Annoncer


Hobro - Mariagervej 60 - Udvidelse af husdyrbrug - Miljøgodkendelse

Miljøgodkendelse landbrug

Mariagerfjord Kommune har givet miljøgodkendelse til udvidelse af husdyrbruget, på ejendommen Mariagervej 60, 9500 Hobro.

Miljøgodkendelsen omfattet et produktionsareal på 4.419 m2 fordelt på syv bygninger og en kornsilo i galvaniserede stålplader.

Miljøgodkendelsen er afgjort efter § 16a i Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. af 20. december 2006, med senere ændringer.

Du kan klage over afgørelsen
Enhver med en retlig interesse i sagen kan klage over afgørelsen efter husdyrlovens regler.

En eventuel klage indsendes via Miljø- og Fødevareklagenævnets klageportal. Adgangen til klageportalen finder du enten via naevneneshus.dk, borger.dk eller virk.dk.

Klagefristen er 4 uger og udløber tirsdag d. 10. september 2019, kl. 23.59. Klagen skal være modtaget senest dette tidspunkt.

Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at klager
indbetaler et gebyr på 900 kr. for private og 1800 kr. for virksomheder.

Når du klager via klageportalen, skal du betale gebyret med et betalingskort, når du har tastet din klage ind i klageportalen. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage.

Vejledning om klageregler kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.naevneneshus.dk.

Mariagerfjord Kommunes afgørelse kan også indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen eller - hvis den påklages - inden 6 mdr. efter, at der foreligger endelig afgørelse.

Spørgsmål til afgørelsen
Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, kan du kontakte Kristina Rasmussen Christensen, e-mail: krchr@mariagerfjord.dk, eller på tlf. 97 11 36 60.

Tilhørende filer


Tider og frister


Offentliggjort d.:
13 august 2019 08:00
Klagefrist d.:
10 september 2019 23:59

  Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?