PPR indsatser


PPR har flere typer indsatser - læs om indhold og hvordan du kan få støtte.

PPR indsatser

PPR har flere typer indsatser - læs om indhold og hvordan du kan få støtte.

Støttepædagogisk indsats

I PPR har vi til opgave at visitere til samt udføre den støttepædagogiske indsats. Til dette har vi forskellige muligheder, der skal bidrage til, at det enkelte dagtilbud kan arbejde fokuseret med en inkluderende indsats.

Til arbejdet har vi en faggruppe af støttepædagoger, der har forskellige kompetencer og viden inden for forskellige områder, med det til fælles, at de bidrager til den inkluderende støttepædagogiske indsats.

Faggruppen arbejder til hverdag ude i dagpleje og dagtilbud, hvor de understøtter det pædagogiske arbejde, der, hvor der er et særligt pædagogisk behov. Det afgørende kriterie for, at der kan bevilliges en indsats, er, at den kan understøtte en tidsafgrænset inkluderende indsats.

Hvordan får du adgang til en støttepædagogisk indsats?

Såfremt du arbejder i et dagtilbud, og oplever, at I har svært ved at arbejde inkluderende med en specifik problematik, så kan du, i et samarbejde med barnets/børnenes forældre, benytte støtteansøgningsskemaet.

Send støtteansøgning (har du ikke en @mariagerfjord.dk-mailadresse, skal du vælge NemID under login type).

Forløbet for behandlingen af en ansøgning

I støtteansøgningsskemaet udfylder du en række oplysninger omkring den problemstilling du, som professionel, oplever, og på samme vis udfylder barnets forældre ligeledes, hvad de oplever. Derudover er der også en række praktiske informationer, som vi har brug for at få at vide. Alt sammen finder du i skemaet. Vi forventer endvidere, at ledelsen har været involveret i ansøgningen.

Herefter sender du/I den elektronisk ind til os, og vi vil herefter tage stilling til, om vi mener, at der umiddelbart er grundlag for en støttepædagogisk indsats, eller om vi mener, at I bedst kan hjælpes på anden vis. På den baggrund vil du/I opleve, at vi indkalder jer og forældrene til et afklarende møde, hvor vi har det sigte at i højere grad blive afklarede omkring om, vi mener at kunne bevillige en støttepædagogisk indsats, og ligeledes vil vi søge at indhente informationer, der kan bidrage til, at visitationsudvalget senere kan afdække rammen for en eventuel støttepædagogisk indsats.  Dette gør vi ved mødet ved at spørge undersøgende ind til den problemstilling, I har ansøgt om støtte til, og derved få en dialog med dig/jer og forældrene.

På baggrund af støtteansøgningen og det afklarende møde, vil visitationsudvalget i første omgang beslutte, om der kan bevilliges støtte. Dernæst vil visitationsudvalget definere en overordnet målsætning for støtteindsatsen, som altid vil indebære det inkluderende sigte, og udvalget vil bestemme en tidsmæssig ramme, både hvad angår antal timer/uge samt den umiddelbare tidshorisont for opgaven. Vi forsøger selvfølgelig at afstemme rammen i forhold til målsætningen, som gerne skulle afspejle behovet.

Såfremt visitationsudvalget har bevilliget en indsats, kan der følge to overordnede scenarier, hvilket vi beskriver i det nedenstående afsnit.

Hvilken form for støtte kan man få af støttekorpset?

Den støttepædagogiske indsats bunder i Dagtilbudslovgivningens § 4. Den form for støtte der kan gives efter Dagtilbudslovens regler, er en indsats, der tilbydes de børn eller unge, der har et behov for støtte til at trives, udvikles og lære i tilbuddet. Støtten kan f.eks. tildeles til børn og unge med motoriske vanskeligheder, langsomt udviklede børn og unge, børn og unge med adfærdsproblemer, børn og unge med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne samt børn og unge med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Støtte efter Dagtilbudsloven har blandt andet til formål at være en integreret del i det tilbud, der modtager støttekrævende børn og unge, så støtten er til gavn for den samlede gruppe i tilbuddet. Det overordnede præmis for den støttepædagogiske indsats er således, at den skal bidrage til en inklusion af barnet/børnene.

Alle børn og unge har behov for at blive understøttet i deres udvikling ved, at personalet f.eks. hjælper barnet eller den unge til at forstå sammenhænge, løse konflikter og etablere venskaber. Alle børn og unge skal gennem det daglige pædagogiske arbejde i tilbuddene understøttes, så de trives, lærer og udvikles. Med bestemmelsen i § 4 tænkes der på en støtte, som går ud over denne daglige understøttelse af børn i dagtilbud, som også er en integreret del af dagtilbuddenes hverdag og funktion.

Den støttepædagogiske indsats vi udøver, har dermed et inkluderende sigte i overensstemmelse med Mariagerfjord kommunes dagtilbudspolitik, hvis målsætning bl.a. er, at så mange børn som muligt skal rummes i de almene dagtilbud. Det enkelte dagtilbud skal være parat til at rumme forskellighed og inkludere det barn, der har brug for noget særligt.

Som udgangspunkt har den støttepædagogiske indsats med sit inkluderende sigte, altid det underliggende formål at klæde dagtilbuddet på, til at håndtere den pædagogiske indsats inden for dagtilbuddets egne rammer.  Der findes overordnet set to typer af støttepædagogisk indsats:

  1. Støtteindsatsen har form af en medarbejder, der kommer i det givne dagtilbud/dagpleje, og som med sin tilstedeværelse søger at bidrage til – på den ene eller anden vis - at afhjælpe problematikken.
  2. Støtteindsatsen er en overførsel af økonomiske midler, som dagtilbuddet/dagplejen selv skal forvalte ud fra en kontrakt, som en repræsentant fra visitationsudvalget indgår med dem. I kontrakten er der en tydeliggørelse af formålet med støtten.

Individ, gruppe og organisering

En problematik med et barn eksisterer aldrig alene på individniveau. Barnet er i en kontekst, hvad enten det er hjemmet, dagpleje eller dagtilbud, og derved eksisterer problemet i en kontekst. Det betyder, at den støttepædagogiske indsats aldrig alene kan forholde sig til barnet. Arbejdet bliver også nødt til i en eller anden grad at koncentrere sig om den kontekst, barnet er i. Hvis der er tale om en støttepædagogisk indsats i form af en medarbejder, vil der derfor også altid være en løbende samarbejdsdialog med dagtilbuddets personale og barnets forældre om, hvordan vi, i fællesskab, kan løfte opgaven. Der vil jo også altid være en fremtid, hvor støttepædagogen ikke er der.

Derudover ligger der også nogle organisatoriske rammer for problematikken, og dermed også for arbejdet med at imødekomme problematikken. På samme vis som individet altid er i en kontekst, så er der altid nogle organisatoriske rammer i dagtilbud/dagpleje, der har betydning for problematikkens beståen. På baggrund af det, vil det formentlig ofte være relevant at drøfte problematikken løbende med ledelsen af dagtilbuddet eller dagplejepædagogen, som har indflydelse på dette niveau.

Kontrakt

På baggrund af visitationsudvalgets beslutning, vil støttepædagogen der får opgaven, tage kontakt til det pågældende dagtilbud/dagpleje og aftale et starttidspunkt.

Indledningsvist vil medarbejderen starte indsatsen med en observationsperiode, der skal bidrage til at kortlægge problematikken og samtidig gøre grundlaget for den kommende målsætning mere kvalificeret.

Efter observationsperioden vil støttepædagogen sammen med dig/jer indkalde til et møde, hvor I sammen med forældrene skal udarbejde en kontrakt. Materialet der udgør grundlaget for dette møde, er jeres støtteansøgning, referat fra afklaringsmødet samt observationerne som støttepædagogen har gjort sig. Med dette – og jeres nylige refleksioner og oplevelser – vil I skulle udarbejde en kontrakt, der tager udgangspunkt i principperne for SMTTE-modellen. Her skal I således samarbejde om at lægge en plan for, hvordan I i fællesskab vil arbejde pædagogisk med at understøtte barnets udvikling i henhold til de førnævnte overordnede mål, som skal have det inkluderende sigte.

Løbende samarbejde

Det er et kriterium, at I løbende samarbejder om at nå de mål, som I i fællesskab har besluttet i kontrakten. Den inkluderende opgave kan kun løftes, hvis det sker gennem et samarbejde mellem forældre, dagtilbud/dagpleje og støttepædagog. Dvs. at I er forpligtede til at afsætte tid til jævnligt at mødes for at foretage delevalueringer af målene i kontrakten og for at justere den indsats, som I alle sammen udøver.

Evaluering

I kontrakten for støtteindsatsen og i rammen for bevillingen er der definerede en række mål, som I sammen skal evaluere på, hvorvidt de er opnået inden for den tid støtteindsatsen er bevilliget. For at gøre dette holder I sammen med forældrene et evalueringsmøde. Ud over den løbende evaluering, er der således en evaluering, som har til formål at skabe et grundlag, hvorfra visitationsudvalget om nødvendigt kan vurdere, hvorvidt indsatsen skal oprinde eller fortsætte.

Hvis evalueringen peger på, at der er behov for en fortsat støtteindsats, skal evalueringen sendes ind sammen med en ny støtteansøgning. Her vil visitationsudvalget så vurdere, hvorvidt de kan forlænge tidsrammen for det støttepædagogiske arbejde.

Oplever du som forælder, at dit barn begynder at stamme, kan du kontakte PPR og få viden hos vores talekonsulenter.

Stammen er en talelidelse, der typisk begynder tidligt i barndommen. Stammen er kendetegnet ved, at talen afbrydes af ufrivillige stavelses eller gentagelse af dele af ord, forlængelser af lyde eller hørbare eller lydløse blokeringer.

Vi kan i PPR rådgive og vejlede dig som forælder og andre voksne omkring dit barn. For skolebørn har vi også et gruppetilbud.

Typisk vil vi inddele børnene i grupper for yngre og ældre skolebørn.

Vi holder stammegruppen to eftermiddage i en uge, to gange årligt. Der er ikke noget øvre loft for, hvor mange gange dit barn kan deltage i gruppen. Det vil være afhængigt af den problematik I og jeres barn oplever at have.

Vi afholder informationsmøde for børn og forældre før forløbet, og vi afslutter med et møde for børn, forældre og lærere.

Målet for gruppen er:

  • At dit barn bevarer talelysten
  • At dit barn møder andre, der stammer
  • At styrke dit barns selvværd
  • At dit barn får indsigt i egen stammen
  • Accept af stammen 

Der vil i gruppen blive arbejdet med:

  • At turde stamme i forskellige situationer
  • At bruge frivillig stammen
  • At øve teknikker til reduktion af stammen
  • At øve sig i at tale langsomt
  • At holde øjenkontakt
  • Åndedræt
  • De negative følelser dit barn kan have omkring stammen

Praktisk information:

Der vil være mulighed for taxakørsel fra og til skolen

Taxa betales af kommunen

Optagelse sker efter henvendelse til PPR Mariagerfjord.

Angst er en normal følelse, men hos nogle børn/unge fylder angst og bekymringer så meget, at det forstyrrer deres hverdag og forhindrer dem i at gøre ting, de gerne vil. Som voksen omkring et barn med angst vil man ofte opleve, at barnet udtrykker meget bekymring, undgår ting og søger beroligelse hele tiden. Hvis angsten fylder, kan det være en god idé  i første omgang at søge rådgivning ved PPR. Herefter kan vi gå i en dialog med jer om, om dit barn og jer som forældre vil være i målgruppen for gruppebehandling af angstproblematikker.

Gruppebehandling til børn med angstproblematikker i Mariagerfjord Kommune

I Mariagerfjord Kommune tilbydes gruppebehandling med programmet Cool Kids/Chilled til børn og unge med angst. Behandlingsprogrammet er kendt fra, og har tidligere været udbudt af Angstklinikken ved Aarhus Universitet. Der kan arbejdes med alle former for angst i gruppen, herunder:

Generaliseret angst

Barnet bekymrer sig om mange forskellige emner som skole, det sociale, ting der sker i verden etc.

Separationsangst

Barnet oplever angst i adskillelsen ofte fra forældre og kan måske ikke være alene hjemme, sove alene/ude.

Social angst

Barnet er bange for andres vurdering og undgår ting som at sige noget i skolen eller deltage i større sammenkomster.

Panikangst

Barnet oplever pludselig at blive grebet af panisk angst.

Angstudløst tvangsadfærd

Barnet kan have tilbagevendende tanker, som han/hun ikke kan slippe for og må gøre ting for at undgå ubehag, såsom at vaske hænder flere gange, slå i bordet et bestemt antal gange eller ligne.

Enkeltfobier

Barnet udviser  angst og undgåelse i forbindelse med én eller flere specifikke ting, fx hunde/nåle/fly.

Barnet skal ikke nødvendigvis have en diagnose for at deltage, men angsten skal overstige det forventelige for alderen.

Læs mere om Cool Kids.

Læs mere om Chilled.

Læs mere om Chilled - information til forældre.

Hvad er Cool Kids/Chilled

Cool Kids/Chilled bygger på det, der hedder kognitiv adfærdsterapi. Det vil sige, at man arbejder med ens måde at tænke om angsten på. Dette gør man ved at give børn og deres forældre redskaber til selv at kunne håndtere angsten. Det er en forudsætning for deltagelse, at forældre kan deltage hver gang, så de kan støtte barnet i arbejdet med angsten. Forløbet strækker sig over 10 sessioner af 2 timers varighed og vi mødes en gang om ugen. Der udbydes alderstilpasset behandling, hvor Cool Kids henvender sig til børn i alderen 6-12 år, og Chilled udbydes til unge mellem 13-17 år. Vi bestræber os på at danne grupper for børn inden for den samme alder, således at børnene/unge får størst mulighed for at møde genkendelse og få gavn af hinanden.

Hvis du har/kender et barn, som er bekymret eller angst, og du kan svare ja til nedenstående punkter, er Cool Kids/Chilled måske et relevant tilbud. 

  1. Dit barn er mellem 6-17 år
  2. Angsten forstyrrer dit barns udvikling og dagligdag.
  3. Angsten har stået på over noget tid (3 mdr. eller mere).
  4. Angsten er urealistisk og skyldes altså ikke umiddelbart andre forhold i barnets liv, hvor barnet reelt har grund til at være bekymret (fx kritisk sygdom i familien, mobning, problematisk skilsmisse eller lign.)
  5. Barnet kan socialt, koncentrations- og adfærdsmæssigt fungere i en gruppe med andre børn.

Særligt til professionelle omkring et barn med angst

Da børn med angst typisk begår to tankefejl - at overvurdere sandsynlighed og konsekvens ved at noget frygtet sker - har man som voksen omkring et barn med angst, en vigtig rolle i at øve sig på at blive den gode detektiv, der nysgerrigt spørger ind til barnets oplevelse af verden. På den måde kan barnet få hjælp til at finde på mere realistiske tanker omkring frygtede situationer. Det er vigtigt, at barnet selv finder svarene fremfor at få dem givet. Spørgsmål kunne eksempelvis være:

- Er der andre måder at forstå situationen på?
- Hvad ville du sige til/tænke om en ven, der var i samme situation som dig?
- Hvor sandsynligt er det, at det frygtede kommer til at ske?
- Har du nogensinde oplevet det før - hvad skete der da - hvor længe blev det ved - er det stadig sådan?
- Hvilke handlemuligheder har du i situationen?

Hvis barnet oplever meget ængstelse i skoletiden kan det være nødvendigt at reducere i de krav, der stilles, mens barnet er på venteliste. Et for højt alarmberedskab mindsker evnerne til at bruge de kognitive evner, der er nødvendige for læring. Forsøg at indgå aftaler med barnet og deres forældre, hvor I ved, barnet kan opnå mestring, men vær opmærksomme på, ikke at støtte op om undgåelsesadfærd – det kan understøtte barnets fornemmelse for ikke at kunne håndtere det frygtede. Hvis det er i skolen, I først opdager problematikken, er det vigtigt at gå i dialog med familien, da forældrene skal være indstillede på at indgå i et evt. senere gruppebehandlingsforløb.  I kan henvende jer til PPR, som I plejer, men vær opmærksomme på, at det kræver forældres accept og deltagelse for at Cool Kids kan komme på tale.

Hvis I gerne vil have rådgivning omkring ovenstående, skal I henvende jer den traditionelle vej gennem Henvendelsesskemaet, hvor I på den vis får kontakt og tid til at mødes med psykologen, der betjener jeres område.

Hvordan indstiller jeg et barn i Mariagerfjord Kommune til Cool Kids

  • Kontakt rettes til PPR via skemaet for henvendelse.
  • PPR indkalder til møde med psykologdeltagelse
  • På mødet drøftes problematikken hvorefter psykologen i området kan henvise barnet til ventelisten for Cool Kids/Chilled
  • Inden gruppeopstart vil udvalgte familier på ventelisten blive kontaktet mhp. en afklaringssamtale, hvor vi vil undersøge, om barnet og I opfylder kriterierne for gruppebehandlingen
  • Hvis vi vurderer, at Cool Kids/Chilled er relevant, tilbyder vi jer en plads i gruppen, så snart vi har plads
  • Hvis vi ikke kan tilbyde at starte en gruppe i dit barns aldersgruppe, vil I fortsat stå på venteliste, indtil der kan oprettes en passende gruppe.

Der oprettes 1-2 forløb per halve år med udgangspunkt i ventelisten. Vi starter holdene op omkring oktober og februar. Vi kan ikke på forhånd give besked om, hvilken aldersgruppe tilbuddet henvender sig til, da det afhænger af sammensætningen af ventelisten.

Kontakt


PPR/Videnscenter


Opdateret 04.10.18    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?