Albue - underarm - hånd


Har du fået en bevilling, kan vi hjælpe dig med genoptræning efter fx brud, forstuvning, golf- eller tennisalbue. Forløbet indledes med en samtale, hvor dit behov for genoptræning afklares med en forundersøgelse. Genoptræningen består primært af holdtræning. Der tilbydes i særlige tilfælde individuel træning.

Træningsforløb

Har du fået bevilliget genoptræning efter indlæggelse på sygehus eller en sygdomsperiode? Så har vi et forløb til dig. 

Her kan du se, hvem der kan få bevilliget genoptræning.

Dit forløb med genoptræning indledes med en samtale mellem dig og en af vores terapeuter. Til den indledende samtale afklares dit behov for genoptræning med en forundersøgelse. Her fastsætter vi sammen målet for dit forløb. Efter den indledende samtale begynder din træning.

Træningen består primært af holdtræning. Der tilbydes i særlige tilfælde individuel træning, hvis vores terapeuter vurderer, at du har behov for dette. 

Træningsindhold

Træningen varetages af 1 ergoterapeut.

Holdtræning
Holdtræningen har løbende optag, og finder sted 1 til 2 gange om ugen i op til 12 uger. Varigheden er 60 minutter pr. gang. Træningens indhold kan for eksempel være:

  • styrke og stabilitet
  • koordination og finmotorik
  • mobilisering af led
  • behandling af arvæv og ergonomisk vejledning


Individuel træning
I særlige tilfælde kan du få individuel træning, som kan finde sted 1 til 2 gange om ugen i op til 12 uger. Træningen varer 30-60 minutter pr. gang. Træningens indhold kan for eksempel være: 

  • instruktion til hjemmeøvelser
  • forebyggelse af væskeophobning (ødem)
  • vejledning i forhold til tilbagevenden til arbejde, skole eller fritidsaktiviteter

 

Praktiske oplysninger

Medbring sko til indendørs brug, praktisk tøj, håndklæde og vandflaske til træning. 

Vi har også mulighed for at tilbyde træning i bassin. Hvis terapeuten vurderer, at du har behov for bassintræning, så vil du få information om, hvad du skal medbringe. 

Opdateret 08.01.19    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?