Digital post


Al post fra det offentlige modtages som Digital post i din e-boks.

Hvornår modtager jeg Digital post?

Alle borgere over 15 år, der har et CPR-nummer, skal som udgangspunkt kunne modtage Digital Post fra det offentlige.

Digital Post og e-Boks

Har du spørgsmål til den digitale postkasse, er du meget velkommen til at kontakte Borgerservice på telefon 97 11 30 00.
Du tilmelder dig Digital Post fra det offentlige enten på borger.dk eller i e-Boks.dk, alt efter hvad du foretrækker. Du kan godt være tilmeldt på begge hjemmesider, men det er ikke et krav. Når du er tilmeldt, behøver du kun tjekke din post et sted. Uanset om du logger på borger.dk eller e-Boks.dk, er det den samme indbakke og den samme post, du ser. E-boks.dk og borger.dk er to indgange til den samme post.

Hvis du allerede har en e-Boks anbefaler vi, at du der tilmelder dig Digital Post inden 1. november, så du allerede nu vænner dig til jævnligt at tjekke, om du har modtaget ny post.
Hvis du har en e-Boks men ikke selv tilmelder dig Digital Post inden 1. november 2014, vil du den 1. november 2014 automatisk blive tilmeldt digital post fra det offentlige, og du vil derefter modtage posten i din e-Boks.
Det er muligt at blive fritaget for at få en digital postkasse. Der er forskellige kriterier, der skal være opfyldt fx hvis du ikke har adgang til en computer i dit hjem. For at blive fritaget, skal du henvende dig personligt i borgerservice og udfylde en blanket om fritagelse. Husk at medbringe dit gule sundhedskort eller tilsvarende legitimation. Det er ikke muligt at sende blanketten til Borgerservice.
Der er mulighed for, at du kan give andre adgang til at læse i din digitale postkasse. Du kan selv give dem adgang via din digitale postkasse eller du kan få hjælp til det i borgerservice.
Hvis du ikke har en digital postkasse, men du gerne vil give en anden læseadgang, skal du udfylde blanketten ” Fuldmagt til etablering af læseadgang via borgerservice” og aflevere den personligt i Borgerservice. Husk at medbringe dit sundhedskort eller tilsvarende legitimation.

Du kan også give fuldmagt til, at en anden afleverer din ansøgning om at få adgang til din digitale postkasse. Du og fuldmagtshaver skal udfylde side 2 i blanketten ”Fuldmagt til etablering af læseadgang via borgerservice” og aflevere den personligt i borgeservice. Fuldmagtshaveren skal medbringe sundhedskort eller tilsvarende legitimation.
Det er ikke muligt at sende blanketter til Borgerservice.

Du kan give fuldmagt til, at andre afleverer din ansøgning om fritagelse. Du og fuldmagtshaver skal udfylde side 2 i blanketten ”Anmodning om fritagelse fra digital post for borgere” og aflevere den personligt i borgeservice. Fuldmagtshaveren skal medbringe sundhedskort eller tilsvarende legitimation.
Mariagerfjord Kommune sørger i samarbejde med plejecentre og botilbud for, at der bliver taget særligt hånd om de udfordringer, der kan være for deres beboere i forhold til den digitale postkasse.

Opdateret 21.08.18    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?