Containerbrand ved børnehusene Stoldalen og Farvervænget


Nyhed publiceret 11. august 2017

Natten til fredag den 11. august har der været ild i nogle containere ved børnehusene Stoldalen og Farvervænget. Det har forårsaget mindre skader, men forventningen er, at der kan modtages børn som normalt mandag morgen.

Skaderne på Farvervænget er størst, og dele af de udendørs arealer er afspærret i dag, fredag. Skadeservice sikrer miljørengøring og oprydning i weekenden.

Efter rengøringen er der ikke en sundhedsmæssig risiko forbundet med at anvende arealerne. 

Dagtilbudsleder, Mogens Søndergaard, forventer, at rengøringen er afsluttet, så alle børn og voksne kan møde ind igen mandag morgen. 

Skaderne ved Stoldalen er mindre, og beredskabet har vurderet, at det ikke er nødvendigt med afspærring ved Stoldalen.

Alle børn fra Farvervænget er i dag tilbudt pasning i Bymarken, og børnene i Stoldalen er på Stoldalens Naturgaard.

Alle forældrene i børnehusene Farvervænget og Stoldalen er informeret igennem ”Min institution”.

Yderligere oplysninger

Nina Hæsum, dagtilbudschef tlf. 23 33 50 42, mail ninie@mariagerfjord.dk.
Mogens Dahl Søndergaard, dagtilbudsleder tlf. 23 26 43 91, mail moson@mariagerfjord.dk.

Opdateret 14.08.17    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?