Elektronisk fakturering


Elektronisk fakturering betyder, at offentlige myndigheder kun modtager og sender regninger elektronisk. Hvis din virksomhed leverer varer eller ydelser til kommuner, regioner eller Staten, er det altså et krav, at du sender regningen i form af en elektronisk faktura via NemHandel.

Hvad er NemHandel?

NemHandel er et nyt fakturaformat - OIOUBL - og en ny måde at sende fakturaer direkte over en sikker internetforbindelse.

NemHandel er afløseren for det tidligere OIOXML-format, der ikke kan bruges efter 1. december 2011. Det er gratis at bruge NemHandel-systemet.

Sådan bliver du klar til NemHandel

Har din virksomhed et økonomisystem;

- der kan lave fakturaer i OIOUBL-formatet og sende NemHandelsfakturaer direkte, så er du allerede klar.
- men er du ikke klar over, om det understøtter det nye format, så kontakt din it-leverandør og forhør dig om mulighederne.
- der kan skabe, men ikke sende NemHandelsfakturaer, så har du brug for et NemHandelsprogram.

Se en liste over udbydere på www.ibiz-center.dk/find-leverandoer eller download programmet på www.nemhandel.dk.

Har du ikke et økonomisystem, kan du sende NemHandelsfakturaer via fakturaportaler på internettet.

Nogle er gratis, andre tager et gebyr for deres service.

Du finder en gratis løsning til at sende fakturaer på www.virk.dk

Du kan fortsat sende fakturaer via et Læs Ind-bureau, men hvis du vælger selv at sende en elektronisk faktura gennem fx NemHandel, kan du gøre det både gratis og mere effektivt. Du vil også med det samme blive oplyst om eventuelle fejl og mangler i din faktura, hvilket giver en mere effektiv betalingsgang.

Du kan læse mere om E-fakturering på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside, og du kan også læse mere om NemHandel her.

Oplysninger på fakturaen

Følgende oplysninger skal oplyses af den, der bestiller ordren, samt fremgå af fakturaen:

- EAN-lokationsnummer (som er den elektroniske modtageradresse).
- Et ordre- eller rekvisitionsnummer.
- Personreference eller anden reference.
- Kommunens interne kontonummer (hvis kommunen har oplyst dette ved bestillingen).

Det er vigtigt, at oplysningerne er med på fakturaen, da kommunen har lov til at udsætte betalingen, indtil fakturaen er korrekt udfyldt.

Kontakt


Anja Westphal

Administrationsservice

  •  97113092
  •  

Lone Annette Rosenberg

Administrationsservice

  •  97113087
  •  

Opdateret 11.09.18    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?