvejen denne funktion, men Hobrovej er fortsat en betydende kommunal vej.

Vejforholdene på Hobrovej ved den berørte ejendom består i dag af 2 vejbaner, 1 midterbane, en dobbeltrettet cykelsti i østsiden, en enkeltrettet cykelsti i vestsiden samt fortov i begge sider. Tidligere var Kirkevej tilsluttet skråt på Hobrovej, men krydset Kirkevej/Hobrovej er senere blevet ændret, således at Kirkevej er tilsluttet vinkeltret på Hobrovej, hvilket er ønskeligt af hensyn til oversigtsforholdene, når trafikanter skal køre fra Kirkevej ud på Hobrovej.

Det er fagenhedens vurdering, at forholdene i dag på denne del af Hobrovej er tidssvarende for en by af denne størrelse, og at der ikke umiddelbart er udsigt til, at Hobrovej skal udvides med flere vejbaner, midterheller, cykelstier eller fortov.

Konsekvenser for de tre senarier:

1. Vejbyggelinjen fastholdes.

Den tinglyste vejbyggelinje fastholdes og den del af det delvist opførte hus, som er placeret inden for vejbyggelinjen, nedrives.

2. Der gives dispensation fra vejbyggelinjen.

Der gives dispensation fra den tinglyste vejbyggelinje, således at huset kan beholde sin nuværende placering. Hvis der senere skal ske udviddelse af vejarealet, vil bygningerne være et fordyrende element, som der skal betales erstatning for, i forbindelse med en ekspropriation.

3. Der gives dispensation fra vejbyggelinjen med krav om tinglysning af fjernelsesdeklaration.

Der gives dispensation fra den tinglyste vejbyggelinje, således at huset kan beholde sin nuværende placering. Der bliver stillet krav om, at der på ejendommen tinglyses en fjernelsesdeklaration. I fjernelsesdeklarationen er det beskrevet, at hvis kommunen får behov for at ekspropriere (del af) arealet inden for vejbyggelinjen til vejformål, skal ejeren uden omkostning for kommunen fjerne den del af byggeriet, som ligger inden for vejbyggelinjen.

Oftest tinglyses fjernelsesdeklarationer i forbindelse med mindre byggerier (skure/carporte mv.) og skilte, som ikke udgør så stor værdi. Det er dog uvist om kommunen kan holdes erstatningsfri, hvis kommunen først giver byggetilladelse til et byggeri af denne størrelse for senere at kræve byggeriet fjernet.

Beslutning

Udvalget besluttede at håndhævelsen sker ved anvendelse af alternativ 3 - således der gives en dispensation med krav om tinglysning af en fjernelsesdeklaration. Det tilføjes til beslutningen, at deklarationen vil kunne fjernes hvis vejbyggelinjen senere måtte blive ophævet.

Fraværende: Peter Muhl (A).

 

01.07.00-K05-1-19

176. Tilladelse til udlejning af egen helårsbolig 70 - 100 dage

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Folketinget har med ikrafttræden 1. maj 2019 vedtaget en lovændring, der giver kommunerne mulighed for at tillade kortidsudlejning af egen fulde helårsbolig i op til 100 dage pr. år. Ejer og brugere af egen fulde helårsbolig har fortsat ret til udlejning i 70 dage pr. år.

Udvalget for Teknik og Miljø skal beslutte, om antallet af udlejningsdage skal øges fra 70 dage og til et antal på maksimalt 100 dage.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At udvalget drøfter og tager principiel stilling til, om Mariagerfjord Kommune vil tillade generel udlejning af egen fulde helårsbolig på op til 100 dage.

Sagsfremstilling

Folketinget vedtog i april 2019 nogle ændringer i lov om sommerhuse og campering til ikrafttræden 1. maj 2019, bl.a. vedrørende en ret til korttidsudlejning af helårsboliger.

Loven bestemmer, at en ejer eller lejer kan korttidsudleje sin egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsbolig mv. i 70 dage pr. kalenderår. Udlejningen skal omfatte hele boligen.

Med lovændringen kan kommunalbestyrelsen nu beslutte at hæve den maksimale tidsgrænse for udlejning fra 70 dage og op til maksimum 100 dage pr. år. Kommunalbestyrelsen kan derimod ikke bestemme, heller ikke i en lokalplan, at grænsen skal være mindre end 70 dage. Beslutter kommunalbestyrelsen et højere maksimum, end de 70 dage, skal beslutningen offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Horesta har henvendt sig til kommunen med anbefaling om ikke at tillade udlejning ud over 70 dage om året. Horesta pointerer, at det vil have store konsekvenser for de lokale overnatningssteder, og vil få betydning for både arbejdspladser og kommunale skatteindtægter m.v. Endvidere mener Horesta, at det vil udfordre de lokale virksomheders mulighed for at blive en turismevirksomhed på helårsbasis. En øget udlejning af private hjem vil også sætte sit præg i lokalområderne, hvilket i høj grad skyldes, at turisten er flyttet ind som nabo.

Feriehusudlejernes Brancheforening anbefaler, at kommunen giver tilladelse til 100 dages udlejning af helårsbolig, da det vil give adgang til mere kapacitet og professionel udlejning.

Brancheforeningen argumenterer for:

  • Der mangler overnatningskapacitet især i sommerperioden, men begrænsningen på 70 dage årligt gør det urentabel for udlejningsbureauer at udleje helårsboliger
  • Øget udlejning af helårsboliger vil skabe turisme, arbejdspladser og omsætning i de lokale butikker.
  • Øget udlejning vil skabe øget skatteindtægter og gøre helårsboliger mere attraktive fordi de kan udlejes.
  • Branchenforeningen mener ikke, at øget udlejning vil skade hoteller eller andre og ikke omdanne helårsboliger til sommerhuse.

 

Fagområdet for Natur og Miljø bemærker, at hvis kommunen ikke aktivt tillader øget udlejning, så gælder der en max udlejning på 70 dage årligt. De 70 dage er betinget af, at udlejningen sker via en virksomhed som indberetter lejeindtægten efter skatteindberetningsloven. Tillader kommunen udlejning mere end 70 dage vil dette være en generel tilladelse som ikke kræver individuel ansøgning til kommunen. 

Beslutning

Udvalget besluttede at fastholde de nugældende 70 dage.

Fraværende: Peter Muhl (A).

 

09.17.21-P19-2-19

177. Naboers tålegrænse i forbindelse med transporter til og fra landbrugsejendom i nattetimer

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Fagenheden Natur og Miljø har en miljøtilladelse under udarbejdelse. Ejendommen er en kvægejendom med malkekvæg, hvorfor ansøger ønsker mulighed for afhentning af mælk og dyr i nattetimerne.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, hvorvidt der kan gives tilladelse til kørsel i nattetimerne inden udkastet til miljøtilladelsen sendes i høring hos landmand og naboer.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At der træffes beslutning om, hvorvidt omboende borgere i landzone, med placering som på Søhalevej 9, må forventes at kunne tåle eller ikke tåle at der kører tunge transporter forbi i nattetimerne til og fra landbrugsejendomme i forbindelse med afhentning af mælk og dyr.

Sagsfremstilling

Fagenheden Natur og Miljø har en miljøtilladelse under udarbejdelse jf. Husdyrbruglovens § 16b, til ejendommen beliggende Søhalevej 9, 9500 Hobro. Ejendommen er en kvægejendom med malkekvæg, hvorfor ansøger ønsker mulighed for afhentning af mælk og dyr i nattetimerne (kl. 22-07).

Ud fra vejledende støjberegninger udarbejdet af Arbejdsmiljøcentret i Randers, vurderes det, at støjbidraget fra driftsaktiviteter på ejendommen Søhalevej 9 overholder gældende støjkrav i nattetimerne hos de tættest beliggende omboende naboer på Søhalevej 5, 7 og 13.

Støj fra transporten på den private fællesvej skal ikke medregnes i støjbidraget fra ejendommen, men øvrige gener hos naboerne fra transporten skal vurderes i forbindelse med sagsbehandlingen. Øvrige gener kan fx. være støv og vibrationer  - undtaget er lysgener ved forbikørsel, da disse ikke kan reguleres i en miljøtilladelse.

De tre naboer ligger tæt på husdyrbruget og helt op af den private fællesvej, hvor transporten foregår, se vedhæftede kortbilag og foto. Det er ikke muligt at anvise en anden transportvej til og fra husdyrbruget.

Som udgangspunkt gælder, at ejendomme i det åbne land beliggende ved et husdyrbrug må tåle at blive berørt af transporten til og fra husdyrbruget. I forbindelse med kommunens sagsbehandling, skal kommunen dog vurdere, om en eller flere af naboerne vil blive individuelt berørt i så væsentlig grad, at det er udover det, man med rimelighed må påregne.

I lovgivningen er der et beslutningsrum for kommunerne til at fastlægge, hvad der anses som en rimelig tålegrænse. På grund af naboernes beliggenhed ved den aktuelle ejendom, vil accept af transport i nattetimerne i denne sag få betydning for, hvordan miljøafdelingen fremover vurderer naboernes tålegrænse i sagsbehandlingen. Det betyder, at denne sag har principiel karakter, og derfor er relevant at forelægge til politisk beslutning.

Transport ved Søhalevej 9

Afhentning af mælk sker pt. hveranden dag i dagtimerne, mens afhentning af dyr pt. sker én gang ugentligt i nattetimerne. Afhentning af mælk og dyr sker med lastbiler. Udover afhentning af mælk og dyr, forekommer der sæsonkørsel med traktor og gyllevogn i nattetimerne i forbindelse med udbringning af gylle.

De omboende naboer er idag primært påvirket i nattetimerne af transport én gang ugentligt i forbindelse med afhentning af dyr.

Ejendommens til- og frakørsel sker via en privat fællesvej, der er ca. 3,7 meter bred, og transporten foregår tæt op ad naboens bygning, se kortbilag og bilag med foto.

Beregninger fremsendt af ansøger viser, at et vilkår om begrænsning af transport i nattetimerne kan få økonomisk betydning, såfremt mejeriet ønsker at indføre afhentning af mælk hos ejendommen i nattetimerne. Afhentning af mælk på landbrugsejendommen vil kunne medføre et tab på 0,04 kr/kg mælk leveret til nuværende aftager og 0,15 kr/kg mælk, hvis leveringen skulle overgå til Arlas koncept med levering af frisk mælk.

Ansøger har via sin miljøkonsulent oplyst, at de manglende indtægter i form af udeblevet pristillæg ved forbud mod afhentning af mælk i nattetimerne vil beløbe sig til ca. 57.000 kr/år med ejendommens nuværende mælkeydelse, og et udeblevet pristillæg på ca. 169.000 kr/år, hvis ansøger overgår til levering af mælk til Arlas koncept med levering af frisk mælk (Arla 24 mælk).

Det vil sige, at et vilkår i tilladelsen om begrænsning af afhentning af mælk i nattetimerne, vil kunne betyde et samlet tab for landbrugsvirksomheden på ca. 225.000 kr. per år.

I vurderingen af om generne ved transport i nattetimerne er væsentlig, og ud over det man som nabo må påregne, skal der også indgå en proportionalitetsbetragtning i forhold til de mulige økonomiske konsekvenser for landmanden. 

  

Beslutning

Udvalget besluttede, at borgere i landzone, med placering som på Søhalevej 9, må forvente at kunne tåle, at der kører tunge transporter forbi i nattetimerne til og fra landbrugsejendomme i forbindelse med afhentning af mælk og dyr.

Fraværende: Peter Muhl (A). 

 

07.00.03-K08-791-19

178. Ensretning af ordningen for indsamling af glas

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Pr. 1. januar 2020 overgår driften vedrørende ordningen for indsamling af glas fra I/S Reno-Nord til Mariagerfjord Kommune. Derfor har fagenheden gennemgået samtlige eksisterende indsamlingssteder med henblik på en optimering og ensretning af ordningen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At det godkendes, at Mariagerfjord Kommune konkurenceudsætter ordningen i forhold til den beskrevne optimering og ensretning af ordningen.

Sagsfremstilling

Af affaldsbekendtgørelsen fremgår det:

"Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning for glasemballageaffald fra husholdninger i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 2000 husstande. Ordningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at væsentlige dele af glasemballageaffaldet, som kan forberedes til genbrug eller genanvendes, bliver indsamlet."

Da fagenheden pr. 1. januar 2020 hjemtager driften af den eksisterende ordningen for indsamling af glas fra I/S Reno-Nord, skal kommunen konkurrenceudsætte opgaven vedrørende indsamling og vedligeholdelse af de opstillede glasigloer. I den forbindelse har fagenheden kortlagt samtlige 172 eksisterende indsamlingssteder i kommunen samt gennemgået dem i forhold til følgende kriterier om ensretning og optimering:

  • Glasigloerne skal være centralt placeret for borgerne, fx ved indkøbsmuligheder, forsamlingshuse og tankstationer
  • Glasigloerne skal være synlige og med mulighed for parkering tæt på
  • Der skal være mulighed for indsamling af væsentlige mængder ved indsamlingsstedet
  • Der skal være mulighed for det samme tilbud i hele kommunen.

 

I/S Reno-Nord har i dag en privat aktør til at tømme hovedparten af ordningens glasigloer. Ved gennemgang af disse glasigloer har det vist sig, at 18 igloer er placeret ved erhverv. Da kommunen ikke må indsamle genanvendeligt affald fra erhverv, skal de 18 igloer nedlægges. Endvidere er 4 glasigloer placeret på steder, hvor der indsamles meget små mængder. Disse nedlægges og erstattes af de centralt placerede glasigloer, der står i umiddelbar nærhed.

Derudover indsamler I/S Reno-Nord glas afleveret i beholdere med deres Miljøbil. Fagenheden overtager ikke Miljøbilen i forbindelse med hjemtagningen af ordningen. Disse beholderes placeringer er primært i Hobro, da det var en ordning hos den tidligere Hobro Kommune, som fortsatte da I/S Reno-Nord overtog driften. Placeringerne er, med enkelte undtagelser, ved boligforeninger. Data indhentet hos I/S Reno-Nord viser, at det drejer som om få tømninger om året. Fagenheden indstiller derfor at disse placeringerne nedlægges, med de få undtagelser hvor boligforeningen selv har etableret nedgravede affaldsløsninger til indsamling af glas.

Fagenheden har løbende indsamlet ønsker til nye placeringer af glasigloer. Ud fra gennemgang af de indsamlede ønsker, indstiller fagenheden, med afsæt i overnævnte kriterier, at der oprettes 5 nye placeringer. Derudover vil fagenheden opsætte glasigloer ved:

  • Lidl, Rema, Netto og Fakta i Hobro
  • Rema, Fakta og Aldi i Hadsund
  • Flytte de eksisterende glasigloer ved hallen i Mariager til Rema i Mariager.

 

I forbindelsen med nedlæggelse af eksisterende beholdere, udsender fagenheden et informationsbrev til de berørte boligforeninger mm.. Endvidere opsætter fagenheden informationsskilt på samtlige beholdere der nedlægges, forud for at disse fjernes..

Fagenhedens endelig forslag til placering eller nedlæggelse af glasigloerne fremgår af bilag 1.

Endeligt vil fagenheden gennemgå standen af samtlige glasigloer og rengøre, reparere eller erstatte igloerne. Billedet er et eksempel fra Hadsund på et af de steder som fagenheden ønsker at forbedre indsamlingsmateriellet, så ordningen fremstår indbydende og aktraktiv for borgerne.

 

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Peter Muhl (A).

 

05.03.05-P20-1-19

179. Broprojekter - Brovej i Arden og Hobro Station

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Banedanmarks elektrificering af jernbanestrækninger i Danmark giver Mariagerfjord Kommune mulighed for at etablere to nye kommunale broer - ved Brovej i Arden og ved Hobro Station.

Banedanmarks medfinansiering af broprojekterne forudsætter gennemførelse inden udgangen af 2024. Da broprojekter over jernbanen er tidsmæssigt langvarige, skal planlægningsprocessen igangsættes nu.

Byrådet anmodes om et udlæg til forundersøgelser og planlægning.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At der meddeles en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr til forundersøgelser og planlægning finansieret som udlæg af kassen.

Inddragelse

Banedanmark har afholdt offentlige møde for broarbejder i forbindelse med elektrificeringsprojektet - herunder forslagene om etablering af nye broer. Der har allerede været en indsigelse mod den placering af en bro med stiforløb, som Banedanmark præsenterede ved Hobro Station.

I forbindelse med den kommende planlægningsfase vil der ske inddragelse af beboere i de pågældende områder.

Sagsfremstilling

Byrådet har tidligere godkendt en aftale med Banedanmark, af hvilken det fremgår, at den af Banedanmarks tilbudte kompensation anvendes til finansiering af cykel-/gangbroer ved henholdsvis Brovej i Arden og Hobro Station.  

Banedanmark har overdraget opgaven med at bygge de to broer over jernbanen ved Brovej i Arden og ved Hobro Station til Mariagerfjord Kommune. Banedanmark dækker 20,92 mio. kroner af udgifterne, hvilket knap dækker de samlede omkostninger til anlæggelsen, som Banedanmark har estimeret til 23,2 mio. kr. Fagenheden Teknik og Byg bemærker, at estimaterne indeholder en betydelig usikkerhedsmargin, hvorfor broprojekterne måske kan indeholdes i Banedanmarks kompensationsbeløb. I modsat fald vil en gennemførelse af projekterne nødvendiggøre, at Mariagerfjord kommune selv må finansiere restbeløbet.

Banedanmarks kompensation udbetales i henhold til den indgåede aftale, hvor 25 % udbetales med udgangen af september 2023, og 75 % med udgangen af september 2024. Udgifterne skal være dokumenteret, før der kan ske udbetaling. Såfremt kommunen ikke gennemfører broprojekterne som aftalt, bortfalder kompensationen.

Planlægning, forprojektering og dertil hørende forundersøgelser skal igangsættes snarest. Det skyldes, at etablering af jernbanebroer er behæftet med en del flere udfordringer end almindelige anlægsarbejder, da Banedanmark har strenge krav til anlægsarbejder ved og over jernbanen, og at sporspærringer (standsning af togkørsel) skal forudbestilles 32 måneder forinden.

Banedanmark har udarbejdet skitseforslag til udformning af broerne fra Banedanmark, se bilag A - Brogade, Arden og bilag B, Hobro Station. Det forventes, at broen ved Brovej i Arden udføres nogenlunde som bilag A. I dag er der fortov på den sydlige side af Brovej, men ingen fortov på broen, og derfor anlægges der en bro i forlængelse af fortovene, således den nye bro er til fodgængere. Cyklister forbliver på den eksisterende bro.

Ved Hobro Station udgør broen og dens tilslutninger en udfordring på grund af de store terrænforskelle. Det vil derfor være udfordrende og bekosteligt, hvis broen og stianlægget skal anlægges efter anbefalingerne om fuld tilgængelighed for gangbesværede og handicappede. På østsiden tænkes etableret enten rampe eller elevator og trappe for at komme fra broen, som er ca. 6 meter over perronanlæg. På vestsiden er terrænforskellen 27 m, som tænkes forceret med en trappe og en "hårnålesti".

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Peter Muhl (A).

 

05.01.25-G00-1-14

180. Ekspropriation af kommunalt baneareal ved Handest

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Banedanmark har, som led i elektrificering af jernbanenettet, fremsendt indkaldelse til ekspropriationsforretning vedrørende kommunale banearealer mellem Handest og Fårup.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har 1. november 2019 modtaget indkaldelse til ekspropriationsforretning. Indkaldelsen sker på baggrund af Banedanmarks elektrificeringsprojekt, hvor der nu er opstået behov for at erhverve en del af veteransporet mellem Handest og Fårup. Herudover er der behov for at pålægge banenære arealer en servitut om anvendelse på grund af køreledninger.

Ekspropriationsforretningen vil blive afholdt 3. december 2019.

Den aktuelle ekspropriationsforretning vedrører alene Mariagerfjord Kommunes arealer inden for kommunegrænsen og vil senere blive fulgt op af en tilsvarende forretning, som vedrører Mariagerfjord kommunes ejendom i Randers kommune (veteranjernbanearealet fra kommunegrænsen frem til og med Faarup Station).

Ekspropriationsforretningen er udtryk for, at Banedanmark ikke længere ønsker at samarbejde med Mariagerfjord Kommune om at finde en fælles løsning på områdets forskellige udfordringer.

Kommunens sporareal er på nuværende tidspunkt ødelagt efter Banedanmarks sporrenovering af hovedsporet, hvor Banedanmarks entreprenør har ødelagt skinner, sveller og grøft på kommunens arealer samt etableret brønde og rørunderføring uden tilladelse. Fagenheden Teknik og Byg har fremsendt erstatningskrav til Banedanmark for ødelæggelserne på ca. 2,1 mio kr.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Peter Muhl (A).

 

06.00.00-P17-1-19

181. Oprettelse af vandråd for Mariager Fjord 2019

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Miljø- og Fødevareministeriet er ved at forberede de nye Vandområdeplaner for 2021 - 2027.

I den forbindelse anmodes kommunerne om at nedsætte Vandråd for alle hovedvandoplande. Mariager Fjord er et hovedvandopland.

Vandrådene skal rådgive kommunerne i opgaven med at udvælge vandløbsstrækninger, der skal tildeles indsatser i vandområdeplanen. Mariagerfjord Kommune er omfattet af vandråd for 3 hovedvandoplande: Mariager Fjord, Limfjorden og Den nordlige del af Kattegat. Kommunerne skal beslutte, hvordan vandrådene skal sammensættes.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At Vandråd Mariager Fjord sammensættes af de foreninger og organisationer som fremgår af fagenheden Natur og Miljø's fremlagte notat.

Sagsfremstilling

Vandområdeplanerne er en samlet plan for forbedring af det danske vandmiljø.

Interessenter har overfor Miljø- og Fødevareministeriet udtrykt ønske om endnu en gang at nedsætte vandråd forud for næste generation af vandområdeplanerne (2021-2027). Med bekendtgørelse om vandråd mv. vil kommuner og vandråd igen skulle bidrage til indsatsprogrammet for den fysiske vandløbsindsats, som skal gennemføres i næste planperiode. Bekendtgørelsen har været i høring til den 14. oktober. Vandrådene skal rådgive kommunalbestyrelserne i deres indmelding til staten.

I perioden fra 8. oktober til 6. november 2019 har interesserede foreninger og organisationer haft mulighed for at fremsende en anmodning om optagelse i Vandrådet for hovedvandoplandet Mariager Fjord.

I følge Lov om vandplanlægning kan følgende deltage i Vandrådet: landsdækkende erhvervsorganisationer, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur, miljø eller repræsenterer væsentlige rekreative interesser, samt lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand.

Kommunerne er ikke formelt medlem af Vandrådet, men Mariagerfjord Kommune varetager sekretariatsbetjeningen. Rebild og Randers Kommune bifalder at Mariagerfjord Kommune løser denne opgave.

Udvalget for Teknik og Miljø har på møde 7. oktober 2019 besluttet, at der som i de foregående vandråd, skal være en politisk tilstedeværelse i Vandrådets møder. To medlemmer er tiltrådt (Jens Riise Dalgaard og Erik Kirkegaard Mikkelsen).

Sekretariatet skal:

  1. Udarbejde dagsorden og eventuelle oplæg, lede møderne, udarbejde referater, sammenskrive resultater fra arbejdsgrupper m.v., samt formidle Vandrådets arbejde til medlemskommunerne.
  2. Sikre at Vandrådet inddrages tilstrækkeligt i arbejdet med at bidrage til indsatsprogrammet for den fysiske vandløbsindsats, som skal gennemføres i næste planperiode.
  1. Samle, koordinere og indsende kommunernes forslag til indsatsprogram og indsende evt. udtalelser fra Vandrådet til kommunernes forslag - herunder evt. mindretalsudtalelser som organisationerne og foreningerne ønsker medtaget.
 

Sekretariatskommunen træffer, i samarbejde med de øvrige kommuner inden for hovedvandoplandet, beslutning om, hvem der ikke kan være medlem i tilfælde af, at der er anmeldt mere end 20 medlemmer, eller der ikke er en ligelig repræsentation af interesser.

Da høringsperiode af interesseorganisationer først afsluttes den 6. november vil fagenheden fremlægge et notat på udvalgsmødet med indstilling til deltagelse i Vandrådet. Af notatet vil fremgå, hvilke organisationer og foreninger, der har ønsket at være repræsenteret i vandrådet, samt fagenhedens indstilling om, hvilke organisationer der eventuelt skal udgå for at sikre en ligelig repræsentation af interesser. Listen vil ligeledes blive fremsendt til Randers og Rebild Kommuner til godkendelse.

Mariagerfjord Kommune er også beliggende i oplandet til Limfjorden, hvor Limfjordsrådet varetager sekretariatsbetjeningen af Vandrådet, og til Det nordlige Kattegat og Skagerak, hvor Hjørring Kommune varetager sekretariatsbetjeningen. Limfjordsrådet træffer på limfjordskommunernes vegne beslutning om repræsentationen i "Vandråd Limfjorden". Hjørring Kommunes indstilling til sammensætning af Vandråd for det nordlige Kattegat og Skagerak vil blive eftersendt straks det modtages.

Fristen for oprettelse af Vandråd er den 2. december 2019.  

Beslutning

Godkendt, idet det bemærkes at Jens Riise Dalgaard og Erik Kirkegaard Mikkelsen også deltager.

Fraværende: Peter Muhl (A).

 

13.02.03-P20-1-19

182. Norup vandværk - Kommunalt forskud - Åmøllevej

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY.

Anledning

Norup Vandværk har søgt Mariagerfjord Kommune om at stå i forskud til etablering af en 1,6 km lang forsyningsledning, for at kunne levere vand til Hotel Aa Mølle, der har dårlig vandkvalitet.

Indstilling

Diretøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At kommunen står i forskud til etablering af en ny vandledning fra Norup vandværk, i form af et rentefrit lån på op til 50.833 kr.

Sagsfremstilling

I forbindelse med, at de almene vandværker udbygger ledningsnettet, kan Mariagerfjord Kommune efter vandforsyningslovens §53a, vælge at bevilge et lån til udbygning af ledningsnettet, og på den måde fremme etablering af en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur. Støttemuligheden gælder ikke for Mariagerfjord Vand a/s samt andre større vandværker underlagt Vandsektorloven.

Støtten ydes ved, at kommunen "lægger ud for" (står i forskud for) de enkelte ejendomme på ledningsstrækningen, som enten ikke ønsker eller ikke har modtaget påbud om at blive tilsluttet, på det tidspunkt forsyningsledningen etableres. Forskuddet til vandværket beregnes ud fra et tilbud, som vandværket har indhentet på ledningsarbejdet og gravearbejdet for projektet. Ved senere tilslutning af en ejendom til et vandværk, hvor Mariagerfjord Kommune har stået i forskud, tilbagebetaler vandværket ejendommens andel af forskuddet til kommunen.

I kommunens vandforsyningsplan tilkendegives, at Mariagerfjord Kommune er positiv overfor at stå i forskud for de ejendomme, der ikke tilsluttes det almene vandforsyningsanlæg ved ledningens etablering. På den måde bliver vandværkerne i stand til at hjælpe grundejere med dårlig vandkvalitet. Kommunen bidrager på denne måde til at fastholde bosætningen i det åbne land.

Norup Vandværk har sendt en forespørgsel om kommunens mulighed for at stå i forskud til etablering af en ca. 1,6 km lang vandledning. Ledningens placering ses af bilag 1. Ledningen ønskes etableret, fordi Hotel Aa Mølle, Mariagervej 100 har dårlig vandkvalitet og ejeren ønsker, at Aa Mølle tilsluttes Norup vandværk. Aa Mølle har Arsen (Ar) over drikkevandskvalitetskravet i deres vand. På strækningen til Aa Mølle er der to andre ejendomme (Åmøllevej 26 og Åmøllevej 28). Åmøllevej 26 ønsker at blive tilslutte Norup Vandværk nu, da boligen er under opbygning efter brand og eksisterende boring ligger for tæt på ejendommens nedsivningsanlæg for husspildevand. Åmøllevej 28 ønsker ikke at blive tilsluttet nu. Seneste drikkevandsanalyse fra 2009 viser et nitratindhold på 19 mg/l, hvor kvalitetskravet er maks. 50 mg/l. Der kan gå en længere årrække inden Åmøllevej 28 tilsluttes.

Norup Vandværk har fået et tilbud på etableringen af en 1,6 km lang forsyningsledning på 152.500 kr. Prisen fordeles på 3 ejendomme (152.500 fordelt på 3 ejendomme er 50.833 kr. pr. ejendom). Norup Vandværk søger om, at Mariagerfjord Kommune vil stå i forskud for ejendommen Åmøllevej 28 med 50.833 kr. Vandværket er i gang med at indhente et ekstra tilbud fra en anden leverandør.

Byrådet har tidligere meddelt tilsagn om at stå i forskud til Rold Vandværk (2016), Norup Vandværk (2019) og Kielstrup vandværk (2019).

Økonomi

Hvis Byrådet beslutter, at kommunen skal stå i forskud, anbefaler Administrationscenteret, at Norup Vandværk tilbydes et rente- og afdragsfrit lån.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Peter Muhl (A).

 

13.02.03-P20-2-19

183. Kommunalt forskud til Arden Vandværk

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY.

Anledning

Arden Vandværk har ansøgt Mariagerfjord Kommune om at stå i forskud til etablering af en 1,2 km lang drikkevandsledning, for at kunne levere vand til en ejendom med dårlig vandkvalitet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At kommunen står i forskud til etablering af en ny vandledning fra Arden Vandværk, i form af et rentefrit lån på op til 128.000 kr

Sagsfremstilling

I forbindelse med, at de almene vandværker udbygger ledningsnettet, kan Mariagerfjord Kommune efter vandforsyningslovens §53a, vælge at bevilge et lån til udbygning af ledningsnettet, og på den måde fremme etablering af en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur. Støttemuligheden gælder ikke for Mariagerfjord Vand a/s samt andre større vandværker underlagt Vandsektorloven.

Støtten ydes ved, at kommunen "lægger ud for" (står i forskud for) de enkelte ejendomme på ledningsstrækningen, som enten ikke ønsker eller ikke har modtaget påbud om at blive tilsluttet, på det tidspunkt forsyningsledningen etableres. Forskuddet til vandværket beregnes ud fra et tilbud, som vandværket har indhentet på ledningsarbejdet og gravearbejdet for projektet. Ved senere tilslutning af en ejendom til et vandværk, hvor Mariagerfjord Kommune har stået i forskud, tilbagebetaler vandværket ejendommens andel af forskuddet til kommunen.

I kommunens vandforsyningsplan tilkendegives, at Mariagerfjord Kommune er positiv overfor at stå i forskud for de ejendomme, der ikke tilsluttes det almene vandforsyningsanlæg ved ledningens etablering. På den måde bliver vandværkerne i stand til at hjælpe grundejere med dårlig vandkvalitet. Kommunen bidrager på denne måde til at fastholde bosætningen i det åbne land.

Arden Vandværk har sendt en forespørgsel om kommunens mulighed for at stå i forskud til etablering af en ca. 1,2 km lang vandledning. Ledningens placering ses af bilag 1. Ledningen ønskes etableret, fordi ejendommen på Hvarre Hedevej 1 har dårlig vandkvalitet og ejeren ønsker, at ejendommen tilsluttes vandværket i forbindelse med salg. Hvarre Hedevej 1 har et højt indhold af nitrat i drikkevandet. På strækningen er der ialt 5 ejendomme, hvoraf en ejendom er tilsluttet naboens boring. Drikkevandsanalyserne for de resterende ejendomme er dels fra 2009 og 2010. Grænseværdien for nitrat er 50 mg/l. Ved 3 af de 4 ejendomme ligger nitratindholdet over grænseværdien (henholdsvis 65 og 130 mg nitrat/l).Er nitratindholdet stadig i dag over 100 mg/l for 2 af ejendommene, vil kommunen påbyde tilslutning (jf. nuværende regelsæt). Der kan gå en længere årrække inden alle fire ejendomme er tilsluttet.  

Den estimerede pris for etableringen af en 1,2 km lang forsyningsledning er 160.000 kr ex moms. Prisen er udfra et tilbud vandværket har indhentet, og endnu et tilbud er undervejs. Minus tilslutningen af Hvarre Hedevej 1 à 32.000 kr ex. moms (160.000 fordelt på 5 ejendomme) bliver restbeløbet på 128.000 kr.

Økonomi

Hvis Byrådet beslutter, at kommunen skal stå i forskud, anbefaler Administrationscentret, at Arden Vandværk tilbydes et rente- og afdragsfrit lån.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Peter Muhl (A). 

 

08.02.05-G01-1-19

184. Hobro Havn - genopretning af bundforhold

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Den fastsatte vanddybde på 5,7 m ved Hobro Havns nordkaj (erhvervshavn) kan ikke længere overholdes. Hvis der ikke genetableres tilstrækkelig vanddybde, skal det indberettes til Farvandsvæsenet, hvorefter Hobro Havn ikke længere er godkendt til at modtage godsskibe af størrelse som i dag.

Byrådet anmodes om en tillægsbevilling til genetablering af vanddybden ved erhvervshavnen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At der meddeles tillægsbevilling på 700.000 kr finansieret af kassen til udjævning af bundmateriale.
  2. At der alternativt meddeles tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. finansieret af kassen til fjernelse af bundmateriale.
  3. At fagenheden Teknik og Byg bemyndiges til at igangsætte genopretningen ved lavestbydende entreprenør.

Sagsfremstilling

I forsommeren 2019 oplyser lodsen ved Danpilot, at skibe med last ikke kan flyde frit ved anløb og afgang til Hobro Havns nordkaj. Havnens bundforhold er gennem årene ændret betydeligt, som følge af skibes manøvrering inde i havnebassinet. Vanddybden langs kajanlægget er nu så lav, at fragtskibe ikke længere kan anløbe nordhavnen. I resten af havnen (fritidshavn) har større fartøjer længe ikke kunnet lægge til kaj.

Mariagerfjord Kommune har som havneejer ansvar for at vedligeholde havnebassinet til den godkendte vanddybde på 5,7 m. I forbindelse med besøg af Kongeskibet Dannebrog i 2017 fik kommunen foretaget en dybdepejling af havnen. Dybdepejlingen viser, at vanddybden langs kajkanten hele havnen rundt er i aftagning. Langs sydkajen er dybden 3,5 m, og ved nordkajen 4,9 m, men midt i havnebassin er vanddybden øget til 7,7-10,5 m dybde. De uens bundforhold skyldes, at bundmaterialer ophvirvles og aflejres langs bolværker hele havnen rundt ved skibes anløb og manøvrering i havnebassinet.

Af hensyn til driften af erhvervsdelen på nordhavnen er det nødvendigt at iværksætte en akut genetablering af bundforholdene langs nordkajen. Den manglende vanddybde langs sydkajen påvirker ikke erhvervssejladsen, så en genopretning af bundforholdene, som her vedrører op til 8.000 m3 sediment, vil kunne prioriteres i en kommende budgetlæning. Da den arbejdsmæssige metode ved nordhavnen er forskellig fra sydhavnen, kan arbejderne udføres uafhængigt af hinanden.

Ved genetablering af bundforholdene langs nordhavnen til 5,7 m, vil det ske med 30 cm "overdybde" til 6,0 m, så der som ved normal opresning af sejlløb, vandløb m.v. etableres margin til usikkerhed og fremtidig tilsanding. I alt skal der flyttes/fjernes ca. 1.000 m3 sediment.

Der er foretaget analyser af bundsedimentet i Hobro havn, fra udløbet af Onsild å mod nord, langs nordhavnen og videre rundt langs sydhavnen ud til Hobro Værft. Prøverne ud for nordhavnen viser et forhøjet indhold af Nikkel og Tributyltin TBE (tidligere anvendt i skibsmaling). Koncentrationen af nikkel og TBE er over grænseværdien for klapning. Forureningen er især koncentreret ud for Nordre Kaj. Der er ikke fundet forurenende stoffer i de erosionshuller som er skabt af skibenes skruer/propeller. Det må antages at forureningen med nikkel stammer fra aktiviteter på kajen.

Undersøgelserne giver to mulige måder at genetablere bundforholdene langs nordkajen på:

A. Genetablering ved opgravning og bortkørsel af sediment.

Da aflejringerne er beliggende umiddelbart langs Nordre Kaj, vil de kunne optages fra kaj og føres på land med minimalt tab af ophvirvlet materiale. Herefter køres materialet til godkendt modtagerplads eksempelvis i Randers eller Silkeborg, og forureningen er dermed fjernet. Der vil derfor umiddelbart kunne meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 27 stk. 2 uden særlige vilkår.

Samlede omkostninger inkl. undersøgelser: 1,2 mio. kr.

B. Genetablering ved ”seabed-leveling”.

Et specialfartøj skraber det aflejrede sediment tilbage til den dybe midte af havnebunden med en plov. Ploven består af en stor "skuffe/kasse" der ad flere omgange trækkes igennem sedimentet, som dermed flyttes langs bunden til den dybere del af havnen.
Samlede omkostninger inkl. undersøgelser: 700.000 kr.

Det forurenede sediment beskrives som finkornet, der let påvirkes af en skibsskrue. Det forhold at forureningen ikke har bredt sig til hele havnebassinet tyder på, at de forurenede stoffer ikke transporteres ret langt og hurtigt falder ud af vandet igen. Såfremt skibet med ploven afleverer det flyttede sediment på de dybe områder nær Nordre Kaj, og udenfor de erosionshuller der er skabt af skibets skruer, så må det antages, at der blot vil ske en begrænset spredning af det forurenede slam i havnebassinet.

Hobro Havn er i statens vandområdeplan en del af Mariager Fjord. Der er 3 regnbetingede udløb til havnebassinet ved sydkajen. Tidevandet i den inderste del af inderfjorden ved Hobro varierer 15 cm (± 7 cm). Vandudskiftningen i havnebassinet er ringe. Samtidig ligger havnen isoleret som en lomme afskåret fra den strømførende Onsild Ås udløb i fjorden. Strømhastigheden i havnebassinet ud for Nordre Kaj vurderes derfor til at være lille. Der er følgelig ikke risiko for at det forurenede materiale spredes ud af havneområdet.

Der vil derfor også til den metode kunne meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 27 stk. 2. Kommunen skal dog være opmærksom på, at det forurenede materiale fortsat vil ligge i havnebassinet, og at det vil kunne få økonomiske konsekvenser, hvis materialet igen skal flyttes, såfremt der engang i fremtiden måske skal foretages en egentlig uddybning af havnebassinet af hensyn til endnu større fragtskibe.

Selv om metoden med flytning af det forurenede materiale ved "seabed-leveling" ikke er uden fortilfælde hverken i danske eller udenlandske havne, skønnes den ikke at være efter lovens hensigt. Det kan dog afvejes, om meromkostningen ved at bortkøre materialet er proportional med den miljømæssige gevinst. Der kan ikke med sikkerhed siges, hvordan Miljø- og Fødevareklagenævnet vil forholde sig til metoden i tilfælde af en klage.

Det bemærkes, at "seabed-leveling" ikke kan sammenlignes hverken med oprensning eller uddybning af en havn i tilfælde, hvor der skal fjernes/bortskaffes bundmateriale enten som følge af tilsanding af havnen eller som følge af ønske om en ny tilstand (større vanddybde end godkendt).

Beslutning

Ad 1: Ikke relevant, idet punkt 2 indstilles godkendt.

Ad 2 og 3: Indstilles godkendt.

Fraværende: Peter Muhl (A).

 

05.13.01-P20-25-19

185. Autocampere ved Ny Havnegade i Mariager - parkeringsforbud

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Mariager Camping anmoder Mariagerfjord Kommune om at forbyde overnatning i autocamper på Ny Havnevej ved Mariager Havn.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om der skal skiltes med parkeringsforbud i området.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At anmodningen om skiltning med forbud mod overnatning i autocamper på Ny Havnevej i Mariager ikke imødekommes.

Sagsfremstilling

Hver sommer konstateres det, at der holder autocampere på Mariagerfjord Kommunes rastepladser, veje, parkeringspladser og havnearealer. Når autocampere holder på nævnte arealer er det ofte for én overnatning, inden at de kører videre til en ny placering.

Autocamperes adgang og parkering er vanskelige at regulere, da Justitsministeriet har udtalt at disse skal betragtes som en almindelig personbil. Denne betragtning gælder for såvidt både den kommunale parkeringsbekendtgørelse og for den almindelige vejafmærkning, hvilket hindrer muligheder for at regulere særligt autocamperes tilgængelighed og parkeringsmuligheder på offentlige vejarealer og parkeringspladser, uden at det også vil berøre almindelige personbiler. Mulighederne for at kunne regulere overnattende autocampere er med Justitsministeriets udtalelse umuliggjort efter både færdselslovens og vejlovens bestemmelser, da der ikke kan afmærkes specifikt mod autocampere. Hverken vejloven eller færdselsloven indeholder bestemmelser om hvil eller overnatning, og en overnatning kan kun betragtes som en parkering, hvormed mulighederne for at forbyde overnatning i autocampere også er udtømte.

I flere af de nordjyske strandkommuner har kommunerne forbudt parkering på strandene i tidsrummet kl. 04-06 med forbudstavler for at komme overnatning i autocampere på strandene til livs. Denne metode synes også at være det eneste redskab, som Mariagerfjord Kommune kan anvende for at efterkomme Mariager Campings anmodning. Et parkeringsforbud om natten er dog ikke uden konsekvenser, da det også begrænser andre trafikanters mulighed for at benytte parkeringspladsen. Muligheden for at henstille en personbil for natten for borgere og turister i Mariager samt medlemmer ved Mariager Kajakklub elimineres også ved et forbud mod parkering om natten. Yderligere sikrer parkeringsforbuddet om natten kun, at der f.eks. ikke kan parkeres om natten på den nye udstykning Ny Havnevej 8-16, mens det fortsat er muligt at parkere andre steder langs Mariager havnefront - på offentlige parkeringspladser og langs vejkanter og havnearealer.

Oprettes en parkeringsforbudszone med forbud mod parkering om natten på den nye udstykning ud for Mariager Camping, vil det blot medføre at autocampere finder nye steder at parkere og overnatte i Mariager nær fjorden. De nye steder kan autocamperne være ligeså uønskede, så der også her skal forbydes parkering om natten.

Der findes to regulære overnatningssteder for autocampere i Mariager, hvor der også stilles faciliteter til rådighed mod et gebyr. Ved Mariager Camping med et ukendt antal pladser og ved Mariager Sejlklub hvor der forefindes 7 pladser til én enkelt overnatning. 

Beslutning

Udvalget besluttede at anmodningen om skiltning ikke imødekommes.

Fraværende: Peter Muhl (A).

 

05.01.11-A21-1-19

186. Offentlige vejservitutter - adgangsbegrænsninger og oversigtsarealer

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Kommunale, tinglyste adgangsbegrænsninger og oversigtsservitutter sætter ofte stærke begrænsninger for grundejeres byggeri, anvendelse og vejadgange..

Ofte har disse servitutter ikke længere en faglig begrundelse, og Udvalget for Teknik og Miljø anmodes om at bemyndige fagenheden Teknik og Byg til at aflyse tinglyste adgangsbegrænsninger og oversigtsservitutter i deres helhed, hvor de findes utidssvarende.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At fagenheden Teknik og Byg gives bemyndigelse til at aflyse adgangsbegrænsninger og oversigtsservitutter med undtagelseaf de veje, som i kommunens vejregister er klassificeret som gennemfartsveje.

Sagsfremstilling

Fagenheden Teknik og Byg møder i sagsbehandlingen eksempler på utidssvarende adgangsbegrænsninger og oversigtsservitutter.

Adgangsbegrænsning og oversigtsservitutter

Adgangsbegrænsninger (veje, hvortil der ikke må etableres nye adgange) og oversigtsservitutter (oversigtareal, hvor der ikke må placeres genstande over en angivet højde) er pålagt af hensyn til trafiksikkerhed og fremkommelighed. Fagenheden er oftest imødekommende, når der søges om adgang til adgangsbegrænset vej. I sagsbehandling påser kommunen som vejmyndighed altid, at der er tilfredsstillende oversigtforhold, før der gives tilladelse. Oversigtslængder er fastsat efter vejregler, som vejmyndigheder og politi følger. Hvis ansøgningen kan tillades, gives der normalt dispensation fra servitutten. Et eksempel på adgangsbegrænsning er Blåkildevej 9510 Arden, se bilag "Adgangsbegrænset vej" som efter fagenhedens vurdering har mistet dens relevans, fordi vejen ikke har samme trafikale betydning, som den havde, da adgangsbegrænsningen blev pålagt i 1969.

Principper for aflysning af adgangsbegrænsninger og oversigtsservitutter

Fagenheden Teknik og Byg foreslår, at der gives bemyndigelse til at aflyse adgangsbestemmelser og oversigtsservitutter i deres helhed efter følgende retningslinjer:

  • gælder ikke for veje som i kommunens register er klassificeret som gennemfartsveje
  • vurdering om aflysning beror på en konkret individuel vurdering på en strækning
  • aflysning sker som en løbende proces. Det vil sige, der kun tages stilling til aflysning, når der opstår et spørgsmål i forbindelse med sagsbehandlingen
  • aflysning sker kun når begrænsningen ikke, efter fagenhedens vurdering, har nogen værdi
  • ved tvivlstilfælde fastholdes begrænsningen

 

Påtegning

Dispensation fra adgangsbegrænsninger og oversigtsservitutter skal ajourføres med en påtegning (ændring af servitut som skal godkendes af den, som har pålagt servitutten). En påtegning på servitutten gælder kun for den enkelte ejendom, som ansøger. Derfor medfører hver ny sag en ny påtegning, og som følge heraf øget sagsbehandlingstid for sagsbehandleren og øgede omkostninger for ansøgeren normalt i størrelsesorden 5.000-10.000 kr. 

  • Konsekvenser
    Engangsomkostninger til selve aflysningen. Fagenhedens arbejdstimer og udgifter til landinspetørtimer til aflysning, anslået under 2.000 kr, hvorimod flere borgere alternativt kan få samme udgift på 5.000-10.000 kr. pr. påtegning.
  • Borgere får en fordel ved hurtigere sagsbehandling og færre udgifter.  

 

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Peter Muhl (A).

 

05.01.10-G01-1-17

187. Fremtidig indretning af Hegedalsvej

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Niels Peter Christoffersen, medlem af Udvalget for Teknik og Miljø, har ønsket en orientering om status på Hegedalsvejs ombygning på baggrund af en borgerhenvendelse.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø

  1. At status tages til efterretning.
  2. At projektet indarbejdes i Trafikhandlingsplanen for 2020.
  3. At projektudgiften søges finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2020 på 500.000 kr. til mindre anlægsopgaver.

Sagsfremstilling

På mødet 11.december 2017 behandlede Udvalget for Teknik og Miljø et projektforslag for fremtidig indretning af Hegedalsvej. Udvalget godkendte, at Hegedalsvej bliver ombygget med følgende elementer:

  • Hastighedsgrænsen på maks. 40 km/t bevares i hele Hegedalskvarteret.
  • Hegedalsvej indrettes som en 2 minus 1 vej.
  • Der etableres 6-7 indsnævringer/chikaner i den vestlige side (ingen bump).
  • Den hævede flade i krydset ved Teglværksvej/Vibevej bevares.
  • Parkeringsforbuddet på Hegedalsvej opretholdes.
  • Stoppesteder til bybusser placeres som tidligere.
  • Der etableres fodgængerfelt ved 2 bus-stoppesteder.
  • Trafikken følges efterfølgende med det formål at vurdere eventuelt behov for supplerende foranstaltninger.
  • Der skiltes med gennemkørselsforbud for lastbiler.

 

Byrådet besluttede supplerende 21. december 2017, at der etableres generelt gennemkørselsforbud, som skal evalueres af Udvalget for Teknik og Miljø et år efter gennemførelsen.

Udvalget for Teknik og Miljø godkendte desuden, at Hegedalsvej ombygges, når Hostrupvejprojektet er tilendebragt og økonomisk opgjort, idet det var håbet, at Hegedalsvejombygningen kunne finansieres af samme bevilling. På daværende tidspunkt og helt frem til primo 2019 så det ud til, det kunne lykkes, så Hegedalsvej kunne blive ombygget i 2019. Imidlertid kan en ombygning ikke holdes inden for Hostrupvej bevillingen, og en afslutning på Hostrupvej trækker ud. Udførelsesmæssigt lever belægningsarbejderne fortsat ikke op til udbudsmaterialets kvalitetskrav, og Barslund barsler med en voldgiftssag. Derfor kan en færdiggørelse af projektet fortsat have lange udsigter. En udbedring af Hostrupvejs lange midterbelægninger kræver også en midlertidig mulighed for omkørsel ad Hegedalsvej.

Af ovennævnte grunde finder fagenheden Teknik og Byg det hensigtsmæssigt at forberede en gennemførelse af Hegedalsvejs ombygning i 2020 finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til mindre anlægsarbejder på 500.000 kr. Det er dog en forudsætning, at Hegedalsvej ikke ombygges (og indsnævres), før belægningerne på Hostrupvej er udbedret.

Beslutning

Godkendt, idet det bemærkes, at fagenheden tager initiativ til en information via presse/facebook til borgerne.

Fraværende: Peter Muhl (A).

 

00.01.00-G01-56-17

188. Orienteringssager

Forventet sagsgang

TM

Anledning

Generel orientering til udvalget.

Sagsfremstilling

  1. Orientering om Anlægs- og byggeaffald. (JU)
  2. Orientering om Retlig lovliggørelse. (JU)
  3. Orientering om Annoncekampagne fra Vand A/S (JU)
  4. Orientering om klagesag (JU)
  5. Orientering om byggeprojekt på Randersvej i Hobro (LH)
  6. Orientering om Hobro Boligforening har trukket sig fra alment boligprojekt på Ølsvej (LH)
  7. Orientering om analyse fra " Dansk transport og logistik" (TL)

Beslutning

Der var orientering om:

  • Anlægs- og byggeaffald.
  • Arbejdet med retlig lovliggørelse af miljøsag vedr. husdyrproduktion
  • Annoncekampagne fra Mariagerfjord Vand A/S med fokus på seperatkloakering.
  • Klagesag vedr. genbrugsplads
  • Byggeprojekt på Randersvej i Hobro
  • Hobro Boligforening som har trukket sig fra alment boligprojekt på Ølsvej
  • Analyse fra "ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport", hvor Mariagerfjord placeres meget flot i benchmarkingen, men som også stiller forslag om nye faciliteter til chauffører.
  • Ansøgning om geometrisk indvinding (varmeindvinding), som også kan omfatte områder i Mariagerfjord Kommune.
  • Vejsag i Hørby-området.
  • Cykelstiprojekt Øster Hurup.

 

Taget til efterretning.

Fraværende: Peter Muhl (A).

 

00.01.00-G01-56-17

189. Eventuelt

Beslutning

Der var oplysning om / spørgsmål vedr:

  • Farve på busskilt i Mariager
  • Skib i Mariager Havn
  • Evt hastighedsmåling på Hvarrevej, Arden

 

Fraværende: Peter Muhl (A).

 

Lukkede dagsordenspunkter

01.11.34-P19-24-19

190. Kondemnering af ejendom