Sygedagpenge


Selvbetjening

Sygedagpenge til ledige er for borgere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom og samtidig står uden job og/eller er dagpengeberettiget i en a-kasse.

 Sygedagpenge gives ved fuld eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom. Som ledig får du sygedagpenge fra Udbetaling Borger i Mariagerfjord Kommune.

Hvis du som ledig, har ret til dagpenge fra din A-kasse, opfylder du også kravet for at få sygedagpenge. 

Hvis du er medlem af A-kassen, men ikke har en dagpengeret, skal nedenstående være opfyldt for at du kan få sygedagpenge:

  • har arbejdet mindst 240 timer de sidste 26 uger før sygefraværet
  • har afsluttet en uddannelse på mindst 18 måneder inden for den sidste måned
  • arbejdsskade

Du skal på første fraværsdag anmelde fraværet til registrering på "Min side" på jobnet.dk, ved kontakt til jobcentret eller a-kassen.

Sygedagpenge

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Når du er ledig, kan du få sygedagpenge, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, eller fordi du er kommet til skade. Det kræver som udgangspunkt, at du bor i Danmark og betaler skat af din indtægt i Danmark. Men der kan være undtagelser, hvis du fx bor i et andet EU-land eller flytter inden for EU eller til et land, som Danmark har indgået en særskilt aftale med.

Derudover skal du have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Du kan som ledig opfylde beskæftigelseskravet, hvis du opfylder en af betingelserne:

  • Du ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis du ikke var blevet syg.
  • Du ville have haft ret til arbejdsmarkedsydelse, hvis du ikke var blevet syg.

Du kan også opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis du inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, der varede mindst 18 måneder.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Sygedagpengene udgør højst 4.245 kr. pr. uge og højst 114,73 kr. pr. time (2017).

Sygedagpenge udbetales bagud.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Udbetalingen af sygedagpenge ophører den dag, du er arbejdsdygtig igen. Det gælder, også selv om du ikke raskmelder dig.

Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 22 uger inden for en 9-måneders periode. Inden de 22 uger er gået, foretager kommunen en revurdering af din situation, hvor den tager stilling til, om der er mulighed for at forlænge din sygedagpengeperiode. Perioden kan forlænges, når en af følgende betingelser er opfyldt:

  • Det anses for sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, dvs. til beskæftigelse på normale vilkår.
  • Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne, og det forventes at kunne ske inden for 69 uger.
  • Du er under eller venter på lægebehandling, og der foreligger en lægelig vurdering med en sikker forventning om, at du vil kunne genoptage ordinær beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.
  • Kommunen har vurderet, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på at afklare, om du er berettiget til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb.
  • En læge har vurderet, at du har en livstruende, alvorlig sygdom.
  • Der er på revurderingstidspunktet rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. I så fald kan udbetalingen af sygedagpenge fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet – evt. midlertidig – afgørelse om erhvervsevnetabserstatning.
  • Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension. En forlængelse er betinget af, at pensionssagen er påbegyndt, inden retten til sygedagpenge ophører.

Du vil overgå til et jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at dit sygedagpengeforløb ikke kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne, men du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Du skal melde dig syg hos a-kassen på din første sygedag. Det gør du på jobnet.dk.

Hvis du er fuldt ledig og berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, fortsætter din a-kasse med at udbetale dette under dine første 14 dages sygdom. Er det ikke tilfældet for dig, kan du i stedet modtage sygedagpenge fra kommunen under de første 14 dages sygdom, hvis du opfylder betingelserne i sygedagpengeloven.

Når du har været syg i 14 dage, giver din a-kasse besked til kommunen om dit sygefravær. Det sker via den digitale løsning NemRefusion. Kommunen sender dig et underretningsbrev. Brevet bliver sendt til din e-boks, og du skal besvare det. Hvis du stadig er syg, skal du også udfylde et oplysningsskema. Det skal ske i selvbetjeningsløsningen Mit Sygefravær. Kommunen udbetaler herefter sygedagpenge til dig fra den første sygefraværsdag, efter at din ret til din sædvanlige ydelse hos a-kassen ophører.

Hvis dit sygdomsforløb forventes at vare mere end otte uger, skal du indgå i et opfølgningsforløb hos kommunen.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Senest efter fire ugers sygdom skal din arbejdsgiver indkalde dig til en samtale, der har til formål at finde løsninger på, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til din arbejdsplads. Hvis din sygdom er langvarig, er der måske mulighed for eksempelvis at starte op på nedsat tid eller med arbejdsopgaver, der bliver tilpasset dine behov.

Ved samtalen kan du og din arbejdsgiver udfylde en såkaldt ”mulighedserklæring”, hvis arbejdsgiveren finder det er nødvendigt. En mulighedserklæring er en lægeerklæring. Den skal udfyldes af dig og din arbejdsgiver i fællesskab for at skabe klarhed over, hvilke arbejdsopgaver du evt. kan løse på trods af din sygdom.

Din arbejdsgiver kan kræve, at du møder op og bidrager til at udfylde en mulighedserklæring. Hvis din sygdom forhindrer, at du kan møde frem, har du pligt til at medvirke i en telefonsamtale, hvor erklæringen bliver udfyldt. Hvis du ikke deltager i samtalen, bortfalder din ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver fra og med den dag, hvor du skulle deltage i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres.

Når du og din arbejdsgiver har udfyldt side 1 i mulighedserklæringen, skal du tage erklæringen med op til din læge, som på side 2 giver sin lægefaglige vurdering. Bagefter skal du aflevere mulighedserklæringen til din arbejdsgiver efter aftale.

Der er ingen regler for, hvor tidligt en arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring. Selv ved kort fravær kan din arbejdsgiver bede om at få udarbejdet en mulighedserklæring. Den kan også anvendes senere i et sygdomsforløb.

Læs mere om mulighedserklæringen på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Du skal indgå i et opfølgningsforløb hos kommunen, hvis dit sygdomsforløb forventes at vare mere end otte uger.

Oplysningsskema fra kommunen

Din a-kasse skal som udgangspunkt anmelde dit sygefravær til kommunen, inden der er gået tre uger fra din første sygedag. Når kommunen er orienteret om din sygemelding, sætter den gang i forskellige ting, så du kan modtage sygedagpenge og få hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Kommunen sender i din e-boks et såkaldt oplysningsskema til dig, som du skal udfylde i den digitale løsning Mit Sygefravær.

I oplysningsskemaet skal du bl.a. oplyse, hvor lang tid du forventer, at sygemeldingen vil vare. Du skal også give dit bud på, om sygdommen påvirker din evne til at arbejde fremover. Kommunen bruger oplysningerne til at få den bedst mulige indsigt i din situation.

Obligatorisk lægeerklæring

Når kommunen har modtaget oplysningsskemaet og set, at du forventer at være syg mere end otte uger, vil kommunen bede dig om en lægeerklæring. I lægeerklæringen skal din læge vurdere din sygdom og situation.

Din læge skal også vurdere dine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, eventuelle skånehensyn, behandling og sygdommens forventede varighed. Din læge sender lægeerklæringen til kommunen, inden du skal til den første samtale hos kommunen. Formålet er også her, at din sagsbehandler klædes bedst muligt på til at kunne hjælpe dig.

Første samtale i kommunen

Hvis du er syg i længere tid, bliver du indkaldt til en samtale med en sagsbehandler i kommunen: Den såkaldte første opfølgningssamtale. Samtalen skal holdes senest otte uger fra din første sygedag. Samtalen handler om, hvilken hjælp du skal have for at komme tilbage i arbejde. Du og din sagsbehandler fastlægger i fællesskab den konkrete indsats, der skal sættes i gang.

Kommunen skal under hele sygeforløbet følge op på din sygemelding for at støtte dig i at fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal altid være tilpasset den enkelte sygemeldtes situation og helbredstilstand.

Du kan kontakte jobcenteret i kommunen, hvis du vil vide mere om sygedagpenge og kommunens opfølgning.

Tidlig opfølgning ved langvarigt sygefravær - fast track

Du har mulighed for at få igangsat en ekstraordinær tidlig opfølgning – fast track – hvis du som sygemeldt allerede tidligt i dit sygdomsforløb ved, at dit fravær kommer til at vare mere end otte uger.

Hvis du beder om tidlig opfølgning, vil kommunen skulle tage første samtale, senest to uger efter kommunen har modtaget din ansøgning om det. Du kan altså hurtigere få hjælp til at lægge en plan for, hvordan du kan bedst muligt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Jobafklaringsforløb

Du overgår til et jobafklaringsforløb, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig efter 22 uger, og kommunen efter en revurdering træffer afgørelse om, at din sygedagpengeperiode ikke kan forlænges. I et jobafklaringsforløb modtager du ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau uden hensyn til, om du har formue eller en ægtefælle/samlever. Forløbet varer maksimalt to år, men det er muligt at indgå i flere jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Under jobafklaringsforløbet modtager du en individuelt tilpasset tværfaglig indsats fra kommunen.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Hvis du som ledig og medlem af en a-kasse bliver delvist uarbejdsdygtig, har du ret til fulde sygedagpenge. Du kan ikke få suppleret op med arbejdsløshedsdagpenge for de timer, som du vurderes at kunne arbejde i.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Som sygemeldt har du ret til at afvise lægebehandling.

Det vil sige, at du har mulighed for at fravælge en behandling, som du ikke er tryg ved, uden at du mister din ret til sygedagpenge. Du kan fx afvise at lade dig operere for diskusprolaps, modtage behandling med antidepressiv medicin eller modtage ECT-behandling.

Afviser du en ordineret lægebehandling, skal din sag vurderes af den såkaldte kliniske funktion. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå en anden behandling. Hvis klinisk funktion foreslår en lægebehandling, som du heller ikke ønsker, har du dog også ret til at afvise denne behandling.

Det er kun lægebehandling i snæver forstand, du kan afvise. Dvs. behandlinger, der er foretaget af en læge, samt operationer og behandling med lægeordineret medicin. Ordningen omfatter ikke mulighed for at afvise fx fysioterapeut eller samtaleforløb hos psykolog.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Din ret til sygedagpenge bortfalder:

  • hvis du ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, i forbindelse med at du afviser lægebehandling
  • hvis du forhaler helbredelsen af din sygdom
  • hvis du uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning og tilbud
  • hvis du ikke opfylder din pligt til at anmelde eller dokumentere dit sygefravær.
Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Sygdom og feriepenge

Du kan udskyde din ferie, hvis du bliver syg, inden ferien starter. Du skal senest sygemelde dig den første feriedag på det tidspunkt, hvor din arbejdstid normalt ville begynde. Når sygdommen er overstået, skal du melde dig rask. Du skal også meddele, om du vil holde resten af den ferie, som du oprindeligt havde planlagt, i forlængelse af raskmeldingen. Gør du ikke det, skal du melde dig på jobcentret, når du er blevet rask.

Sygdom og feriedagpenge

Hvis du bliver syg før din ferie, har du ikke ret til feriedagpenge. Du kan i stedet modtage sygedagpenge fra kommunen eller arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom.

Hvis du bliver syg under ferien, har du stadig ret til feriedagpenge. Det gælder dog kun, hvis du ikke før ferien vidste, at du ville blive syg.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Kommunen skal så vurdere sin afgørelse igen inden fire uger, fra kommunen har modtaget din klage.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Mariagerfjord Kommune har indgået aftale med Advokatfirmaet HjulmandKaptain

Mariagerfjord Kommune har indgået aftale med Advokatfirmaet HjulmandKaptain om, at HjulmandKaptain hjælper kommunen med forsikringssager (sygedagpengeregres). Hvis du har fået et skema, fra HjulmandKaptain, som de har bedt dig udfylde, så anbefaler vi, at du gør det.

Hvis du er i tvivl om, hvordan det skal udfyldes, så kontakt HjulmandKaptain.

Læs mere om sygedagpengeregres på HjulmandKaptains hjemmeside.

Få sygemeldt medarbejder hurtigere i job

Fast track - anmodning om tidlig opfølgning

Fast track giver borgere og virksomheder mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en tidlig indsats. Indsatsen er målrettet borgere med risiko for et langvarigt sygdomsforløb over 8 uger.

Med fast track-løsningen, kan borgeren eller arbejdsgiveren bede jobcentret om en opfølgningssamtale allerede inden for de 2 første uger af sygdomsforløbet. Det betyder, at opfølgningsindsatsen kan begynde meget tidligere end ellers, hvor første samtale med kommunen er efter 8 ugers sygdom.

Hvis I som virksomhed ønsker at anmode om "fast track", er proceduren følgende:

  1. Udfyld anmodning om fast track - tidlig opfølgning via Nemrefusion.dk.
  2. Herefter sendes anmodningen automatisk til kommunen. Nemrefusion sender samtidig et underretningsbrev til jeres medarbejder, om at I som virksomhed har anmodet om tidlig opfølgning, og at medarbejderen får tilbud om tidlig samtale.
  3. Når medarbejderen har modtaget underretningsbrevet, kan medarbejderen vælge enten at tage imod tilbuddet eller afvise. Hvis medarbejderen afviser tilbuddet, vil opfølgningen ske efter de almindelig opfølgningsregler - det vil sige inden 8 uger fra første fraværsdag.

    Hvis medarbejderen ønsker at tage imod tilbuddet, skal medarbejderen inden 2 dage henvende sig til jobcentret, hvor følgende spørgsmål besvares:

    - Hvilke arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen?
    - Hvor længe har sygdommen påvirket arbejdet?
    - Er arbejdet forsøgt tilpasset den sygemeldtes tilstand?

    Medarbejderen skal endvidere bestille tid hos egen læge for at få en lægeattest til brug for opfølgningssamtalen.
  4. Når jobcentret har modtaget besked fra medarbejderen om, at der ønskes tidlig opfølgning, indkalder jobcentret til en opfølgningssamtale samt indhenter lægeattest. Samtalen skal gennemføres inden 2 uger fra virksomhedens anmodningstidspunkt.

Ansøgning om befordringsgodtgørelse

Hvem kan få befordringsgodtgørelse

Befordringsgodtgørelse (kilometerpenge) er et beløb til dækning af dine udgifter til transport mellem din bopæl og det sted, hvor du deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvornår du kan modtage befordringsgodtgørelse afhænger af din ydelse, som det fremgår herunder.

Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, øvrige uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere og kontantydelsesmodtagere har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats eller ansættelse med løntilskud (dog kun ved ansættelse på offentlig arbejdsplads). Dertil har dagpengemodtagere ret til befordringsgodtgørelse hvis de er i 6 ugers jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (dvs. arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser).

Personer med begrænsninger i arbejdsevnen (revalidender), sygedagpengemodtagere og ressourceforløbsmodtagere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats eller ansættelse med løntilskud.

Ledighedsydelsesmodtager, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og midlertidige arbejdsmarkedsydelsesmodtagere har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik og nytteindsats.

Betingelser for ret til befordringsgodtgørelse ud over 24 km

For at få befordringsgodtgørelse skal den daglige transport mellem bopælen og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, være på mere end 24 km (frem og tilbage). Befordringsgodtgørelsen udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km pr. dag.

Hvis personen indkvarteres uden for boligen i forbindelse med deltagelse i vejledning og opkvalificering, regnes indkvarteringsstedet for bopæl.

Befordringsgodtgørelse ved indkvartering

Personer, der er indkvarteret uden for bopælen i forbindelse med vejledning og opkvalificering har også ret til befordringsgodtgørelse ud over 24 km fra indkvarteringsstedet. Der skal dog forsøges at finde et indkvarteringssted i umiddelbar nærhed af tilbudsstedet.

Herudover er der ved indkvartering ret til befordringsgodtgørelse til transport frem og tilbage mellem bopæl og indkvarteringssted i følgende situationer:

  1.  ved tilbuddets start og slutning
  2. ved søgnehelligdage og
  3. hver weekend.

Befordringsgodtgørelse af hele udgiften til transport ved nedsat funktionsevne

Hvis udgiften til transport er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, så har personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse eller uddannelseshjælp, ret til den faktiske udgift til transport (befordringsgodtgørelse for hele udgiften til transport). Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension (målgruppe 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) har ligeledes ret til godtgørelse for hele udgiften til transport. Det er Jobcenteret, der beslutter, om udgiften til transport er en følge af den nedsatte funktionsevne.

Personer på sygedagpenge, som deltager i tilbud som led i afklaringen af deres arbejdsevne, har også ret til godtgørelse for den faktiske udgift til transport, hvis udgiften er en følge af en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Kommunen foretager en konkret og individuel vurdering af, om transportudgiften er en følge af en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, og om udgiften er nødvendig for deltagelsen i det pågældende tilbud.

Sådan søger du

Udfyld punkterne

  1. A-kassen skal godkende ansøgninger om befordringsgodtgørelse ud over 24 km til forsikrede ledige. Ansøgningen skal derfor sendes til A-kassen.
  2. Jobcenteret skal godkende alle andre ansøgninger, og ansøgningen skal derfor sendes til dit Jobcenter.
  3. Hvis du ansøger om befordringsgodtgørelse ud over 24 km og deltager i et uddannelsesforløb, kan A-kassen eller Jobcenteret anmode dig om at få uddannelsesstedets underskrift.
  4. Hvis du ansøger om befordringsgodtgørelse til den faktiske udgift til transport, så skal du medsende dokumentation for dine udgifter til Jobcenteret.

Du finder ansøgningsskemaet her.

Hvornår skal ansøgningen indsendes?

Du kan indsende ansøgningen løbende, fx måned for måned, når du har haft udgifter til transport. Men ansøgningen skal indgives senest 4 måneder efter tilbuddets ophør - ellers mister du retten til befordringsgodtgørelse.

Udbetaling

Når din ansøgning er behandlet af Jobcenter eller A-kasse, vil befordringsgodtgørelsen blive indsat på din NemKonto, eller du vil modtage et afslag.

Klage over befordringsgodtgørelse

Modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, der har fået udbetalt/afslag på befordringsgodtgørelse ud over 24 km, har mulighed for at klage over befordringsgodtgørelsens størrelse eller afslaget inden 4 uger fra modtagelsen af afslag eller meddelelse om udbetaling af befordringsgodtgørelsen. Din A-kasse skal have modtaget klagen inden udløbet af fristen på 4 uger. Hvis A-kassen ikke giver dig medhold i klagen, sender A-kassen den videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Alle andre, der har fået udbetalt/afslag på befordringsgodtgørelse, har mulighed for at klage over befordringsgodtgørelsens størrelse eller afslaget inden 4 uger fra modtagelsen af afslag eller meddelelse om udbetaling af befordringsgodtgørelsen. Jobcenteret skal have modtaget klagen inden udløbet af fristen på 4 uger. Hvis Jobcenteret ikke giver dig medhold i klagen, sender Jobcenteret den videre til Ankestyrelsen.

Rettigheder og pligter i forbindelse med jobcentrets behandling af personoplysninger

Når du modtager ydelser fra jobcenteret, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen af ydelsen fx at du ikke længere har udgiften til transport, transportens længde eller ændringer i de oplyste helbredsforhold, jf. Retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.

Hvis du giver forkerte, mangelfulde eller vildledende oplysninger – enten bevidst eller ved grov uagtsomhed – kan du blive idømt bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller tiltales efter straffelovens § 289a.

Jobcentrets registrering og videregivelse af oplysninger


Jobcentret registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl., der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med jobcentret.

Jobcentret sletter oplysningerne, når opbevaringspligten udløber, og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Efter arkivering og sletning er oplysningerne ikke længere tilgængelige for jobcentret.

Hvor finder jeg flere oplysninger?

  • Det er muligt at søge yderligere information på www.jobnet.dk
  • Du kan endvidere kontakte dit Jobcenter eller din A-kasse, som kan vejlede om befordringsgodtgørelse.

Kontakt


Jobcenter Mariagerfjord

  •  Korsgade 2 9500 Hobro
  •  97113300

Åbningstider
Mandag-onsdag 10.00-14.30
Torsdag 10.00-17.00
Fredag 10.00-12.00

Telefontider
Mandag-onsdag 8.00-15.30
Torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-12.00

Udbetaling borger

  •  Korsgade 2 9500 Hobro
  •  97113000

Åbningstider
Mandag-onsdag 10.00 -14.30
Torsdag 10.00 -17.00
Fredag 10.00 -12.00

Telefontider
Mandag-onsdag 10.00 -14.30
Torsdag 10.00 -17.00
Fredag 10.00 -12.00

Opdateret 13.12.18    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?