Sbsys dagsorden preview

Dagsorden til mødet i Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse den 12. juni 2019 kl. 17:00 i Mødelokale 2, 1. sal, Korsgade 2, Hobro
 

 

Åbne dagsordenspunkter

85.02.02-G01-2-17

41. Godkendelse af dagsorden

Forventet sagsgang

AU

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Pia Adelsteen (O) og Casper Hedegaard (B)

 

29.00.00-G01-14-18

42. Godkendelse af ny sundhedspolitik

Forventet sagsgang

SO/KF/TM/BF/AU, ØK, BY

Anledning

Processen for udarbejdelse af en ny sundhedspolitik for Mariagerfjord Kommune er nu kommet så langt, at høringsperioden er afsluttet. Den reviderede Sundhedspolitik 2019-2025 er derfor sendt ud til alle fagudvalg, Økonomiudvalget samt Byrådet med henblik på politisk godkendelse.

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Uddannelse indstiller til Byrådet:
1. At Sundhedspolitik 2019-2025 for Mariagerfjord Kommune godkendes.

Udvalget for Sundhed og Omsorg, 29. april 2019, pkt. 41:

Indstilles godkendt.

Udvalget for Kultur og Fritid, 30. april 2019, pkt. 46:

Indstilles godkendt.

Udvalget for Teknik og Miljø, 6. maj 2019, pkt. 95:

Indstilles godkendt idet udvalget noterer sig, at også anvendelsen af naturen spiller en fortsat og stigende rolle for folkesundheden.

Udvalget for Børn og Familie, 7. maj 2019, pkt. 35:

Indstilles godkendt.

Fraværende: Peter Krogh Olsen (V).

Økonomiudvalget, 15. maj 2019, pkt. 141:

Indstilles godkendt.

Inddragelse

I høringsperioden fra februar til 1. april 2019 har borgere, Hovedudvalget for MED, fagenhederne samt Senior-, Handicap-, Forenings-, Integrations- og Landistriktsråd haft mulighed for at kommentere udkast til Sundhedspolitik 2019-2025 for Mariagerfjord Kommune. De indkomne høringssvar findes i bilaget "Oversigt høringssvar".

Høringssvarene udtrykker generelt en forhåbning om at fastholde ambitionen samt et ønske om et bredt, inddragende og tværgående fokus ved udmøntning af sundhedspolitikken. Som følge af høringen er politikken revideret på følgende områder:

  • Medarbejdersiden i Hovedudvalget foreslår, at ordet ”både” og ”og egen sundhed” fjernes fra afsnittet "…at det skal være en naturlig del hos alle ansatte i kommunen at arbejde sundhedsfremmende og forebyggende både i forhold til borgernes og egen sundhed.” Afsnittet er nu ændret til følgende: "…at sikre rammerne til at alle ansatte i kommunen kan arbejde sundhedsfremmende og forebyggende både i forhold til borgernes og egen sundhed".
  • Administrationen i Dagtilbud foreslår et par ord mere på afsnittet "Sundhedsvaner (rygning, kost, alkohol, fysisk aktivitet)". Afsnittet er nu ændret til "Sundhedsadfærd (positiv eller negativ adfærd, som påvirker livsstil og sundhed med fokus på faktorerne kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet)".

 

De indkomne høringssvar vil desuden indgå i det videre arbejde med sundhedspolitikken og de strategier, der udarbejdes ved politikkens udmøntning.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik 2019-2025 er behandlet politisk og administrativt og afventer nu den endelige godkendelse i Byrådet. Sundhedspolitikken er udformet i et løbende samarbejde med Byrådet og på tværs af fagenheder. Desuden har både borgere, medarbejdere og relevante råd i februar og marts 2019 haft mulighed for at kommentere politikken. Den reviderede politik findes i bilaget "Sundhedspolitik 2019-2025".

Mariagerfjord Kommunes ambition i sundhedspolitikken er, at "Sammen skaber vi de bedst mulige rammer og vilkår for det gode liv". Fremadrettet venter en opgave med at beskrive og udfolde temaerne mental sundhed, sundhedsadfærd og kronisk sygdom. I det arbejde er hensigten, at indsatsområderne lighed i sundhed, sunde rammer, meningsfulde fællesskaber og tidlig opsporing får et særligt gennemgående fokus på tværs af alle strategier. Det forventes, at samtlige strategier er udarbejdet og godkendt ultimo 2019.

Sundhedspolitikken sætter retning og ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde blandt alle borgere i Mariagerfjord Kommune. En succesfuld implementering af sundhedspolitikken kræver derfor samarbejde både internt i kommunen men i høj grad også med civilsamfundet.

Som en markering af Byrådets godkendelse af den nye sundhedspolitik afholdes derfor et åbent borgermøde. Hensigten med borgermødet er at dialog på tværs af borgere, foreninger og fagpersoner kan give indsigt i, hvordan arbejdet med strategierne, som udarbejdes i forlængelse af sundhedspolitikken, bedst muligt kan realisere sundhedspolitikkens overordnede ambition, samt hvordan de forskellige aktører kan se sig selv ind i det arbejde.

Beslutning

Indstilles godkendt, idet udvalget bemærker, at der også på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet er flere sundhedsrettede tiltag.

Fraværende: Pia Adelsteen (O) og Casper Hedegaard (B)

 

29.30.08-G01-2-18

43. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

Forventet sagsgang

SO/BF/AU, ØK, BY

Anledning

Sundhedskoordinationsudvalget har 24. april 2019 godkendt Sundhedsaftalen 2019, der nu fremsendes til godkendelse i de nordjyske kommuner.

I forbindelse med godkendelse af sundhedsaftalen er der derudover behov for at udpege politiske repræsentanter til de politiske klynger, som er en del af organiseringen omkring sundhedsaftalen.

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Uddannelse indstiller til Byrådet:

1. At Sundhedsaftalen 2019 godkendes.

2. At der udpeges fire repræsentanter til Sundhedspolitisk Samling.

Sagsfremstilling

Sundhedsaftalen er en politisk aftale, der dækker hele Region Nordjylland og fastsætter rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne indenfor sundhedsområdet. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af regioner og kommuner med fokus på kvalitet, effekt og patienttilfredshed. Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats af høj og ensartet kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for.

Den nye sundhedsaftale sætter retningen for samarbejdet på sundhedsområdet. Visionen i sundhedsaftalen lyder, at ”Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem”. Der skal arbejdes hen imod visionen gennem fem politiske pejlemærker:

  1. Styrket samarbejde med fokus på kerneopgaver og sundhedstilbud tæt på borgerne
  2. Bedre forløb og resultater med borgerne som aktive samarbejdsparter
  3. Større lighed i sundhed
  4. Øget mental sundhed og trivsel er grundlaget for gode leveår
  5. Mindre rygning vil give flere raske leveår
 

Sundhedsaftalens målgruppe er hele den nordjyske befolkning, men aftalen har særlig fokus på tre målgrupper:

  1. Børn og unge med særlige udfordringer
  2. Borgere med psykisk sygdom
  3. Borgere med kroniske sygdomme og/eller komplekse problemstillinger.
 

I denne aftale er der ikke på forhånd opstillet konkrete indsatser, der skal udmønte sundhedsaftalen. Disse konkrete indsatser vil blive udviklet i løbet af sundhedsaftaleperioden i et samarbejde mellem parterne. Denne ændring i sundhedsaftalen er sket for at skabe mere fleksibilitet i løbet af aftaleperioden, mere lokalt ejerskab og friere rammer.

Politisk organisering

Sundhedsaftalen fastlægger ligeledes den politiske organisering for sundhedsaftalen. Der lægges op til en organisering, hvor de nuværende lokale politiske forankringsgrupper bibeholdes men suppleres med et årligt tværsektorielt politisk mødeforum, ”Sundhedspolitisk Samling”. I den forbindelse skal alle kommuner udpege fire politiske repræsentanter til de politiske klynger. Medlemmer er Sundhedskoordinationsudvalget er på forhånd udpeget, hvorfor Mette Binderup (S) qua sit medlem heraf. De øvrige pladser forventes udpeget blandt udvalgsformænd/næstformænd fra social-, sundheds-, og beskæftigelsesområdet, ligesomdet kan ske blandt politikere der er en del af arbejdet omkring Sundhedskoordinationsudvalget. Der skal således udpeges tre politiske repræsentanter fra Mariagerfjord Kommune udover Mette Binderup (S).

Sundhedsaftalens proces

Forud for godkendelse af Sundhedsaftalen var der i december 2018 til januar 2019 høringsrunde i regionens 11 kommuner. Høringssvarene har på forskellig vis bidraget til det endelige udkast til Sundhedsaftalen 2019 der nu forelægger til godkendelse.

Den nye Sundhedsaftale træder i kraft 1. juli 2019. Herefter vil arbejdet med at implementere sundhedsaftalen blive igangsat. Blandt andet med en politisk drøftelse på møde i Sundhedspolitisk Samling 20.09.2019.

Sundhedsaftalen 2019 er vedhæftet som bilag

Beslutning

Indstilles godkendt, idet udvalget samtidig indstiller at Edin Hajder (A) udpeges til Sundhedspolitisk Samling.

Fraværende: Pia Adelsteen (O) og Casper Hedegaard (B)

 

15.00.15-G12-4-08

44. Opfølgning på beskæftigelsesplan 2019

Forventet sagsgang

AU

Anledning

Der skal i forbindelse med den vedtagne beskæftigelsesplan for 2019, følges op på resultaterne for ministermålene.

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Uddannelse indstiller til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse:
1. At opfølgning af beskæftigelseplan 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Fagenheden Arbejdsmarked og Uddannelse fremlægger opfølgning på beskæftigelsesplan 2019.  

Opfølgningen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra udvalget om, at de statistiske opfølgninger knyttets tæt sammen med den beskæftigelsesplan, som Byrådet vedtager hvert år.

Da opfølgningen blev fremlagt på udvalgsmøde i marts måned, var der endnu ikke officielle målinger på mere end tre ministermål. Det er der kommet nu.

Det betyder, at der er tilføjet tre nye målinger til Beskæftigelsesplanen.

For ministermål nr. 1 - flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse, er tilføjet en tabel (nr. 1). Tabellen viser andel af fuldtidspersoner i procent af befolkning i alderen mellem 16 og 66 år, både samlet og pr. ydelseskategori.

For ministermål nr. 2 - virksomheder skal sikres den nødvendige arbejdskraft, er den officielle måling ændret. Der tages udgangspunkt i en rekrutteringsundersøgelse, som Styrelsen for Arbejdsmarked- og rekruttering udarbejder blandt virksomheder. Målingen laves kun halvårlig og kun opdelt på Det Regionale Arbejdsmarkedsområde.

For ministermål nr. 4 - flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der måles på, hvor stor andel, der er kommet i job eller som er visiteret til jobparat/uddannelsesparat i stedet for aktivitetsparat.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Pia Adelsteen (O) og Casper Hedegaard (B)

 

15.00.00-A00-11-18

45. Beskæftigelsesministerens benchmarking model

Forventet sagsgang

AU

Anledning

Beskæftigelsesministeriets halvårlige benchmarking model er offentliggjort i april 2019. Kommunerne benchmarkes i forhold til forskellen mellem, det antal faktiske fuldtidsydelsesmodtagere kommunen har sammenlignet med det forventede antal fuldtidsydelsesmodtager. Det forventede antal beregnes på baggrund af kommunernes rammevilkår. Måleperioden er 2. halvår 2017 - 1. halvår 2018.

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Uddannelse indstiller til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse: 
1. At punktet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har på vegne af STAR udarbejdet en analyse af kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen for 2016, som viser hvilke kommuner, der har de vanskeligste eller mest favorable rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Analysen er beregnet på baggrund af statistiske modeller, der estimerer antallet af borgere på offentlig forsørgelse givet kommunernes rammevilkår.

Kommunernes rammevilkår er i analysen bestemt af to forhold: Udbud og efterspørgsel. Udbud omhandler borgerne, som bor i kommunen, og deres karakteristika. For eksempel deres uddannelsesniveau, om de er blevet anbragt som børn og antallet af lægebesøg.

Efterspørgsel består af forhold, der har betydning for, hvor let det er at finde job, og omhandler lokale arbejdsmarkedsforhold, såsom antallet af jobopslag i pendlingsområdet og hvilke brancher, der kendetegner pendlingsområdet.

VIVE-analysen viser, at kommunerne har forskellige rammevilkår på tværs af de fem forskellige ydelsestyper.

Ydelsesgrupperne er:

1.       A-dagpenge: A-dagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse

2.       Kontanthjælp mv.: Kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering og forrevalidering

3.       Sygedagpenge: Sygedagpenge og jobafklaringsforløb,

4.       Førtidspension mv.: Førtidspension, ledighedsydelse, fleksjob, og ressourceforløb

5.       Alle ydelser

RammevilkårMariagerfjord Kommunes rang
Alle ydelser39
Dagpenge15
Sygedagpenge39
Kontanthjælp40
Førtidspension42

 

Rammevilkårene er forskellige på tværs af ydelsesgrupper. For eksempel har Mariagerfjord Kommune mellemgode vilkår for at have få kontanthjælpsmodtager mm. sammenlignet med andre kommuner (58 kommuner har bedre vilkår). Vilkårene for at have få dagpengemodtagere er til gengæld ikke så gode i Mariagerfjord Kommune (83 kommuner har bedre vilkår).

VIVE’s rapport kan læses via dette link.

Benchmarking model

VIVE-analysen anvendes i beskæftigelsesministeriets nye benchmarking model til at opgøre antallet af personer på offentlig forsørgelse, som en given kommune kan forvente at have på baggrund af kommunens rammevilkår. I Beskæftigelsesministeriet benchmarking model sammenholdes dette med antallet af borgere, som den enkelte kommune faktisk har på offentlig forsørgelse. I omfanget af offentligt forsørgede indgår dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet.

Antagelsen i den nye benchmarking model er, at antallet af offentligt forsørgede er en retvisende strømpil for den samlede effekt af kommunernes beskæftigelsesrettede indsats, når der korrigeres for rammevilkår.

Benchmarking model fra Beskæftigelsesministeriet består af 4 ranglister. Disse er:
1. A-dagpenge: A-dagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse.
2. Kontanthjælp mv.: Kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering og forrevalidering, ledighedsydelse og ressourceforløb.
3. Sygedagpenge: Sygedagpenge og jobafklaringsforløb.
4. Alle ydelser

Rangliste - kontanthjælp mv. er ændret i forhold til den første måling fra november 2018. Der er tilføjet ledighedsydelse og ressourceforløb. Det betyder, at man ikke direkte kan sammenligne tallene i den rangliste med den forrige måling, samt i den samlede rangliste.

De kommuner, der klarer sig bedst, ligger øverst på ranglisten. Det er de kommuner, som har færre personer på offentlig forsørgelse end forventet ud fra deres rammevilkår. I omfanget af offentligt forsørgede indgår dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet. Nederst på ranglisten er derimod de kommuner, der klarer sig dårligst, og som har flere personer på offentlig forsørgelse end forventet.

Foruden disse ranglister er også tilknyttet en højdespringerliste til de 4 områder.

Mariagerfjords Kommunes placering

I de nedenstående tabeller fremgår Mariagerfjord Kommunes placering på ranglisten.

Rangliste Forventet ydelsesomfang

Fuldtidspersoner
Observeret ydelsesomfang

Fuldtidspersoner
 Forskel

fuldtidspersoner
Placering forrige målingPlacering
Alle ydelser 2.470 2.340 130 50 16 (59)
Dagpenge 510 460 50 7  7 (83)
Sygedagpenge 650 630 20 56 22 (59)
Kontanthjælp m.v. 1.310 1.260 50 79 29 (58)

 

Begrebsforklaring

I kolonnen placering er tallet i parentesen den objektive placering i forhold til rammevilkårene.

Observeret ydelsesomfang = Det faktiske antal fuldtidspersoner i 2. halvår 2017 - 1. halvår 2018, i alderen 16-66 år, som i Mariagerfjord Kommune modtog offentlig forsørgelse.

Forventet ydelsesomfang = Det forventede antal fuldtidspersoner i 2. halvår 2017 - 1. halvår 2018, i alderen 16-66 år, som i Mariagerfjord Kommune forventes at modtage ydelse på baggrund af Mariagerfjord Kommunes rammevilkår.

Forskel = Forskellen mellem den observerede/faktiske andel og den forventede andel.

Den beregnes således: Forskel = Forventet ydelsesomfang minus Observeret ydelsesomfang.

En negativ forskel er derfor udtryk for, at der er flere på ydelse end forventet. En positiv forskel er et udtryk for, at der er færre på ydelse end forventet. Det er differencen, der udgør målet for kommunens performance i forhold til at få borgere i selvforsørgelse.

I forhold til første måling fra november 2018, er der denne gang ikke lavet en højdespringerliste. Højdespringerlisten viser hvilke kommuner, der har løftet sig mest siden sidste måling. Dette skyldes ændringen i målingen for kontanthjælp m.v., hvor der som tidligere nævnt er tilføjet ydelseskategorierne ressourceforløb og ledighedsydelse.

Særlige opmærksomhedspunkter

Beskæftigelsesministerens benchmarking-model mangler to ydelseskategorier i forhold til VIVE-rapporten. Den medtager ikke personer, som er i et fleksjob eller som er blevet tilkendt førtidspension.

Ved at udelade de ovennævnte ydelser fra opgørelserne, har ministeriet sorteret en stor andel af alle borgere på offentlig ydelse fra. Det betyder, at der ikke i selve benchmarking-modellen er taget højde for de forbundne kar i beskæftigelsesindsatsen.

Det betyder, at kommuner, der historisk har tildelt mange førtidspensioner, har en stor fordel i ministeriets opgørelse, uden at det er et reelt udtryk for, at de har ydet en bedre indsats eller fået flere borgere i beskæftigelse. De indgår bare ikke i benchmarking modellen.

Beslutning

Taget til efterretning. Udvalget er særligt glade for at se den flotte placering på A-dagpengeområdet for 2. gang i træk.

Fraværende: Pia Adelsteen (O) og Casper Hedegaard (B)

 

15.20.00-A26-1-11

46. Tilsynet med den virksomhedsrettede aktivering

Forventet sagsgang

AU

Anledning

Udvalget orienteres om resultaterne af tilsynet med den virksomhedsrettede aktivering for 2018.

Indstilling

Direktøren for Uddannelse og Arbejdsmarked indstiller til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse:

1. At orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Jævnfør udvalgsbeslutning 7. januar 2019 skal der hvert andet år føres tilsyn med den virksomhedsrettede aktivering med henblik på at følge, i hvor høj grad praktik- og løntilskudsordningerne understøtter de ledige i at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

Tilsynet for 2018 omfatter virksomhedspraktikker og løntilskudsjob, som er afsluttet i perioden fra januar 2018 til og med december 2018.

Tilsynet sker på baggrund af oplysninger om borgernes forsørgelsesydelser én måned efter afsluttet virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Forlængede virksomhedspraktikker eller løntilskudsjob er ikke omfattet af analysen.

Data hentes i Momentum og DREAM.

I bilaget ses de samlede resultater og resultaterne opgjort efter målgrupper.

Resultaterne af tilsynet 2018

Analysen for 2018 omfatter i alt 721 borgere og deres forsørgelsestype én måned efter afsluttet virksomhedspraktik eller løntilskudsjob.

652 borgere har afsluttet virksomhedspraktik og 69 borgere har afsluttet løntilskudsjob.

  • 18 % (115 borgere) er selvforsørgende efter afsluttet virksomhedspraktik.
  • 45 % (31 borgere) er selvforsørgende efter afsluttet løntilskudsjob.

 

Resultaterne kan ikke umiddelbart sammenlignes med analysen fra tilsynet i 2016, da der her var tale om et meget mindre datagrundlag.

I 2016 besvarede 26 virksomheder spørgeskemaundersøgelsen og ud af disse svarede 5 virksomheder, at de efter afsluttet praktik/løntilskudsjob havde ansat borgeren i ordinært job.

Resultatet af tilsynet for 2018 viser, at løntilskudsordningen i næsten halvdelen af tilfældene resulterer i selvforsørgelse for borgerne og at det sker i mindre grad efter afsluttet virksomhedspraktik.

Forsørgelse efter virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik er anvendt til forsikrede ledige, jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere på integrationsydelse, uddannelsesparate og aktivitetsparate på uddannelseshjælp og/eller integrationsydelse.

Resultater én måned efter afsluttet virksomhedspraktik:

  • 22 % af 242 forsikrede ledige er selvforsørgende: 20 % i lønnet job, 1 % ordinær uddannelse og 1 % selvforsørgende uden lønindtægt.
  • 22 % af 76 uddannelsesparate på uddannelseshjælp er selvforsørgende: 13 % i ordinær uddannelse og 9 % i lønnet job.
  • 17 % af 89 jobparate kontanthjælpsmodtagere er i lønnet job.
  • 16 % af 106 integrationsydelsesmodtagere er selvforsørgende: 8 % i lønnet job og 8 % i ordinær uddannelse.
  • 3 % af 103 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er i lønnet job.
  • 0 % af 36 aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere er selvforsørgende.

 

Forsørgelse efter løntilskudsjob

Løntilskudsordningen er anvendt til forsikrede ledige, jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt borgere på integrationsydelse.

Antallet af borgere i de forskellige målgrupper er lavt, hvilket giver en statistisk usikkerhed i forhold til resultaterne.

Resultater én måned efter afsluttet løntilskudsjob:

  • 41 % af 17 integrationsydelsesmodtagere er i lønnet job.
  • 40 % af 30 dagpengemodtagere er i lønnet job.
  • 40 % af 15 jobparate kontanthjælpsmodtagere er i lønnet job.
  • 0 % af 7 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er i selvforsørgelse.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Pia Adelsteen (O) og Casper Hedegaard (B)

 

00.01.10-G01-4-14

47. Orienteringssager

Forventet sagsgang

AU

Beslutning

Der var orientering om:

  • JobCamp 7.-8. november, hvor der også er udvalgsmøde. Der vil blive fastlagt en anden dato for udvalgsmødet. Invitationsmail vedr. delagelse i JobCamp sendes ud.

 

Taget til orientering.

Fraværende: Pia Adelsteen (O) og Casper Hedegaard (B)

 

Lukkede dagsordenspunkter