Helberskov Enge vådområdeprojekt


Projektet ved Helberskov Enge er en forundersøgelse. Det vil sige en undersøgelse der skal afdække muligheder og udfordringer ved en eventuel realisering af projektet.

Fjerne kvælstof inden det rammer Mariager Fjord

Projektet er opstået på baggrund af vandplan 2016-2021, der angiver et behov for at fjerne 23,9 tons kvælstof ved hjælp af vådområder til Mariager Fjord. Kvælstofbelastningen af Mariager Fjord er med til at hindre målet om opnåelse af god økologisk tilstand.

I projektet er undersøgt mulighederne for at flytte digerne og oversvømme et areal på ca. 316 ha. Oversvømmelsen kan, på grund af den lave beliggenhed, kun ske ved at pumpe vandløbsvand ind over området.

Der er beskrevet 3 scenarier hvor forskellen primært er placeringen af pumpen og dermed størrelsen på det opland der ledes vand til området fra.

Når et areal oversvømmes af kvælstofholdigt vand opstår iltfrie forhold. I det tilfælde begynder bakterier i deres nedbrydning at bruge kvælstof i deres nedbrydningsproces og resultatet er, at det vandbårne kvælstof frigives til luften og hermed ikke længere er en belastning for vandområderne.

Opdateret 11.03.19    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?