Pas


Alle danske statsborgere kan få udstedt et pas ved at henvende sig personligt til et hvilken som helst borgerservicecenter i Danmark. I Mariagerfjord Kommune kan man få lavet pas hos Borgerservice i Hadsund, Himmerlandsgade 9, 9560 Hadsund og hos Borgerservice Hobro, Korsgade 2, 9500 Hobro.

Hvad skal du huske til dit nye pas?

Når du skal have pas, skal du medbringe et pasfoto og det gamle pas. Du kan evt. få taget dit billede i borgerservice. Vi kan dog ikke tage billeder af børn mellem 0 - 6 år, disse skal have taget foto ved fotohandleren.

Se krav til pasfoto.

Pasansøgningen skal kun bruges til børn mellem 0 - 17 år. Borgere over 18 år skal udfylde pasansøgningen elektronisk i Borgerservice.

Her kan du hente pasansøgningen.

Har du ikke et gammelt pas skal du vise original dåbs- eller navneattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation samt billedlegitimation.

Fingeraftryk i passet

Fra 1. januar 2012, skal alle nye pas udstedt til personer over 12 år indeholde fingeraftryk. Borgerservice optager dine fingeraftryk elektronisk ved, at du lægger begge dine pegefingre, en ad gangen, på en lille glasplade, og derved optages fingeraftrykkene til den chip, som sidder i dit nye pas.

Pas til børn

Børn skal have deres eget pas uanset alder.

For at få udstedt et pas til dit barn skal indehaverne af forældremyndigheden udfylde felterne om samtykkeerklæring i ansøgningen. Dette kan både ske på papiransøgningen og digitalt med NemID. Samtykkeerklæringen skal også udfyldes selv om barnet har haft pas før. Når du ansøger om pas til dit barn, skal barnet være til stede. Der gælder de samme regler for pas til børn som for pas til voksne.

Udfylde samtykkeerklæringen digitalt.

Har du skiftet navn

Hvis du har skiftet hele eller dele af dit navn ud, er det en god idé at få et nyt pas. Af sikkerhedsgrunde vil flyselskaber og rejsebureauer ikke lade dig rejse, hvis navnet på billetten og navnet i passet ikke er det samme.

Mistet pas

Hvis du mister dit pas i Danmark, skal du henvende dig til kommunen, der melder passet forsvundet, så det ikke længere er gyldigt. Herefter kan du ansøge om et nyt pas, som du selv skal betale.

Hvis du mister dit pas i udlandet, skal du politianmelde det og bede om en politirapport eller en kvittering. Den skal du tage med til den danske ambassade i det pågældende land sammen med to pasbilleder. Ambassaden kan udstede et nyt midlertidigt pas, der gælder til du kommer tilbage til Danmark.

Hvad koster mit nye pas?



Her kan du se de forskellige priser på henholdsvis børne- og voksenpas samt billeder.
Pas 2016 2017
Pas til - 0-17 årige 115,00 kr. 115,00 kr.
Pas til - 18-64 årige 600,00 kr. 600,00 kr.
Pas til - 65- årige 350,00 kr. 350,00 kr.
Fingeraftryk til pas - fra 12 år og op 26,00 kr. 26,00 kr.
Pasfoto 140,00 kr. 140,00 kr.

Opdateret 01.06.17    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?    

Kontakt


Helle Marie Christensen

Borgerservice Hadsund

  •  97113105
  •