Kirkegade


Botilbuddet Kirkegade er beliggende i Kulturcenteret i Hadsund med en skøn udsigt over Mariager fjord. Der er kort afstand til gågade, biograf, café og bibliotek. Botilbuddets rammer er velegnede, hvis du har et fysisk handicap.

Boliger målrettet dig med en erhvervet hjerneskade

Lejlighederne i Kirkegade er målrettet dig, hvis du har en erhvervet hjerneskade og er i alderen 18-85 år. Du har været igennem et rehabiliteringsforløb og har brug for en bolig tæt på personale.

Om Botilbuddet

Kirkegade er en gammel skole, som er bygget om i 2007 til lejeboliger, der i dag ejes og udlejes af Nørresundby Boligforening. Lejlighederne består af køkkenalrum, soveværelse og toilet med bad. Enkelte lejligheder er lidt større og har en adskilt entre. Alle lejligheder har en altan.

De ældrevenlige boliger er beliggende på 1. sal. Der er adgang via elevator.
Alle boliger har direkte adgang til grønne ude arealer, cykelparkering, p-plads til bilen samt til Kulturcentret. Kulturcentret indeholder bibliotek, udstillings- og koncertsal. I kælderen er der to biografer. Foyér med café, kontorer med videre.

Faglig tilgang

Sammen med dig arbejder vi på at skabe et meningsfuldt liv og en hverdag hvor du klarer mest muligt selv.

Du kan finde en nærmere beskrivelse af Kirkegade og læse tilsynsrapporter på Tilbudsportalen.

Kontakt


Botilbud Kirkegade


Opdateret 11.10.18    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?