Sbsys dagsorden preview

Referat til mødet i Økonomiudvalget den 23. januar 2019 kl. 16:00 i Mødelokale 1, Ndr. Kajgade
 

 

Åbne dagsordenspunkter

85.02.02-G01-8-17

9. Godkendelse af dagsorden

Forventet sagsgang

ØK

Anledning

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget:

1. At Økonomiudvalget godkender dagsordenen.

Beslutning

Godkendt.

 

28.06.04-G01-2-18

10. Retningslinjer for dagtilbud jf. § 3a

Forventet sagsgang

BF, ØK, BY

Anledning

I forbindelse med den nye dagtilbudslov, er det præciseret, at kommunalbestyrelsen skal vedtage en række retningslinjer. For retningslinjer i forhold til §3a, er der udarbejdet forslag til indhold.

Indstilling

Direktøren for Børn og Familie indstiller til Byrådet:

1. At ”Kommunalbestyrelsens retningslinjer for Dagtilbud jf. § 3a” godkendes.

Udvalget for Børn og Familie, 15. januar 2019, pkt. 5:

Indstilles godkendt.

Fraværende med afbud: Søren Greve (V).

Inddragelse

Der har været en proces i arbejdsgrupper, hvor fagenhederne Dagtilbud, Skole, Familie samt forældre har været repræsenteret.

Sagsfremstilling

Der har været nedsat to forskellige arbejdsgrupper, hvor fagenhederne Dagtilbud, Skole, Familie samt forældre har været repræsenteret. Den ene gruppe har udarbejdet forslag til retningslinjer for ”Samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen” samt ”Videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange fra sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbud til skolefritidsordning/fritidshjem og skole”, mens den anden gruppe har udarbejdet retningslinjer for ”Samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktører, herunder sundhedsplejen, PPR m.v.”. Der har været repræsentation på tværs af de to grupper, og de to forslag er efterfølgende samlet i et dokument.

Forslaget erstatter den nuværende ”Brobygning - Handleplan”.

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

54.00.00-G01-4-18

11. Musik- og idrætsklasser på Hobro Søndre Skole

Forventet sagsgang

BF, ØK, BF, ØK, BY

Anledning

Søndre Skole og MF10 ønsker i samarbejde med HIK og Mariagerfjord Kulturskole at oprette Mariagerfjord Talentcenter for talenter inden for idræt og musiske fag på 7.-9. årgang.

Indstilling

Indstilling 15. januar 2019, pkt. 4:

Direktøren for Børn og Familie indstiller til Byrådet:

1. At Mariagerfjord Talentcenter oprettes på Søndre Skole og MF10 i samarbejde med HIK og Kulturskolen fra skoleåret 2019/2020.

2. At Mariagerfjord Talentcenter oprettes efter folkeskolelovens § 33. stk. 3.

3. At oprettelse af Mariagerfjord Talentcenter indskrives i styrelsesvedtægten.

4. At administrationen udarbejder forslag til oprettelse af et lignende talentcenter i Hadsund.

Indstilling 12. december 2018, pkt. 264:

Direktøren for Børn og Familie indstiller til Byrådet:

1. At Mariagerfjord Talentcenter oprettes på Søndre Skole og MF10 i samarbejde med HIK og Kulturskolen fra skoleåret 2019/2020.

2. At Mariagerfjord Talentcenter oprettes efter folkeskolelovens paragraf 25 stk. 4 og under forudsætning af, at fagenheden Skole på vegne af kommunalbestyrelsen får godkendt ansøgningen fra undervisningsministeriet.

3. At oprettelse af Mariagerfjord Talentcenter indskrives i styrelsesvedtægten.

Udvalget for Børn og Familie, 4. december 2018, pkt. 101:

Indstilles godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C) og Peter Krogh Olsen (V).

Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 264:

Økonomiudvalget sendte sagen retur til fornyet behandling i Udvalget Børn og Familie med henblik på en yderligere belysning af finansieringen af kommende talentklasser, der etableres i Mariagerfjord Kommune.

Økonomiudvalget bemærker yderligere, at udvalget gerne ser, at konceptet med talentklasser navngives talentcenter. Økonomiudvalget ønsker også, at Udvalget for Børn og Familie udarbejder et forslag til, hvordan der kan etableres et talentcenter i Hadsund – eventuelt for mellemtrinnet. 

Udvalget for Børn og Familie, 15. januar 2019, pkt. 4:

Indstilles godkendt. Udvalget ser gerne at andre sportsgrene inddraget.

Fraværende med afbud: Søren Greve (V).

Inddragelse

Oprettelse af Mariagerfjord Talentcenter er drøftet i skolens bestyrelse. Der er opbakning til at oprette et talentcenter. Ligeledes er MED-systemet orienteret. I de vedhæftede bilag er der tilsagnserklæringer fra HIK og Mariagerfjord Kulturskole.

Sagsfremstilling

Søndre Skole og MF10 ønsker i samarbejde med HIK og Mariagerfjord Kulturskole at danne Mariagerfjord Talentcenter bestående af særlige talentklasser indenfor idræt og musik på 7.-9. årgang. Undervisningen/aktiveterne i Mariagerfjord Talentcenter sker i overensstemmelse med folkeskolelovens §33, stk. 9. Denne paragraf giver mulighed for, at en elev i begrænset omfang kan opfylde sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Med betegnelsen "kommunal musikskole" henvises til Mariagerfjord Kulturskole, som varetager den lovpligtige musikundervisning i kommunen efter musiklovens § 3, stk. 3.

Formålet med at oprette Mariagerfjord Talentcenter er at skabe en mere fleksibel skoledag, hvor elever med særlige talenter får mulighed for at dyrke sit talent i skoletiden.Talentcentret inden for idræt og musik skal understøtte, at alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Talentcentrets sigte er at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel gennem en særligt tilrettelagt skoledag, hvor den obligatoriske undervisning kombineres med undervisning og understøttelse af elevernes sportslige eller musiske talent.

  

Praktisk organisering

Det er skolens hensigt at oprette ét spor på henholdsvis 7.- 8.- og 9. årgang til talentcentret. Skolen starter ud med én 7. klasse fra skoleåret 2019-20, hvorefter det vil være fuldt indfaset efter tre år. Det er en forudsætning for oprettelse af klasserne, at der minimum er 18 elever i en klasse. Klassen vil fungere som en almindelig klasse i størstedelen af skoledagen, men undervisningen bliver i højere grad organiseret således, at undervisningen tager hensyn til elevens træning eller aktiviteter i Kulturskolen og i HIK. I praksis vil eleverne blive fritaget for undervisningen i forbindelse med valgfag og/eller den understøttende undervisning for i stedet at modtage undervisning i HIK eller på Kulturskolen.

 

For at blive optaget i en talentklasse skal man opfylde en række kriterier. Et væsentligt kriterie er, at eleven som minimum er blandt de bedste indenfor idræt eller musik på sin årgang. Derudover er det et krav, at eleven udviser seriøsitet og engagement i skole og til træning, hvilket betyder, at der til stadighed arbejdes målrettet med at fastholde og udvikle det faglige niveau samt udvikle talentet indenfor idræt eller musiske fag. HIK og Mariagerfjord Kulturskole vil sammen med Søndre Skole og MF10 danne klassen med udgangspunkt i en ansøgning fra eleverne og en vurdering af den enkelte elevs talent inden for det givne område. Det er skolens leder, som giver den endelige tilladelse til at optagelse i Mariagerfjord Talentcenter. Eleverne kommer fra Mariagerfjord Kommune. Undtagelsesvist kan der optages elever fra andre kommuner, hvis der er plads og eleverne lever op til kriterierne. Talentklasserne er ikke omfattet af regler om det frie skolevalg.

Fagenheden vil efterfølgende udarbejde forslag hvordan der kan etableres et talentcenter i Hadsund. Ligeledes vil fagenheden se på andre talentområder.

Af hensyn til skoleårets planlægning fremsendes forslaget om Mariagerfjord talentcenter nu, og udvikling af andre tilbud vil komme senere.

Økonomi

Eleverne og deres forældre vil som hidtil selv skulle betale Mariagerfjord Kulturskole eller HIK for eliteidrætsudøvelse i foreningen. Det er et mellemværende mellem forældre hhv. kulturskole og HIK. Folkeskolen kan ikke involveres heri, da folkeskolen er et gratis tilbud.   

Eftersom eleverne i talentklasserne i nogle timer ikke undervises på Søndre Skole og MF10, vil der frigøres nogle ressourcer på skolen. Skolen vil bruge de frigjorte ressourcer på lærerdeltagelse i dele af undervisningen i HIK og i Kulturskolen for at sikre optimal sammenhæng til skoledelen med henblik på at øge elevernes læring og faglige udbytte. Søndre Skole og MF10 vil således bruge de samme ressourcer til eleverne i talentklasserne som til elever i andre klasser. 

Beslutning

Økonomiudvalget indstiller indstillingen fra Udvalget for Børn og Famile til godkendelse med den præcisering, at der er tale om talentklasser og ikke talentcenter som angivet i dagsordensteksten.

 

02.00.00-G01-2-18

12. Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri

Forventet sagsgang

AU, BF, ØK, BY

Anledning

Dansk Byggeri foreslår, at der tegnes en partnerskabsaftale mellem Mariagerfjord Kommune, de lokale uddannelsesinstitutioner og Dansk Byggeri.

Aftalen har til formål, at flere unge i Mariagerfjord Kommune påbegynder og afslutter en uddannelse indenfor bygge- og anlægsbranchen, samt at flere unge finder en læreplads i kommunen.

Mariagerfjord Kommune har udarbejdet et forslag til en sådan partnerskabsaftale.  

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Byrådet:

1. At Byrådet godkender vedhæftede forslag til partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, uddannelsesinstitutionerne og Mariagerfjord Kommune.

Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse, 7. januar 2019, pkt. 3:

Udvalget for Arbejdsmarked  og Uddannelse indstiller aftalen godkendt under den forudsætning, at passus om ikke at anvende lærlingeklausuler udgår af aftaleteksten (2. afsnit i aftalen).

Fraværende: Søren Greve (V)

Udvalget for Børn og Familie, 15. ajnuar 2019, pkt. 7:

Indstilles godkendt og tilslutter sig bemærkningen fra Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse.

Fraværende med afbud: Søren Greve (V).

Inddragelse

Udkastet til partnerskabsaftalen har været sendt til administrativ høring hos Tech College, Erhvervsskolerne Aars og Tradium, der alle har forhåndsgodkendt forslaget til aftalen.

Udkastet til partnerskabsaftalen er drøftet med Fag MED Arbejdsmarked, Fag MED Skole, Hovedudvalget samt Skolelederkredsen.

Sagsfremstilling

På baggrund af en henvendelse fra Dansk Byggeri er der udarbejdet et forslag til en partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Tech College, Erhvervsskolerne Aars, Tradium og Mariagerfjord Kommune.

FGU Himmerland spørges, om de vil tilføjes i partnerskabsaftalen, når de er etableret med en institutionsleder.

Forslaget til aftalen er udarbejdet med udgangspunkt i Dansk Byggeris standardskabelon for partnerskabsaftaler og med inspiration fra andre kommuners aftaler med Dansk Byggeri. Aftalen er vedhæftet som bilag.

Aftalen har til formål, at flere unge i Mariagerfjord Kommune påbegynder og afslutter en uddannelse indenfor bygge- og anlægsbranchen, samt at flere unge finder en læreplads i kommunen. Yderligere har aftalen det formål at sikre bygge- og anlægsbranchen den tilstrækkelige kvalificerede arbejdskraft. Med aftalen ønsker Mariagerfjord Kommune også at udvikle samarbejdsinitiativer mellem folkeskolerne, UU, Tech College, Tradium, Erhvervsskolerne Aars og Dansk Byggeris medlemsvirksomheder i lyset af 'Åben skole' og projekt 'Samspil'.

Med den to-årige aftale ønsker Dansk Byggeri at sikre sig, at Mariagerfjord Kommune ikke anvender lærlingeklausuler i kommunale udbud: Det gør kommunen heller ikke i dag.

Der stilles forslag til, at partnerskabsaftalen evalueres på det årlige statusmøde mellem Dansk Byggeri og Mariagerfjord Kommune. Her kan der også træffes beslutning om eventuelle tilføjelser eller fjernelse af indsatsområder samt om eventuelle justeringer i tillægget til aftalen. Yderligere følges der i forbindelse med møderne op på relevans og værdi af målepunkterne i forhold til de ressourcer, der anvendes på opfølgningen.

Mariagerfjord Kommunes erhvervsplaymaker er tovholder på partnerskabsaftalen, og skal yderligere sikre dialog og samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne.

Status på partnerskabsaftalen kan indgå i den årlige afrapportering af ungeområdet til Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget indstiller indstillingen fra Udvalget fra Arbejdsmarked og Uddannelse og Udvalget for Børn og Familie til godkendelse. Forud for Byrådsmødet undersøger Administrationen, om Dansk Byggeri ønsker at indgå en aftale på disse vilkår.

 

81.34.05-P22-1-18

13. Røgfri arbejdstid, rygepolitik

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

Økonomiudvalget besluttede 14. marts 2018 at indføre røgfri arbejdstid pr. 1. april 2019, og at der skal etableres gratis tilbud om rygestop for medarbejderne.

Byrådet skal behandle forslag til ny rygepolitik.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Byrådet:

  1. At forslag til ny rygepolitik godkendes.
  2. At forslag til vejledning til rygepolitikken godkendes, herunder med valg mellem de alternative forslag for
a) Pauser.

b) Kurser og uddannelse.

c) Konferencer og internater.

d)Koloni/lejrskole med overnatning.

e) Håndværkere/entreprenører.

  1. At ikrafttrædelsestidspunkt aftales til 1. april eller 1. august 2019.
  2. At tilbud om hjælp til rygestop til medarbejderne igangsættes primo 2019.
  3. At Center for Byråd, Personale og Strategi bemyndiges til at opdatere vejledningen, hvis der opstår behov for det.

Inddragelse

I forlængelse af Økonomiudvalgets beslutning 14. marts 2018, har en arbejdsgruppe under Hovedudvalget medvirket til udarbejdelse af forslag til ny rygepolitik og tilhørende vejledning.

Arbejdsgruppen har bedt alle Fag MED om input til at belyse gråzoner og udfordringer i udmøntningen af røgfri arbejdstid. Disse input har dannet grundlag for vejledningen til rygepolitikken.

Hovedudvalget har efterfølgende drøftet forslag til ny rygepolitik og tilhørende vejledning.

Sagsfremstilling

Forslaget til ny rygepolitik beskriver et generelt rygeforbud i kommunens bygninger og på udendørsarealer i tilknytning til bygningerne. Forbuddet gælder også kommunens køretøjer.

Forslaget beskriver også røgfri arbejdstid for kommunens medarbejdere. Forslaget fremgår af bilag 1.

Forslaget til vejledning til rygepolitikken beskriver, hvordan rygeforbuddet håndteres i hverdagen. Forslag til vejledning fremgår af bilag 2. 

I vejledningen er der under fem af emnerne beskrevet to alternativer til, hvordan konkrete forhold omkring røgfri arbejdstid kan håndteres. Det skyldes, at Hovedudvalget i disse tilfælde har peget på et alternativ til det oprindelige forslag. Der lægges derfor op til politisk stillingtagen til, hvilken fortolkning, der skal fremgå af vejledningen.

De fem emner med alternative forslag er:

  1. Pauser
  2. Kurser og uddannelse
  3. Konferencer og internater
  4. Koloni/lejrskole med overnatning
  5. Håndværkere/entreprenører
 

Hovedudvalgets anbefalinger til valg af alternativ, fremgår af forslag til vejledning med rød skrift.

Hovedudvalget anbefaler, at ikrafttrædelsestidspunktet udsættes til august 2019. Anbefalingen begrundes med, at de medarbejdere, der i dag ryger i arbejdstiden, får mere tid til at vænne sig til røgfri arbejdstid. Hovedudvalget bemærker endvidere, at det er en udfordring at håndtere røgfrit miljø i borgers hjem, idet nogle borgere ikke evner at få luftet ud m.v.

Kommunens rygestopinstruktører anbefaler, i modsætning til Hovedudvalget, at ikrafttrædelsestidspunktet 1. april 2019 fastholdes, idet datoen er kendt blandt medarbejderne, og fordi rygestopinstruktørerne allerede har kontakt til flere medarbejdere, som ønsker at stoppe nu. Rygestopinstruktørerne redegør for synspunktet i bilag 3.

Derfor indstilles det til Byrådet at træffe beslutning om, hvornår den røgfri arbejdstid skal være gældende: pr. 1. april eller pr. 1. august 2019.

I forhold til rygestopindsatser, planlægges nedenstående initiativer iværksat fra primo 2019:

Arbejdspladser har mulighed for at invitere kommunens rygestopinstruktører på personalemøder eller rygerinformationsmøder. Rygestopinstruktøren informerer om de muligheder man som ryger har, for enten at gribe chancen for at blive røgfri eller blot at få information om, hvordan man kan håndtere abstinenser i arbejdstiden, hvis man ønsker at fortsætte med at ryge i fritiden. Der gives information om, hvor man kan få hjælp til rygestop samt information om nikotinerstatning, og hvordan man aktivt kan bruge nikotinerstatning, når abstinenserne bliver så intense, at de påvirker ens arbejdsevne.

Til storrygere, der ønsker hjælp til rygestop, udleveres et værdibevis med et tilskud til abstinenshåndtering på op til 1.000 kr. (svarer til ca. fire ugers forbrug) til brug af enten nikotinerstatning eller rygestopmedicin. Dette for at øge rygerens sandsynlighed for at lykkes med rygestoppet.

Der gives ikke tilskud til abstinenshåndtering hos de, der ønsker at fortsætte med at ryge.

For at smidiggøre opdatering af vejledningen, hvis der opstår behov herfor i takt med eventuelle konkrete sager, indstilles det, at Center for Byråd, Personale og Strategi bemyndiges til løbende at opdatere vejledningen med efterfølgende orientering af Hovedudvalget.

Beslutning

Ad. 1) Indstilles godkendt.

Ad. 2) Økonomiudvalget indstiller, at Hovedudvalgets anbefalinger godkendes. Dog indstilles alternativ 2 'Ved Håndværkeren/entrenøren ryger' til godkendelse.

Ad. 3) Økonomiudvalget indstiller, at røgfri arbejdstid indføres fra 1. august 2019.

Ad. 4) Indstilles godkendt.

Ad. 5) Indstilles godkendt.

Peder Larsen (F) og Casper Hedegaard (B) kunne ikke tiltræde indstillingerne.

 

00.30.00-G01-1-18

14. Sagsanlæg mod staten vedrørende udligningssagen

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

I foråret 2018 henvendte en række kommuner sig til advokatfirmaet HjulmandKaptain med henblik på undersøgelse af mulighederne for at rejse et krav mod staten som følge af forkert opgørelse af udligning af kommunernes økonomi.

En del af disse kommuner, men også en række andre, havde i en længere årrække drøftet spørgsmålet om beregningen af udligningen og havde tidligere henvendt sig til Økonomi- og Indenrigsministeriet om spørgsmålet.

HjulmandKaptain blev i efteråret 2018 formelt bedt om udarbejdelse af et notat, der skal redegøre for de retlige spørgsmål i forbindelse med rejsning af et krav overfor staten.

Nedenfor følger resumé af HjulmandKaptains notat og konklusionen i notatet. Selve notatet er vedhæftet som bilag. Derefter følger HjulmandKaptains oplysninger om processen i sagen og procesøkonomi. Herudover er det vedlagt et yderligere bilag, notat vedr. Mariagerfjord Kommune.

Sagsfremstillingen er identisk med den fremstilling, som behandles i de øvrige kommuner vedr. muligheden for sagsanlæg møde staten.

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Byrådet:

1. At sagen drøftes og der træffes beslutning om, Mariagerfjord Kommune skal deltage i et evt. sagsanlæg mod staten.

Sagsfremstilling

HjulmandKaptains resumé og konklusion i notatet:

Kommunal udligning er en økonomisk ordning, der skal sikre, at alle kommuner har det rette økonomiske grundlag for udførelse af disses opgaver.

Den primære hensigt med udligningsordningen at stille kommunerne jævnbyrdige – eller i hvert fald mindre skævt – i relation til kommunernes serviceniveau. Det betyder konkret, at kommuner med et indtægtsniveau, der ligger under landsgennemsnittet skal kompenseres, så de har mulighed for at yde et serviceniveau, der ligger på højde med landsgennemsnittet.

Dette udligningssystem er reguleret i udligningsloven samt tilhørende bekendtgørelser. Det er navnlig udmøntningen af udligningslovens bekendtgørelser, der er genstand for analyserne i notatet.

Udstedelse af bekendtgørelser kræver fuldstændig hjemmel i lov. Udstedelse af en bekendtgørelse er en forvaltningsretlig afgørelse og en sådan afgørelse skal overholde alle (relevante) forvaltningsretlige regler, herunder ikke mindst hjemmelskravet.

De relevante bestemmelser i udligningsloven er bl.a.:

§ 5. Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter § 3, stk. 1, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune.

Stk. 2. En kommunes socioøkonomiske indeks efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og kommunens andel af indbyggertallet i hele landet:

2) antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse med en andel på 16 pct.

6) antallet af børn i familier, hvor forsørgerne har lav uddannelse og ikke er studerende, med en vægt på 8 pct.

§ 31. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om beregningen og opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov, jf. §§ 3-5 og 8-10, herunder fastsættelsen af afgrænsningen af de alders-grupper, der indgår ved beregning af det aldersbestemte udgiftsbehov efter § 4, nr. 1, og § 9, nr. 1. Der fastsættes endvidere regler for, på hvilket tidspunkt datagrundlaget opgøres.

Én gang årligt udstedes der ny bekendtgørelse til udmøntning af udligningsloven. Som eksempel til illustration kan nævnes bekendtgørelse nr. 923 fra 2018 (seneste) om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2019:

§ 8. Ved opgørelsen af socioøkonomiske udgiftsbehov i henhold til §§ 5 og 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres kriterier på følgende måde:

2) Antallet af personer uden erhvervsuddannelse opgøres som antallet af 25-49-årige, der på optællingstidspunktet ikke har afsluttet længerevarende uddannelse end grundskole eller har uoplyst uddannelse. Populationen opgøres af Danmarks Statistik pr. 1. januar i beregningsåret med uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober i året før beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.

6) Antallet af børn i familier, hvor forsørgerne har lav uddannelse og ikke er studerende, opgøres ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antal børn mellem 0 og 16 år pr. 1. januar i beregningsåret i familier, hvor den højeste fuldførte uddannelse pr. 1. oktober i året før bereg-ningsåret for forsørgerne er grundskole eller uoplyst, og forsørgerne ikke er studerende. Familien opgøres efter Danmarks Statistiks E-familie-begreb. Ved opgørelsen henregnes børn, der er bo-pælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.

I HjulmandKaptains notat analyseres retspraksis om det generelle spørgsmål vedrørende udstedelse af bekendtgørelser, og hvor der er rejst indsigelser med hjemmelsgrundlaget.

Det følger af analysen, at både retspraksis og den juridiske litteratur stiller krav om, dels at bekendtgørel-ser skal have klar hjemmel i en lov, dels at sådanne bekendtgørelser skal holdes inden for lovens bemyndigelse og dels at, hvis der er tvivl om dette, skal der foretages en almindelig lovfortolkning af bemyndigelsens rækkevidde.

Dette fører i den konkrete sag til, at HjulmandKaptain har foretaget en analyse af følgende spørgsmål: Kan en bekendtgørelse, som skal udmønte udligningslovens bestemmelse om beregningen af antal personer ”uden erhvervsuddannelse” og med ”lav uddannelse” bestemme, at dette også dækker ”uoplyst uddannelse”?

Spørgsmålet er aktualiseret af, at medregning af personer med uoplyst uddannelse, har medført en meget stor økonomisk forskel i beregningen. Således har navnlig en række provinskommuner fejlagtigt mistet ganske betydelige millionbeløb til fordel for navnlig hovedstadskommunerne.

I betragtning af, at der er tale om en bekendtgørelse, som har ganske omfattende og vidtrækkende betydning for kommunernes økonomi og skatteudskrivning, er det HjulmandKaptains opfattelse, at der skal foretages en indskrænkende fortolkning. Det er derfor advokatfirmaets opfattelse, at der er mest, der taler for, at denne del af bekendtgørelsen ikke har hjemmel i udligningsloven.

Imod en sådan fortolkning taler, at det i bemærkningerne (fra 1995) til indsættelse af det ene af kriterierne (i dag § 5, stk. 2, nr. 2 om ”uden erhvervsuddannelse”) fremgår, at der i beregningen kan indgå ”uoplyst uddannelse”. Det fremgår af notatet, at det er HjulmandKaptains vurdering, at bemærkningen ikke vil blive tillagt stor vægt ved fortolkningen af § 5, stk. 2, nr. 2.

Det er derfor samlet set HjulmandKaptains opfattelse, at der er tale om fortolkningsspørgsmål, som egner sig til domstolsprøvelse og at der er en del, der taler for, at bekendtgørelsernes inddragelse af ”uoplyst uddannelse” ikke har hjemmel i udligningsloven.

I den foreliggende sag følger det som nævnt af udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 2 og 6, at den kommunale udligning bl.a. skal ske på grundlag af kriterier om hhv. personer ”uden erhvervsuddannelse” og personer, der har ”lav uddannelse”.

Det følger efter HjulmandKaptains opfattelse af undersøgelsespligten, at ministeriet har pligt til at undersøge disse forhold, inden der træffes afgørelse.

Fastlæggelse af faktum til udfyldning af udligningslovens begreber om uddannelse er afgørende for udmøntning af udligningen.

I 2014 blev Økonomi- og Indenrigsministeriet gjort opmærksom på, at der var problemer forbundet med kriterierne om uddannelse.

Det er vurderingen i notatet, at ministeriet ikke har levet op til undersøgelsespligten ved fastlæggelse af indholdet af kriterierne om uddannelse i udligningsloven. Der er tale om begreber, der kræver en undersøgelse og hvor ministeriet i hvert fald fra 2014 har været bekendt med manglen på oplysninger og konsekvenserne af dette.

Dette gælder både ved udstedelsen af bekendtgørelserne, der udmønter udligningsloven, og ved de konkrete årlige beregninger, der ligger til grund for udligningerne mellem kommunerne.

Endvidere analyserer notatet udligningslovens § 36, som i visse situationer fritager for ansvar for ”fejl i beregningsgrundlaget”. På baggrund af analyserne er det ifølge HjulmandKaptains opfattelse oplagt, at der med ”fejl i beregningsgrundlaget” ikke er tænkt på situationer, hvor ministeriet bevidst har udmøntet bekendtgørelsen i strid med loven og/eller hvor ministeriet har forsømt sin undersøgelsespligt.

Det er derfor HjulmandKaptains vurdering, at ministeriet ikke i nærværende situation kan henvise til udligningslovens § 36 til støtte for at afvise et krav.

På spørgsmålet om selve ansvarsgrundlaget konkluderes det i notatet, at der gælder en almindelig culpa-standard.

Notatet inddrager og forholder sig til den juridiske teoris antagelse om, at der som udgangspunkt gælder en mildere ansvarsstandard for udstedelse af generelle retsakter, således at der skal være tale om en form for ”kvalificeret” eller ”klar” fejl.

Det er HjulmandKaptains opfattelse, at teorierne om et mildere ansvar ikke kan overføres til den konkrete problemstilling omkring udligningsreglerne. I notatet redegøres for præmisserne for denne konklusion. Det er derfor vurderingen, at der skal foretages en almindelig ansvarsvurdering på grundlag af udgangspunktet for ansvar for offentlige myndigheder, dvs. en vurdering af, om der er noget at bebrejde ministeriet ved udstedelse af bekendtgørelserne.

Det er HjulmandKaptains vurdering, at navnlig efter tidspunktet, hvor en række kommuner har gjort ministeriet opmærksom på problemstillingen, foreligger der det tilstrækkelige grundlag for, at ministeriet har haft den viden, som kan danne grundlag for et ansvar.

Notatet foretager en vurdering af mulig forældelse af et ansvar. På dette grundlag vurderes det, at krav fra før 2017 er bortfaldet, idet der for disse er indtrådt forældelse.

Notatet slutter med redegørelse for en række processuelle spørgsmål i forhold til eventuelt sagsanlæg, og bl.a. vurderes det som hensigtsmæssigt at indgå såkaldte suspensionsaftaler såfremt der enten søges en forligsmæssig løsning, og/eller hvor der anlægges en prøvesag.

Det er endelig HjulmandKaptains anbefaling, at hvis der rejses et søgsmål, bør der søges udtagelse af en eller flere prøvesager, samt at der indledes forhandlinger om suspensionsaftaler. Dette vil være både omkostnings- og procesbesparende.

Det kan ikke konkluderes entydigt, hvor gode mulighederne vil være for at vinde et søgsmål. Der er tale om meget principielle spørgsmål, hvor den endelige vurdering kun kan foretages af domstolene.

Processen:

Henvisning til Landsretten:

Som udgangspunkt skal sagerne anlægges ved byretten. Der er dog mulighed for, at en sag kan starte i landsretten. Betingelsen for, at dette kan ske, er, at en af parterne anmoder om dette, og at sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.

Det er HjulmandKaptains opfattelse, at denne sag opfylder disse kriterier, hvorfor de vil anbefale, at der anmodes om, at sagerne henvises til landsretten som 1. instans. Dette skyldes, at der dels er tre dommere i landsretten til at vurdere sagen, og at der herefter vil være fri mulighed for at anke sagen til Højesteret, hvilket der ikke er, såfremt sagen starter i byretten.

Udtagelse af prøvesager:

Det er nødvendigt at anlægge sag (udtage stævning) for samtlige kommuner, der ønsker at fremsætte krav, af hensyn til afbrydelse af forældelsesfristen for kommunernes krav. Alternativt skal der indgås suspensionsaftaler.

Dette vil medføre, at der som udgangspunkt vil være en lang række af sager, der alle har samme indhold. I den henseende er det HjulmandKaptains anbefaling, at der udtages en prøvesag. De øvrige sager, som er anlagt, vil derefter skulle udsættes, indtil der foreligger afgørelse i prøvesagen.

Det følger af retsplejelovens § 345, at der er mulighed for at udsætte behandlingen af en retssag, når dette findes påkrævet, herunder for at afvente en administrativ eller retlig afgørelse, der vil kunne få indflydelse på sagens udfald.

I denne sag vil det både være mest praktisk og procesbesparende at udtage en prøvesag og udsætte de øvrige sager. Hvorvidt Kammeradvokaten på vegne af Økonomi- og Indenrigsministeriet accepterer denne fremgangsmåde er uvis, men da en anmodning alene skyldes praktiske og procesøkonomiske hensyn, bør begge parter have interesse i dette.

Procesøkonomiske hensyn:

Der skal ved anlæggelse af en sag betales en retsafgift, jf. retsafgiftsloven. Denne beregnes således:

Der betales som udgangspunkt 500,00 kr. i retsafgift ved sagens anlæg. For sager, som angår penge eller penges værd, og hvor værdien overstiger 50.000 kr., betales ved sagens anlæg yderligere 250 kr. med tillæg af 1,2 pct. af den del af værdien, der overstiger 50.000 kr.

Der er i disse sager tale om en meget høj sagsgenstand. Derfor er retsafgiftslovens § 1 stk. 4, relevant, hvorefter retsafgiften maksimalt kan udgøre 75.000 kr. Samme beløb skal betales i berammelsesafgift forinden sagen hovedforhandles i retten, jf. retsafgiftslovens § 2.

Det er dog HjulmandKaptains opfattelse, at da sagsgenstanden vedrører en udstedelse af en bekendtgørelse, er der mulighed for, at der kun skal betales 2.000 kr. i retsafgift. Dette skyldes, at der i retsafgiftslovens § 2 stk. 4 er en undtagelse til ovenstående hovedregler, hvorefter sager, der vedrører prøvelse af myndig-hedsudøvelse, maksimalt skal betales kr. 2.000 i retsafgift.

Samme beløb skal betales i berammelsesafgift i forbindelse med at sagen berammes til hovedforhandling. Som oplyst ovenfor forsøger vi at få udtaget en prøvesag. Det betyder i givet fald, at der kun skal betales retsafgift i en prøvesag.

Den tabende part i en retssag skal erstatte modparten de udgifter, som retssagen har påført modparten, jf. retsplejelovens § 312. Sagsomkostninger beregnes som udgangspunkt efter landsretspræsidenternes vejledende takster.

Sagsgenstanden i disse sager er så stor, at de ikke fremgår af landsretspræsidenternes takster. Derfor vil de blive beregnet efter et skøn. Det vil dog også være retssagens omfang, herunder processkrifter, bilag m.m., samt hovedforhandlingens varighed, der vil have betydning ved udmåling af sagsomkostninger i sagen.

Fra retspraksis kan nævnes:

For sammenlignelige sager vedrørende udmåling af sagsomkostninger, kan der henvises til en nylig afsagt dom vedrørende Hjørring Vandselskab A/S mod Skatteministeriet, der angik SKATs værdiansættelsen af Hjørring Vandselskabs A/S aktiver i forbindelse med, at aktiverne blev overdraget fra kommune til selskab.

Sagen er afgjort den 8. november 2018, og havde en sagsgenstand på ca. kr. 620 mio. Den havde dog stør-re betydning end dette, da den var en prøvesag for op imod 273 øvrige vandselskaber, hvorfor den reelle sagsgenstand for alle sager kunne være op til 36 mia. kr.. På baggrund heraf er denne sag sammenlignelig med sagen vedrørende udligning.

Hjørring Vandselskab A/S fik medhold i dennes påstand, og Højesteret udtalte i forbindelse med udmåling af sagsomkostninger, at:

”Efter sagens udfald skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger for landsret og Højeste-ret med i alt 4.010.000 kr. Heraf er 4.000.000 kr. til dækning af udgift til advokat og 10.000 kr. til dækning af retsafgift for landsret og Højesteret. Der er ved fastsættelsen af udgift til advokat taget hensyn til sagens værdi, principielle karakter samt arbejdets omfang og til, at sagen er blevet hovedforhandlet sammen med sagen vedrørende Hvidovre Vand A/S (sag 28/2018).”

Det anføres i præmisserne, at der er taget hensyn til sagens principielle karakter ved udmålingen af sags-omkostninger. Dette skyldes, at spørgsmålet om, hvorvidt sagen er principiel eller ej, kan have betydning for udmålingen af sagsomkostningerne, idet domstolene i visse tilfælde vil ophæve sagsomkostninger i principielle sager. Det ses blandt andet i UfR 2004.382 H (Thule-dommen), UfR 2010.1547 H (Irak-sagen) og FED 2012.5 (COP 15-sagen).

Det er derfor meget svært at anslå, hvilke omkostninger man vil risikere at kunne blive idømt i sagsom-kostninger i tilfælde af, at der ikke gives medhold i sagen, idet dette i høj grad vil bero på 1) sagens værdi, 2) sagens omfang, herunder mængden af bilag, hvor mange dage hovedforhandlingen tager etc., og 3) om sagen er principiel eller ej.

Udgift til egen advokat vil kunne aftales forinden med udgangspunkt i ovenstående. Som oplyst på informationsmødet i Aalborg kongres & kulturcenter, vil udgift til HjulmandKaptain for sagens behandling i første instans udgøre 300.000 kr. + moms pr. kommune, under forudsætning af, at 20 kommuner tilslutter sig sagsanlægget.

Beslutning

Økonomiudvalget indstiller, at Mariagerfjord Kommune deltager i sagsanlægget, hvis minimum 14 andre kommuner giver tilsagn om deltagelse. Økonomiudvalget indstiller, at udgifterne, som maksimalt må beløbe sig til 400.000 kr., til sagsanlægget, finansieres af kassebeholdningen.

 

13.02.03-Ø60-2-18

15. Als Fjernvarmeværk Amba ansøger om kommunegaranti i forbindelse med optagelse af lån på 2,1 mio.kr. til køb af lagerhal og grund.

Forventet sagsgang

ØK, BY

Anledning

Als Fjernvarmeværk har besluttet at købe en lagerhal og den grund, hvorpå hallen er beliggende. Prisen er aftalt til 2,1 mio. kr. Als Fjernvarmeværk ansøger derfor om en kommunegaranti på 2,1 mio. kr. med henblik på optagelse af lån på 2,1 mio. kr. i Kommunekredit.

Indstilling

Økonomidirektøren indstiller til Byrådet,

1. At ansøgningen om kommunegaranti på 2,1 mio. kr. imødekommes

2. At der, efter en konkret vurdering, opkræves en løbende garantiprovision på 0,75 p.a. af restgælden ultimo året forinden

Sagsfremstilling

Als Fjernvarmeværk ønsker at sikre sig lagerkapaciteten til halm eller anden biobrændsel med henblik på, at fjernvarmeværket bliver mere fleksibelt og fritstillet i forhold til fremtidige leveringer af brændsel. Derfor ønsker man, at købe en eksisterende hal og grund umiddelbart op til værkets egen lagerhal. Prisen er aftalt til 2,1 mio. kr. fordelt med en pris på hallen på 1,9 mio. kr. og en pris for grund på 0,2 mio. kr.

Fjernvarmeværket ansøger om kommunegaranti i forbindelse med optagelse af annuitetslån i Kommunekredit på 2,1 mio. kr., med en løbetid på 20 år med fast rente.

Fjernvarmeværket oplyser, at med den nuværende prisdannelse på biobrændsel, er kostprisen ca. 220 kr. mindre pr. tons, hvis værket kan stille lagerkapacitet til rådighed. Med en forrentning og afskrivning over 20 år vil der være en besparelse på 30 - 40 kr. pr. MWh.

Den administrative anbefaling er - efter en konkret vurdering -en løbende garantiprovision på 0,75 p.a. af restgælden ultimo året forinden.

Økonomi

Garantistillelsen vil ikke påvirke den kommunale låneramme.

Der opkræves en garantiprovision på 0,75 p.a. af restgælden ultimo året forinden.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Mogens Jespersen (V)

 

13.02.03-P20-1-18

16. Kommunalt forskud til Norup vandværk

Forventet sagsgang

TM, ØK, BY

Anledning

Norup Vandværk har ansøgt Mariagefjord Kommune om at stå i forskud til etablering af en 2,3 km lang drikkevandsledning, for at kunne levere vand til 2 ejendomme, der har dårlig vandkvalitet m.v.

Hvis Byrådet beslutter ikke at imødekomme Norup Vandværks ansøgning om at stå i forskud, skal der tages stilling til, hvorvidt der skal igangsættes en procedure for ændring af den kommunale Vandforsyningsplan.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

  1. At kommunen står i forskud til etablering af en ny vandledning fra Norup Vandværk, i form af et rentefrit lån på op til 309.124 kr
  2. At, hvis Byrådet ikke tilbyder Norup Vandværk at stå i forskud, der tages stilling til, hvorvidt der skal igangsættes en procedure for ændring af Vandforsyningsplanen i  ovensstemmelse hermed.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. januar 2019, pkt. 9:

Indstilles godkendt.

Udvalget besluttede endvidere at begære den tidligere og tilsvarende sag omkring Kielstrup Vandværk til genbehandling i Byrådet med indstilling om accept af også at stå i forskud for deres lån.

Sagsfremstilling

I forbindelse med, at de almene vandværker udbygger ledningsnettet, kan Mariagerfjord Kommune efter vandforsyningslovens §53a, vælge at bevilge et lån til udbygning af ledningsnettet, og på den måde fremme etablering af en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur. Støttemuligheden gælder ikke for Mariagerfjord Vand a/s samt andre større vandværker underlagt Vandsektorloven.

Støtten ydes ved, at kommunen "lægger ud for" (står i forskud for) de enkelte ejendomme på ledningsstrækningen, som enten ikke ønsker eller ikke har modtaget påbud om at blive tilsluttet, på det tidspunkt forsyningsledningen etableres. Forskuddet til vandværket er beregnet ud fra et tilbud, som vandværket har indhentet på ledningsarbejde og gravearbejde for projektet. Ved senere tilslutning af en ejendom til et vandværk, hvor Mariagerfjord Kommune har stået i forskud, tilbagebetaler vandværket ejendommens andel af forskuddet til kommunen.

I kommunens vandforsyningsplan tilkendegives, at Mariagerfjord Kommune er positiv overfor at stå i forskud for de ejendomme, der ikke tilsluttes det almene vandforsyningsanlæg ved ledningens etablering. På denne måde bliver de mange mindre og økonomisk mindrebemidlede vandværker i stand til at hjælpe grundejere med dårlig drikkevandskvalitet. Kommunen bidrager på denne måde til at fastholde bosætningen i det åbne land.

Norup Vandværk har sendt en forespørgsel om kommunens mulighed for at stå i forskud til etablering af en ca. 2,3 km lang vandledning. Ledningens placering ses af bilag 1. Ledningen ønskes etableret, fordi ejendommene på Granlyvej 9 og 10 har dårlig vandkvalitet, og ønsker at blive tilsluttet vandværket. Granlyvej 9 har højt nitratindhold i drikkevandet. Granlyvej 10 har lavt vandtryk og meget jern i vandet. Granlyvej er beliggende nord for Norup by. På strækningen er der ialt 7 ejendomme. En af ejendommene er under renovering og ikke beboet i dag.

Drikkevandsanalyserne for de fire resterende ejendomme er dels fra 2004, 2005, 2006 samt 2014. Grænseværdien for nitrat er 50 mg/l. Ved to ejendomme ligger nitratindholdet over grænseværdien (henholdsvis 52 og 57 mg nitrat/l) og to ejendomme har ikke nitrat i drikkevandet. Det må formodes, at de to ejendomme, som har nitrat over grænseværdien, på sigt er interesseret i at blive tilsluttet vandværket. Kommunen vælger først at påbyde tilslutning ved højt nitratindhold (>100 mg nitrat/l, jf. nuværende regelsæt). Der kan gå en længere årrække, inden alle fire ejendomme er tilsluttet. Hvis en ejendom nedrives, vil kommunen få et tab svarende til forskuddet.

Den estimerede pris for etableringen af en 2,3 km lang forsyningsledning er 432.774 kr. Tilslutningen af Granlyvej 10 og 9 bliver (2 x 61.825kr = 123.650kr). Restbeløbet bliver 432.774 kr - 123.650 kr = 309.124 kr, der fordeles på 5 ejendomme. Vandværket har indhentet to tilbud på ledningsarbejde og gravearbejde. Det er det billigste tilbud, der er anvendt i beregningen. Norup Vandværk ønsker, at kommunen står i forskud på 309.124 kr.

Rold Vandværk fik i 2016 et tilsagn om forskud på 330.000 kr. Projektet i Rold er dog endnu ikke etableret.

Byrådet har 25. oktober 2018, pkt. 170, meddelt afslag på forskud til Kielstrup Vandværk, og i stedet tilbudt en kommunegaranti ved optagelse af lån i KommuneKredit.

Hvis Byrådet vælger at give Norup Vandværk samme tilbud, bør Mariagerjord Kommunes vandforsyningsplan 2016 – 2026 ændres i overensstemmelse hermed. Dette kan gøres gennem et tillæg til vandforsyningsplanen, efter en forudgående 8 ugers offentlighedsfase.

Det kan oplyses, at Kielstrup Vandværk efter modtagelse af Byrådets beslutning har tilkendegivet, at man ikke ønsker at udnytte tilbuddet om kommunegaranti hos KommuneKredit. Norup Vandværk har forud tilkendegivet, at man heller ikke ønsker at gøre brug af en kommunegaranti. Norup Vandværk finder ikke at kunne pålægge vandværkets få andelshavere en sådan gældsbyrde. Der henvises til bilag 2. De omhandlede ejendomme udenfor Kielstrup og Norup Vandværks forsyningsopland vil herved næppe få mulighed for at blive forsynet med rent drikkevand fra vandværkerne.

Størstedelen af de almene vandværker i Mariagerfjord Kommune er medlemmer af Mariagerfjord Vandråd. Formanden for Vandrådet har i anledning af Byrådets beslutning vedr. Kielstrup Vandværk fremsendt en udtalelse, som er vedlagt dagsordenen (bilag 2). Vandrådet har nogle konkrete ønsker til involvering af vandværkerne i en revision af vandforsyningsplanen, hvis kommunen ikke længere tilbyder at stå i forskud.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Jan Andersen (UP) kunne ikke tiltræde indstillingen, da han gerne ser en fornyet strategi for låneoptagelse og harmonisering af tilskud på vandforsyningsområdet i Mariagerfjord Kommune.

Fraværende: Mogens Jespersen (V)

 

20.00.00-A08-7-18

17. §17,4 udvalg - Landdistrikter

Forventet sagsgang

KF, ØK, BY

Anledning

Byrådet har besluttet, at der skal etableres et §17,4 udvalg med fokus på landdistriktsområdet, som afsæt til en revision af kommunens landdistriktspolitik.

Indstilling

Direktøren for Kultur og Fritid indstiller til Byrådet:

1. At kommisoriet godkendes.

Udvalget for Kultur og Fritid, 8. januar 2019, pkt. 14:

Indstilles godkendt med den ændring, at Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord også bør repræsenteres i udvalget.

Fraværende: Peder Larsen (F)

Sagsfremstilling

Fagenheden for Kultur og Fritid har i samarbejde med direktionen udarbejdet oplæg til kommisorium for §17,4-udvalget. Kommisoriet beskriver formål, opgaver, udvalgets sammensætning, arbejdsform, mødevirksomhed og proces/tidsplan.

§17,4-udvalgets arbejde påbegyndes primo februar og forventes afsluttet i september 2019 med fremlæggelse af anbefalinger til Byrådet på et temamøde.

Arbejdet med en revideret Landdistriktspolitik påbegyndes umiddelbart herefter.

Økonomi

Evt. udgifter til §17,4-udvalgets arbejde, herunder inddragelse af evt. ekstern konsulentassistance, afholdes fra Kultur og Fritids udviklingskonto til Landdistrikter.

Beslutning

Økonomiudvalget indstiller indstillingen fra Udvalget for Kultur og Fritid til godkendelse i Byrådet.

 

00.05.00-P21-1-17

20. Samarbejds- og markedsføringsaftale med Hobro IK

Forventet sagsgang

ØK - Sagen åbnes efter endt behandling.

Anledning

Den tidligere samarbejds- og markedsføringsaftale mellem Mariagerfjord Kommune og Hobro IK (HIK) for sæsonen 2017/2018 er udløbet. I forlængelse heraf og beslutningen om at stoppe det kommunale engagement i NOGET for livet som led i Budget 2019-2022 har Økonomiudvalget tilkendegivet, at der skal udarbejdes forslag til fornyet samarbejs- og markedsføringsaftale med HIK om markedsføring og profilering af Mariagerfjord Kommune til behandling i Økonomiudvalget.

Forslag til ny samarbejds- og markedsføringsaftale er vedlagt sagen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget:

1. At forslag til samarbejds- og markedsføringsaftale med Hobro IK godkendes.

2. At den årlige udgift på mellem 100.000 og 125.000 kr. (i alt mellem 325.000 og 375.000 kr. for en treårig aftale) finansieres af det uforbrugte beløb til NOGET for livet I Budget 2018-2021.

Sagsfremstilling

Administrationen har sammen med repræsentanter for HIK drøftet, hvordan HIK kan bruges til lokal, regional og national markedsføring og profilering af Mariagerfjord Kommune.

Tanken er, at LED-reklamer og storskærm på DS-Arena (HIKs hjemmebane) skal bruges aktivt i forbindelse med TV-transmissionerne af HIK’s hjemmekampe til at markedsføre Mariagerfjord Kommune. Konkret overvejes følgende:

  • Profilering af bosætningsmulighederne i de enkelte hovedbyer og Østkysten jf. strategien På forkant – med byerne forrest
  • Annoncering af Mariagerfjord Kommune som arbejdsplads med henblik på rekruttering
  • Profilering af Mariagerfjord Kommunes muligheder for at bistå erhvervslivet med rekruttering, sundhedsfremme mv.

 

Forslaget til samarbejds- og markedsføringsaftale indeholder også en formaliseret aftale med HIK omkring adgang til arrangementer, kampe mv.

Økonomi

Samarbejds- og markedsføringsaftalen vil årligt koste mellem 100.000 og 125.000 kr. afhængig af, om HIK bliver i Superligaen eller ej. Samlet set vil aftalen medføre udgifter for Mariagerfjord Kommune på mellem 325.000 og 375.000 kr. Beløbet foreslås finansieret af det uforbrugte beløb til NOGET for livet I Budget 2018-2021 (der resterer 416.000 kr.).

Beslutning

Ad. 1) godkendt.

Ad. 2) godkendt.

Casper Hedegaard (B) kunne ikke tiltræde indstillingen, da han ikke kan tilslutte sig konceptet med billetkøb (sæsonkort til Byrådets medlemmer) og 5 faste VIP-kort.

 

Lukkede dagsordenspunkter

20.00.00-A00-4-18

18. Mariager Saltcenter

 

82.02.00-G10-3-18

19. Salg af ejendom

 

00.01.00-G01-48-17

21. Orienteringssager

 

00.01.00-G01-49-17

22. Eventuelt