Det kan vi også hjælpe med


Har du brug for råd eller vejledning, er du meget velkommen til at kontakte os. Hvis vi ikke kan svare, kan vi med 99% sikkerhed fortælle dig, hvor du skal henvende dig.

Advokathjælp

Der er gratis advokathjælp den første torsdag i hver måned. Det er kl.16.00 på Hadsund Rådhus. Du skal ikke bestille tid men bare møde op.

Affaldsmærkater – ekstra sæk

Der kan købes mærkater til ekstra affaldssække. De kan fås ved henvendelse i Borgerservice eller ved at ringe til Affaldsteamet på 97 11 37 80, så sender de dem ud, og du vil efterfølgende modtage en regning.

Batterier til høreapparater

Batterier til høreapparater kan du få i Borgerservice og på bibliotekerne i Arden og Mariager.

Legitimationskort

Personer på 15 år og derover kan få udstedt et legitimationskort. Kortet har til formål at dokumentere indehaverens identitet. For at få legitimationskortet, skal du  møde personligt op i Borgerservice i Hadsund eller Hobro og medbringe original dåbs-, navne- eller fødselsattest eller pas, kørekort eller sygesikringsbevis samt et foto.  Legitimationskortet koster kr. 150,00 og har du ikke et billede, kan du mod betaling, få taget et billede i Borgerservice. 

Kanylebokse

Kanylebokse kan du hente hos Borgerservice og aflevere på genbrugspladserne og i din røde miljøkasse.

Kontrolgruppen - socialt bedrageri

Kontrolgruppen har til opgave at forbygge og bekæmpe social bedrageri ved at arbejde sammen med de forskellige forvaltninger og andre myndigheder, eksempelvis SKAT og Politi. Kontrolgruppens mål er at forhindre misbrug af offentlige ydelser.

Krykker

Du kan købe krykker i Borgerservice. Prisen er 160 kr. for et sæt, og 80 kr. for en enkelt.

Opdateret 03.10.18    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?