Sbsys dagsorden preview

Referat til mødet i Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse den 7. januar 2019 kl. 16:00 i Mødelokale 2, 1. sal, Korsgade 2, Hobro
 

 

Åbne dagsordenspunkter

85.02.02-G01-2-17

1. Godkendelse af dagsorden

Forventet sagsgang

AU

Beslutning

Godkendt

Fraværende: Søren Greve (V)

 

00.00.00-A00-105-18

2. Ny organisering af beskyttet beskæftigelse

Forventet sagsgang

AU/SO, høring, SO/AU, ØK, BY

Anledning

Beskyttet beskæftigelse samt jobrettede forløb af ledige på Specialenheden, Sverigesvej i Hadsund er i dag organiseret under Fagenheden Arbejdsmarked.

Det indstilles, at specialenheden fremadrettet organiseres i Fagenheden Handicap.

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Uddannelse indstiller til Byrådet:

1. At beskyttet beskæftigelse overgår til Fagenheden Handicap.

2. At budgettet overgår til fagenheden Handicap.

3. At Fagenheden Arbejdsmarked fortsat benytter Specialenheden til de jobrettede indsater, de ønsker at tilbyde borgerne.

4. At forslaget sendes i høring ved LokalMED Specialenheden og Handicapråd inden videre politisk behandling. 

Inddragelse

Forslaget indstilles sendt i høring ved LokalMED Specialenheden og Handicaprådet.

Sagsfremstilling

På Specialenheden Sverigesvej i Hadsund drives flere former for tilbud. Den største del er beskyttet beskæftigelse, hvor der er 25 heltidspladser fordelt på 32 førtidspensionister med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der tilbydes beskyttet beskæftigelse. Den beskyttede beskæftigelse er underleverandør til både private virksomheder og Mariagerfjord Kommune.

En anden del af Specialenhedens funktion er at udvikle og gennemføre jobrettede forløb for ledige med særlige behov. Dette foregår i tæt samarbejde med jobcentret og erhvervslivet for derigennem at klargøre de ledige til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Herudover varetager specialenheden også udredning af unge med indlæringsvanskeligheder og unge med særlige behov. De afklares til uddannelse eller arbejde, der på sigt bringer dem til selvforsørgelse.

Borgerne møder ind på et af de tre produktionsværksteder, og alle får løn for det, de laver. Arbejdet består af f.eks. maskinarbejde, smedeopgaver, montageopgaver, pakkeriarbejde, køkkenarbejde eller rengøringsarbejde. Borgergrupperne har stor glæde af at arbejde sammen side om side, og det er væsentligt at bevare.

De borgere, der typisk benytter den beskyttede beskæftigelse, får bostøtte eller botilbud via fagenheden Handicap. Når borgerne tilbydes beskyttet beskæftigelse afregner fagenheden Handicap i dag en takst for denne ydelse til fagenheden Arbejdsmarked.

Det foreslås, at Specialenheden i Hadsund organisatorisk overgår til fagenheden Handicap – herved overgår leder af Specialenheden også til fagenheden Handicap.

Samtidigt påtænker fagenheden Handicap at opstarte andre former for beskyttet beskæftigelse i Hobroområdet i løbet af 2019. Her vil det også være muligt at tilbyde jobrettede forløb for ledige eller for andre borgergrupper som fagenheden Arbejdsmarked ønsker at tilbyde borgere.    

Den organisatoriske ændring ønskes for at skabe en større sammenhæng med de øvrige tilbud for borgere med handicap. Det forventes, at flere borgere med handicap vil kunne gå fra at have haft et aktivitetstilbud til at få beskyttet beskæftigelse eller endog komme i løntilskudsjob i en virksomhed.

At være i beskæftigelse betragtes som et aktivt bidrag til fællesskabet og dermed at være af betydning for andre. Beskæftigelsesbegrebet er i denne sammenhæng en fællesnævner for de daglige aktiviteter, borgere på handicapområdet indgår i. Dette kan være aktivitets- eller beskæftigelsestilbud, eller ordinær beskæftigelse på særlige vilkår. For at støtte borgere med handicap i at få et meningsfuldt beskæftigelsestilbud er det væsentligt at tage afsæt i den enkeltes drømme, formåen og potentiale.  Det kræver, at der i nogen grad skræddersyes beskæftigelsestilbudsforløb.

Gennem nytænkning skal det sikres, at så mange som muligt kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked er imidlertid ikke en mulighed for alle borgere med handicap. De kan, som alle andre, have drømme, som realistisk set ikke kan virkeliggøres på grund af manglende formåen eller potentiale. Dette til trods er det væsentligt at støtte den enkelte i at nå så langt, som det realistisk set er muligt.

Derfor overvejes det, om det ville være hensigtsmæssigt, hvis fagenheden Handicap tildeles kompetence til at bevillige løntilskud til førtidspensionister på lige fod med fagenheden Arbejdsmarked. Fagenheden Handicap ville i såfald også skulle til at styrke indsatsen med også at finde egnede løntilskudsjob til den enkelte borger i tæt samarbejde med fagenheden Arbejdsmarked.

Borgere, der er tilknyttet Specialenheden Hadsund, vil ikke opleve ændring, da fagenheden Arbejdsmarked fortsat vil have adgang til huset og derved have mulighed for at gennemføre de samme arbejdsmarkedsrettede tilbud som hidtil. Såfremt ansvaret for huset overgår til fagenheden Handicap, udarbejdes der administrativt en brugeraftale mellem fagenhederne Arbejdsmarked og Handicap, der sikrer, at der fortsat kan afvikles tilbud og aktiviteter på arbejdsmarkedsområdet, som vi kender det i dag. Det vil sige, at arbejdsmarked fortsat skal kunne bruge husets faciliteter uden ekstra omkostninger, dog skal der som i dag betales for forplejning, rengøring mødelokaler o.l.

Punktet behandles parallelt i Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse og Udvalget for Sundhed og Omsorg. Desuden afholdes der fællesmøde mellem de to udvalgsmøder.

Økonomi

Budgettet for Specialenheden i Hadsund overgår til fagenheden Handicap, hvad angår Beskyttet Beskæftigelse og fællesudgifter/-indtægter.

Driften af bygninger på Sverigesvej overgår hermed fuldt ud til Fagenheden Handicap.

Nuværende ledelse og administration medfølger i forbindelse med overdragelsen.

Fagenheden Arbejdsmarked kan fortsat rekvirere jobrettede indsatser svarende til den del af budgettet, der vedrører arbejdsmarked eller ved at tilføre yderligere ressourcer, hvis det ønskes at oprette nye eller yderligere forløb.

Den tilhørende finansiering til drift af Beskyttet Beskæftigelse og Fællesudgifter/-indtægter, Sverigesvej, Hadsund omplaceres fra Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse til Udvalget for Sundhed og Omsorg fra 1. januar 2019 med tilhørende årsbudget 2019 og overslagsår.

Beskyttet beskæftigelse, netto budget -538.000 kr. (takstfinansieret område).

Fællesudgifter/-indtægter, netto budget 1.753.000 kr.

Statusrapport pr. 30. november 2018 vedr. regnskabsår 2018 og Udgiftsbudget for 2019 med tilhørende poster fremgår af vedlagte bilag.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Søren Greve (V)

 

02.00.00-G01-2-18

3. Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri

Forventet sagsgang

AU, BF, ØK, BY

Anledning

Dansk Byggeri foreslår, at der tegnes en partnerskabsaftale mellem Mariagerfjord Kommune, de lokale uddannelsesinstitutioner og Dansk Byggeri.

Aftalen har til formål, at flere unge i Mariagerfjord Kommune påbegynder og afslutter en uddannelse indenfor bygge- og anlægsbranchen, samt at flere unge finder en læreplads i kommunen.

Mariagerfjord Kommune har udarbejdet et forslag til en sådan partnerskabsaftale.  

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Byrådet:

1. At Byrådet godkender vedhæftede forslag til partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, uddannelsesinstitutionerne og Mariagerfjord Kommune.

Inddragelse

Udkastet til partnerskabsaftalen har været sendt til administrativ høring hos Tech College, Erhvervsskolerne Aars og Tradium, der alle har forhåndsgodkendt forslaget til aftalen.

Udkastet til partnerskabsaftalen er drøftet med Fag MED Arbejdsmarked, Fag MED Skole, Hovedudvalget samt Skolelederkredsen.

Sagsfremstilling

På baggrund af en henvendelse fra Dansk Byggeri er der udarbejdet et forslag til en partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Tech College, Erhvervsskolerne Aars, Tradium og Mariagerfjord Kommune.

FGU Himmerland spørges, om de vil tilføjes i partnerskabsaftalen, når de er etableret med en institutionsleder.

Forslaget til aftalen er udarbejdet med udgangspunkt i Dansk Byggeris standardskabelon for partnerskabsaftaler og med inspiration fra andre kommuners aftaler med Dansk Byggeri. Aftalen er vedhæftet som bilag.

Aftalen har til formål, at flere unge i Mariagerfjord Kommune påbegynder og afslutter en uddannelse indenfor bygge- og anlægsbranchen, samt at flere unge finder en læreplads i kommunen. Yderligere har aftalen det formål at sikre bygge- og anlægsbranchen den tilstrækkelige kvalificerede arbejdskraft. Med aftalen ønsker Mariagerfjord Kommune også at udvikle samarbejdsinitiativer mellem folkeskolerne, UU, Tech College, Tradium, Erhvervsskolerne Aars og Dansk Byggeris medlemsvirksomheder i lyset af 'Åben skole' og projekt 'Samspil'.

Med den to-årige aftale ønsker Dansk Byggeri at sikre sig, at Mariagerfjord Kommune ikke anvender lærlingeklausuler i kommunale udbud: Det gør kommunen heller ikke i dag.

Der stilles forslag til, at partnerskabsaftalen evalueres på det årlige statusmøde mellem Dansk Byggeri og Mariagerfjord Kommune. Her kan der også træffes beslutning om eventuelle tilføjelser eller fjernelse af indsatsområder samt om eventuelle justeringer i tillægget til aftalen. Yderligere følges der i forbindelse med møderne op på relevans og værdi af målepunkterne i forhold til de ressourcer, der anvendes på opfølgningen.

Mariagerfjord Kommunes erhvervsplaymaker er tovholder på partnerskabsaftalen, og skal yderligere sikre dialog og samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne.

Status på partnerskabsaftalen kan indgå i den årlige afrapportering af ungeområdet til Byrådet.

Beslutning

Udvalget for Arbejdsmarked  og Uddannelse indstiller aftalen godkendt under den forudsætning, at passus om ikke at anvende lærlingeklausuler udgår af aftaleteksten (2. afsnit i aftalen).

Fraværende: Søren Greve (V)

 

15.20.00-A26-1-11

4. Evaluering af tilsynsmodel for den virksomhedsrettede indsats

Forventet sagsgang

AU

Anledning

Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse skal drøfte en evaluering af modellen for tilsynet med den virksomhedsrettede aktivering.

På udvalgets møde 6. juni 2017 blev det besluttet at drøfte fremtidige analyser indenfor området i forhold til relevans og besvarelsesprocenter.

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Uddannelse indstiller til udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse:

1. At model 2 beskrevet i sagsfremstillingen godkendes.

Sagsfremstilling

Hvert andet år føres der tilsyn med den virksomhedsrettede aktivering. Formålet er at sikre, at gældende lovgivning overholdes og at ordningerne ikke misbruges, men understøtter de ledige i at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

I 2015 og 2017 blev der gennemført tilsyn med brugen af ordningerne. 80 Virksomheder og 80 borgere fik tilsendt spørgeskemaer. Meget få besvarelser blev returneret.

På grund af de få besvarelser kan det ikke udledes om lovgivningen overholdes og heller ikke i hvor høj grad virksomhederne ansætter borgerne i job efter endt løntilskud og praktik.

Der er derfor behov for at evaluere den nuværende tilsynsmodel.

Besvarelsesprocenterne i 2015 og 2017

Borgerundersøgelsen

2015: 46 %

2017:   8 %

Virksomhedsundersøgelsen

2015: 39 %

2017: 21 %

VITAS

Siden den nuværende model blev godkendt i Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse, er der udviklet et landsdækkende it-system (kaldet VITAS), som alle virksomheder skal anvende, når de ønsker at ansætte borgere i job med løntilskud og virksomhedspraktik.

Fordelene ved VITAS er, at

  • Det opdateres løbende, når der sker ændringer i lovgivningen.
  • Der ikke kan ansættes personer fra målgrupper, som ikke er berettiget til løntilskud eller praktik.
  • Det giver virksomheden et overblik over hvor mange borgere, de har i løntilskud og praktik – på tværs af bopælskommuner.
  • Det advarer, hvis virksomheden er ved at overtræde reglerne.

 

 Systemet advarer, hvis:

  • Virksomheden er ved at overskride forholds-tallene. Forholdstal er det antal borgere, der må være ansat i løntilskud og praktik. Tallet beregnes ud fra hvor mange ordinært ansatte virksomheden har.
  • Ansøgningen ikke opfylder alle krav til ordningerne.
  • De indtastede oplysninger kræver en redegørelse eller et skøn af Jobcenteret, inden der kan træffes endelig afgørelse.

 

Modeller for tilsyn med den virksomhedsrettede aktivering

Model 1) Den nuværende tilsynsmodel fastholdes.

Formålet med tilsynet af den virksomhedsrettede aktivering er at sikre, at gældende lovgivning overholdes og at ordningerne ikke misbruges, men understøtter de ledige i at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

Tilsynsmodellen skal sikre, at der sker et kontinuerligt tilsyn efter fastlagte retningslinjer. Tilsynet sker hvert andet år.

Tilsynsmodellen:

  • Et spørgeskema, som sendes til 80 borgere, som har været i virksomhedspraktik eller job med løntilskud i det foregående år (Januar-December).
  • Et spørgeskema, som sendes til 80 virksomheder, som har brugt praktikordning eller job med løntilskud i det foregående år (Januar-December).
  • Afrapportering af analyse af undersøgelserne.

 

Spørgeskemaer udsendes hvert andet år. Afrapporteringen sker til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse.

Afrapporteringen indeholder:

  • En analyse af svarene i hver spørgeskemaundersøgelse,
  • De overordnede resultater af undersøgelserne
  • En samlet analyse af undersøgelsernes resultater sammenholdt med tilsynets formål

 

Svagheden ved denne model er, at få virksomheder og borgere besvarer spørgeskemaerne. Det svækker de konklusioner, der kan drages. Desuden vurderer arbejdsmarkedschefen, at modellen er ressourcekrævende i forhold til de resultater der kommer ud af tilsynet.

På baggrund af svagheden i den nuværende model og at det er obligatorisk at anvende VITAS, som medvirker til at forhindre misbrug af ordningerne, foreslås en ny tilsynsmodel.

Model 2) Tilsyn på baggrund af statistisk overblik

Formål: At følge i hvor høj grad løntilskuds- og praktik-ordningerne understøtter de ledige i at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. 

Tilsynsmodel:

  • Et statistisk udtræk af, hvor mange borgere, der er i selvforsørgelse efter afsluttet virksomhedspraktik i løbet af det foregående år.
  • Et statistisk udtræk af, hvor mange borgere, der er i selvforsørgelse efter afsluttet job med løntilskud i løbet af det foregående år. 
  • En samlet analyse af de statistiske oplysninger sammenholdt med tilsynets formål.

 Tilsynet sker hvert andet år.

Afrapportering af analysen sker til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse. Afrapporteringen indeholder:

  • En analyse af resultaterne af hvert udtræk.
  • De overordnede resultater af de to udtræk.
  • En samlet analyse af resultaterne sammenholdt med tilsynets formål.

 

Der trækkes oplysninger hvert andet år. Første gang i 2019 vedrørende 2018.

Fordelene ved denne model er, at beskæftigelsesresultaterne baseres på det samlede antal virksomhedspraktikker og job med løntilskud.

Dette giver et mere solidt grundlag for at drage konklusioner i forhold til om ordningerne understøtter de ledige i at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. 

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Søren Greve (V)

 

15.20.00-G01-1811-18

5. Statistik kontanthjælpsydelser

Forventet sagsgang

AU

Anledning

Statistik fra Danmarks statistik og Ritzaus bureau vedrørende kontanthjælpsydelser til orientering.

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Uddannelse indstiller til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse:

1. At orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Pia Adelsteen (O) har i mail af 11. december 2018 fremsendt statistik vedrørende kontanthjælpsydelser med anmodning om at dette sættes på dagsordenen til næste udvalgsmøde i Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse.

I statistikken fremgår det, at Mariagerfjord Kommune er placeret som nr. 14 blandt alle kommuner i september 2018 i forhold til, hvilke kommuner der har flest berørte personer der har modtaget en eller flere kontanthjælpsydelser.

Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse har på udvalgsmødet i marts, sat en nærmere analyse af kontanthjælpsområdet på dagsordenen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Søren Greve (V)

 

15.00.00-I02-1-18

6. Aftale om mere enkle og skærpede sanktionsregler

Forventet sagsgang

AU

Anledning

Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger

Den 16. november 2018 indgik Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en politisk aftale, der forenkler og skærper sanktionsreglerne, ” Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”.  fremsendes til orientering.

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Uddannelse indstiller til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse:

  1. At orienteringen tages til efterretning.
 

Sagsfremstilling

Formålet med aftalen er, at det skal have mærkbare og klare konsekvenser, hvis man modtager kontanthjælp og ikke står til rådighed for det danske arbejdsmarked eller rimelig grund ikke lever op til sine pligter.

Aftalen kan læse i sin helhed via dette link

Hovedelementerne i aftalen er:

  • Sanktionen for uberettiget ophold i udlandet og uoplyst arbejde skærpes
  • De nuværende 80 sanktionssatser reduceres til fire, og samtidig udvides den skærpede rådighedssanktion. Der tages særlige hensyn til udsatte borgere
  • Kommunerne forpligtes til at politianmelde borgere, som begår socialt bedrageri
  • Kommunerne får pligt til at indgå en aftale om jobsøgning fra første samtale med jobparate ledige og får desuden mulighed for hurtigere at træffe afgørelser om sanktioner   for job- og uddannelsesparate
  • Stop for social eksport med flyttehjælp, fremover administrerer tilflytterkommunen reglerne og ikke fraflytterkommunen
  • Hotline i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som skal vejlede kommuner og a-kasser i sager om fremmedkrigere og socialt bedrageri
  • Udsatte borgeres retssikkerhed styrkes med klare rammer for partshøringen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
  • Ændring i regler om flyttehjælp
  • Kommunernes vejledning til borgerne om rettigheder og pligter forenkles, så borgerne ikke er i tvivl om deres rettigheder og pligter

 

Skærpet sanktioner ved udlandsophold og uoplyst arbejde
Modtager man fx uberettiget kontanthjælp, mens man er i udlandet, bliver ydelsen nedsat med op til en tredjedel i 20 uger, og der skal rejses krav om tilbagebetaling. Det samme er tilfældet, hvis man arbejder, mens man modtager kontanthjælp og undlader at oplyse kommunen om det. Som reglerne er i dag, bliver kontanthjælpen alene nedsat med en tredjedel og kun i tre uger.

Færre sanktionssatser

Sanktionsreglerne bliver samtidig mere enkle. De nuværende 80 sanktionssatser på kontanthjælpsområdet reduceres til kun fire faste satser. Konsekvenserne bliver dermed klarere for borgerne, hvis de uden rimelig grund ikke lever op til deres pligter, og det bliver nemmere for kommunerne at bruge reglerne. Samtidig vil sanktioner ikke længere blive kompenseret via boligstøtten.

Kr.
Månedlig ydelsessats2.664-4.2246.182-8.65310.026-12.36413.924-14.933
Nuværende sanktionssats123-195285-399463-571643-692
Nye sanktionssats200400600700

 

Snyd med ydelser og fejludbetalinger
Med aftalen skærpes indsatsen over for snyd med ydelser og fejludbetalinger. Aftalepartierne vil blandt andet sikre, at borgere, der har begået grove tilfælde af socialt bedrageri, bliver politianmeldt. Der skal også oprettes en hotline i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som skal vejlede kommunerne om reglerne for stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere og i forbindelse med politianmeldelse af borgere, der har begået socialt bedrageri.

Fortsat hensyn til udsatte borgere
Aftalepartierne er også enige om, at kommunerne fortsat skal tage særlige hensyn til udsatte borgere. De skærpede sanktionsregler er målrettet borgere, der kan arbejde og stå til rådighed for job. Der kommer også klare rammer for den udvidede partshøring af aktivitetsparate borgere. Kommunernes brug af sanktioner skal derfor følges tæt fremover, så de nye regler ikke rammer udsatte borgere uhensigtsmæssigt.

Ændring i regler om flyttehjælp
Yderligere er der enighed om at ændre reglerne om flyttehjælp, så de ikke understøtter social eksport. Fremover bliver det den kommune, borgeren flytter til, der kan give flyttehjælp i stedet for den kommune, borgeren flytter fra, sådan som tilfældet er i dag.

Forenklet vejledning
I aftalen er der enighed om at forenkle kommens vejledningsforpligtelse både i indhold om omfang. Dette betyder, borgeren i starten af sit forløb vejledes om alle rettigheder og pligter, og at denne vejledning repeteres hvert halve år. Derved skal kommunen ikke længere målrette sin vejledning i forhold til om borgerens skal til samtale eller i tilbud, som det er gældende i dag.

Aftalen træder i kraft 1. juni 2019

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Søren Greve  (V)

 

54.15.08-K08-1-18

7. Tilsyn med Danskuddannelserne 2016-18

Forventet sagsgang

AU

Anledning

Mariagerfjord Kommunes rapport om tilsynet med "Dansk-uddannelse for voksne udlændinge 2016-2018" er sendt til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det sker som led i den lovpligtige indberetning, som skal finde sted hvert andet år.

Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse orienteres om rapportens hovedkonklusioner.

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Uddannelse indstiller til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse:

1. At orienteringen om tilsynsrapporten tages til efterretning.

Inddragelse

Integrationsrådet orienteres om rapporten på rådets møde i februar 2019.

Sagsfremstilling

Tilsynet har ikke givet anledning til kritiske bemærkninger.

Det følger af ”Bekendtgørelse nr. 991 af 29/06/2018 om Danskuddannelse til voksne udlændinge m. fl.”, at de kommunalbestyrelser, som har ansvaret for driften af sprogundervisningen hvert andet år skal indsende tilsynsrapport til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Rapporten skal indeholde oplysninger om, hvordan tilsynet har været ført og skal forholde sig til data om undervisningens aktivitet og prøveresultater med mere. Byrådet skal vurdere tilsynets resultater og danskuddannelses-tilbuddet.

Rapporten for tilsynene 2016-2018 skal sendes til SIRI i december 2018.

SIRI har udarbejdet en skabelon, som anvendes til afrapporteringen. 

Tilsynsrapportens hovedkonklusioner

2016 VUC & Hf Nordjylland

Tilsynsbesøget påviste ikke kritisable forhold. Sprogskolen har personale med relevante kvalifikationer og antallet af ansatte er fyldestgørende i forhold til løsning af opgaven. Der er afsat tilstrækkelige ressourcer til opgaven.

Lovgivningskravene håndteres tilfredsstillende. 

Samarbejdsmøderne er med til at holde fokus på problemfelter omkring færdiggørelse af DU og fravær.

Ved indgåelse af kontrakt i 2014 blev taksterne nedsat til niveauet for de private aktører.

De kontraktlige mål vedr. flere borgere, der færdiggør Danskuddannelse er opfyldt, hvilket har kunnet følges i udbetalingen af bonus.

2017 VUC & Hf Nordjylland. Der er ikke afholdt tilsynsbesøg pga. udbudsproces og efterfølgende nedlæggelse af sprogskolen.

2018 A2B

Det er tilsynets overordnede vurdering, at Sprogskolen løser opgaven med danskuddannelse på en fagligt kvalificeret og målrettet måde. De voksenpædagogiske metoder er relevante, varierende og udviklingsorienterede.

Sprogskolens fokus på beskæftigelse er tydeligt for både kursister og undervisere, både i undervisningen på Sprogskolen og ude på virksomhederne.

sprogskolen er opmærksom på lovændringer og tilpasning af tilbuddet til målgrupperne.
Der følges løbende op på kursisternes progression og tilfredshed via test og evaluering.

Der er en gennemsigtig procedure for visitation, tydelige procedurer ved fravær og en systematisk registrering af kursisterne via anvendelse af IT systemet LUDUS.

Samarbejdet med jobcentret og det arbejdsmarkedsrettede fokus i undervisningen fremmer kursisternes mulighed for fremtidig beskæftigelse.

Tilsynet vurderer, at der fremadrettet bør være fokus på behov for eventuel særligt tilrettelagt undervisning, herunder fx ordblinde.

Takster

Takstniveauet for 2016 og 2017 ligger noget under gennemsnittet for Region Nordjylland og landet som helhed.
Takstniveauet for 2018 er i store træk fastholdt på et relativt lavt niveau i forhold til lands- og regions-gennemsnittet for 2017.

Det vurderes, at der er en hensigtsmæssig udnyttelse af offentlige ressourcer grundet de lave modulpriser og det vurderes, at der er en god sammenhæng mellem kvalitet og pris.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Søren Greve (V)

 

54.15.00-I02-1-18

8. Fravær på Danskuddannelserne for voksne udlændinge

Forventet sagsgang

AU

Anledning

Indenrigs- og Økonomiministeriet har udarbejdet en rapport om flygtninge og familesammenførtes fravær på danskuddannelserne.

Rapportens hovedkonklussioner fremsendes til orientering i udvalget.

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Uddannelse indstiller til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse:

1. At orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Indenrigs- og Økonomiministeriet har udarbejdet en rapport om flygtninge og familie-sammenførtes fravær på dansk-uddannelserne.

Rapporten vedrører perioden fra 2014 til og med 2017. Rapporten er vedlagt i bilag.

Rapportens hovedresultater

Fraværet i Mariagerfjord Kommune er lavere end det kunne forventes udfra de opstillede rammevilkår. Kommunerne er opdelt i 5 grupper i rapporten. Mariagerfjord Kommune ligger i den næstbedste femtedel af alle kommuner i forhold til de opstillede rammevilkår.

Rapporten peger på 11 tiltag, som kan medvirke til at nedbringe fraværet.

På landsplan var fraværet fra danskundervisningen blandt flygtninge og familie-sammenførte 36,4 procent i 2017.

  • Fra 2014 til 2017 er fraværet fra danskundervisningen steget med 11,6 procentpoint og alene fra 2016 til 2017 er det steget med 5,1 procentpoint. Udviklingen skyldes ikke udelukkende, at der er sket en ændring i populationens sammensætning.

 

  • Fraværet er højest for mandlige kursister, for kursister med flygtninge-status, for kursister i alderen 20-34 år og for kursister, der kommer fra Syrien.

 

Fravær fra danskundervisning på kommuneniveau

Der er stor variation i fraværet fra dansk-undervisningen på tværs af kommuner.

  • De kommuner, hvis flygtninge og familie-sammenførte har det laveste fravær, har omkring 20 procents fravær.

 

  • De kommuner, hvis flygtninge og familie-sammenførte har det højeste fravær, har omkring 50 procents fravær.

 

  • Fra 2014 til 2017 har 93 kommuner haft en stigning i fraværet fra dansk-undervisningen.

 

  • Alene fra 2016 til 2017 har 87 kommuner oplevet at fraværet er steget.

 

  • Der er stor forskel på fraværet blandt kommunernes flygtninge og familie-sammenførte i 2017, også når der tages højde for forskelle i rammevilkår.

 

  • De 10 kommuner med det højeste fravær i forhold til, hvad man kunne forvente ud fra rammevilkårene, har i gennemsnit 6,8 procentpoint højere fravær, end man kunne forvente.

 

  • De 10 kommuner med det laveste fravær i forhold til det forventede niveau, har i gennemsnit 12,8 procentpoints lavere fravær, end man kunne forvente.

 

  • Kursister, der er i virksomhedspraktik, har lavere fravær end gennemsnittet og kursister i job med løntilskud eller ordinær beskæftigelse har højere fravær end gennemsnittet.

Dog påvirker omfanget af virksomhedspraktik, job med løntilskud og ordinær beskæftigelse ikke betydeligt, hvilke kommuner der ligger i toppen og bunden i benchmarkinganalysen.

  • Der er stor variation i kommunernes brug af sanktioner mod integrationsydelsesmodtagere.

 

  • Der er indikationer på, at kommuner der generelt anvender sanktionsredskabet også har lavest fravær fra danskundervisningen.

 

Inspiration til konkrete tiltag i forbindelse med håndtering af fravær

Tiltagene er udarbejdet på baggrund af interviews med Skive, Holstebro, Aalborg og Odsherred kommuner. Disse fire kommuner er blandt de 10 kommuner, der klarer sig bedst i benchmarking-analysen, når der tages højde for rammevilkår.

De 11 tiltag 

1: Melding af fravær før undervisningens start

2: Telefonisk melding om fravær

3: Klare linjer for årsager til lovligt fravær

4: Kursisten har ansvar for eget fremmøde til dansk-undervisning

5: Konsekvent brug og hurtig behandlingstid i forbindelse med sanktioner

6: Omgående opfølgning på fravær

7: Rådighedsafklarende tilbud, der er mindre attraktive end at følge dansk-undervisning

8: Fokus på kursister i job med løntilskud og ordinær beskæftigelse

9: Synlig og tilgængelig kommunalforvaltning på sprogcenteret

10: Tæt samarbejde med frivillige i kommunen

11: Målsætninger for fravær og ledelsesinformation

Mariagerfjord Kommune 

Mariagerfjord Kommune ligger som nævnt i den næstbedste femtedel af alle kommuner. Mariagerfjord Kommune har et lavere fravær end det, der kunne forventes udfra de opstillede rammevilkår. Overblik og resultater er vedlagt som bilag.

I Mariagerfjord Kommune har der løbende været fokus på fravær og der er samarbejdet med sprogskolerne omkring tydelige fraværsprocedurer, klare linjer for lovligt fravær og opfølgning på fravær. Medarbejdere fra Jobcenteret er til stede på sprogskolen hver uge. Sprogskolerne og Jobcenteret samarbejder med de frivillige.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Søren Greve (V) 

 

15.00.00-A00-5-18

9. Retningslinjer vedrørende godtgørelse efter Beskæftigelsesindsatslovens § 83

Forventet sagsgang

UA

Anledning

Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse besluttede på mødet 9. august 2018 under punkt 61, at man ønskede et estimat på de årlige udgifter til ordningen (befordring) baseret på de tidligere erfaringer.

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Uddannelse indstiller til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse:

1. At orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 82, har de fleste ydelsesmodtagere ret til befordringsgodtgørelse under aktivering hvis afstanden tur/retur mellem bopælen og mødestedet er over 24 km.

Kommunen skal efter lovens § 83 fastsætte retningslinjer for udbetaling af godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i aktivering.

I nedenstående tabel illustreres udviklingen i hhv. §§ 82 og 83 siden 2014.  

Det samlede forbrug i 2017 var 1,8 mio. kr. mens det samlede forbrug i 2018 indtil november er 1,6 mio. kr.  

Forbruget estimeres i 2018 til 1,75 mio. kr. Det vurderes derfor, at de retningslinjer som blev vedtaget besluttet på mødet 9. august 2018 ikke påvirker forbruget i et væsentligt omfang.

For en god ordens skyld skal det bemærkes at forbruget tidligere har varieret i mellem årene.

I 2016 var forbruget højest og var samlet set på 2,2 mio. kr.

I 2014 var forbruget lavest og var samlet set på 1,7 mio. kr.

Tabel 1. Udviklingen i udgifterne i §§ 82 og 83 i perioden 2014-2018 (jan.-nov.)

 20142015201620172018 (jan-nov.)
§821.264.4041.336.3891.579.6191.271.108983.442
§83472.984706.352633.745610.859613.831
Total §§82 og 831.737.3882.042.7412.213.3641.881.9671.597.273

 

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Søren Greve (V)

 

00.01.10-G01-4-14

10. Orienteringssager

Forventet sagsgang

AU

Beslutning

Der var orientering om:

  • Ny regeringsaftale omkring krav til beskæftigelsesplaner, hvor det ikke længere er et krav om målsætninger omkring bekæmpelse af socialt bedrageri.
  • Nyt tiltag omkring frikommunebesøg, hvor dog nordjyske kommuner er omfattet af allerede eksisterende forsøg
  • DBU velfærdsalliance
  • Ungecenter

 

Taget til orientering.

Fraværende: Søren Greve (V) 

 

Lukkede dagsordenspunkter