Ressourceforløb


Hvem kan blive indstillet til et ressourceforløb?

Ressourceforløb er målrettet borgere med komplekse problemer ud over ledigheden, og som kræver en tværfaglig indsats.

Hvad indeholder et ressourceforløb?

I ressourceforløbet, som varer et til fem år, får den enkelte borger en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen. Fokus for forløbet er, at arbejdsevnen bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang.

Ressourceforløbene vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, der bliver kombineret og koordineret på tværs.

Det kan fx være: 

  • Tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte
  • Rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach
  • Kurser i at håndtere fx stress/angst
  • Aktivitetstilbud på væresteder
  • Støtte- og kontaktperson
  • Hjælp til boligproblemer
  • Socialpædagogisk bistand
  • Behandling for misbrug
  • Mentorstøtte
  • Fritids-/frivillige aktiviteter (frivilligt socialt arbejde, foreningsarbejde)
  • Motion

Alle får en koordinerende sagsbehandler

I ressourceforløbet får alle en koordinerende sagsbehandler, der er gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler sikrer, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs, og bistår den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk. Sagsbehandleren har også ansvaret for at varetage den enkeltes sag på tværs af sektorer og lovgivningsområder.

Hvem behandler min sag om ressourceforløb?

Det er rehabiliteringsteamet, der indstiller dig til et ressourceforløb, men det er jobcentret, der træffer den endelige afgørelse om tilkendelse af dit ressourceforløb.

Læs mere om rehabiliteringsteamet.

Spørgsmål og svar

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

For at kunne få ressourceforløbsydelse skal du opfylde betingelserne:

  • Kommunen skal have visiteret dig til et ressourceforløb.
  • Du skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourceforløbet, og du skal deltage i opfølgningssamtaler og lign. i kommunen m.v.
Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Når du er blevet tilkendt ressourceforløb, stopper den ydelse, du hidtil har fået. Hvis du forud for ressourceforløbet modtog sygedagpenge eller ledighedsydelse, modtager du ressourceforløbsydelse på niveau med din hidtidige ydelse. Du vil dog kun modtage ressourceforløbsydelse på niveau med sygedagpenge, så længe du ville være berettiget til at modtage sygedagpenge.

Kommer du fra en anden ydelse, vil du modtage ressourceforløbsydelse på niveau med kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Ressourceforløbsydelsen kan blive justeret undervejes i forløbet, og hvis du fx får et barn, hæves ydelsen til kontanthjælpsniveau på forsørgersats.

Hvis du har indtægter eller formue

Hvis du har lønindtægter, bliver din ressourceforløbsydelse sat ned med 30 pct. af lønindtægten, indtil din samlede lønindtægt inkl. pension udgør 14.116 kr. (2017), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

Hvis du får feriegodtgørelse efter ferieloven, bliver den trukket fra din ressourceforløbsydelse på samme måde som lønindtægter, dvs. med henholdsvis 30 og 55 pct. Det sker på det tidspunkt, hvor du holder ferien.

Andre indtægter, som fx løbende udbetalinger fra en forsikring, bliver trukket fra krone for krone.

Derimod har din egen formue og din ægtefælles formue og indtægter ikke indflydelse på, hvor meget du kan få i ressourceforløbsydelse.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse, at du står til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourceforløbet. Det er også et krav, at du deltager i opfølgningssamtaler og lign. i kommunen.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Hvis du flytter til en anden kommune, skal på barsel, eller bliver syg, vil du fortsat have ret til at modtage ressourceforløbsydelse.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden fire uger, fra de har modtaget din klage.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Retningslinjer for aktiveringsgodtgørelse

 

Hvad er aktiveringsgodtgørelse?

Aktiveringsgodtgørelse er et tilskud, som borgeren kan få bevilget ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.

Godtgørelsen skal helt eller delvist dække de udgifter, som borgeren har på grund af deltagelsen. Godtgørelsen kan for eksempel dække udgifter til transport for de første 24 km. pr. dag.

Kommunen skal efter Beskæftigelsesindsatslovens § 83, stk. 2 fastsætte retningslinjer for udbetaling af godtgørelse til anslåede udgifter ved deltagelse i aktivering. Kommunens retningslinjer er senest behandlet i Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse 9. august 2018.

 

Målgruppen der kan modtage aktiveringsgodtgørelse

Kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere (ej omfattet af integrationsprogrammet), unge under 18 år, selvforsørgende, ressourceforløbsdeltagere og jobafklaringsforløbsdeltagere.

I øvrigt gælder:

  • Der bevilges ikke transport til afstande under 1,5 km. mellem bopæl og tilbudssted.
  • Har borger 2 zoner mellem bopæl og tilbudssted bevilges i godtgørelse en fast bruttosats på 615 kr., der ca. svarer til et 2 zoners pendlerkort. (2018-niveau). Bruttosatsen tilpasses årligt.
  • Har borger 3 zoner mellem bopæl og tilbudssted bevilges i godtgørelse en fast bruttosats på 820 kr., der ca. svarer til et 3 zoners pendlerkort. (2018-niveau). Bruttosatsen tilpasses årligt.
  • Har borger 4 zoner eller flere end 4 zoner bevilges en max. bruttosats 1000 kr., der svarer til det lovfastsatte maksimum beløb.
  • Hvis tilbuddet omfatter få fremmødedage, bevilges efter billigste offentlige transport.
  • Godtgørelsen kan udbetales forud til borgere på lav ydelse.
  • Hvis borger har mulighed for at benytte en kommunal opsamlingsbus, beregnes zoner mellem bopæl og opsamlingsstedet.
  • En borger kan bevilges 50 kr. (2018-niveau) som et engangsbeløb til oprettelse af pendlerkortet, forudsat at det samlede beløb er under 1000 kr. brutto.

Bevilling af aktiveringsgodtgørelse efter Beskæftigelsesindsatslovens § 83 sker i forbindelse med at borger modtager tilbud.

Der kan søges om befordringsgodtgørelse efter Beskæftigelsesindsatslovens § 82 til udgifter til transport udover 24 km. pr. dag.

Ansøgning om befordringsgodtgørelse

Hvem kan få befordringsgodtgørelse

Befordringsgodtgørelse (kilometerpenge) er et beløb til dækning af dine udgifter til transport mellem din bopæl og det sted, hvor du deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvornår du kan modtage befordringsgodtgørelse afhænger af din ydelse, som det fremgår herunder.

Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, øvrige uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere og kontantydelsesmodtagere har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats eller ansættelse med løntilskud (dog kun ved ansættelse på offentlig arbejdsplads). Dertil har dagpengemodtagere ret til befordringsgodtgørelse hvis de er i 6 ugers jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (dvs. arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser).

Personer med begrænsninger i arbejdsevnen (revalidender), sygedagpengemodtagere og ressourceforløbsmodtagere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats eller ansættelse med løntilskud.

Ledighedsydelsesmodtager, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og midlertidige arbejdsmarkedsydelsesmodtagere har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik og nytteindsats.

Betingelser for ret til befordringsgodtgørelse ud over 24 km

For at få befordringsgodtgørelse skal den daglige transport mellem bopælen og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, være på mere end 24 km (frem og tilbage). Befordringsgodtgørelsen udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km pr. dag.

Hvis personen indkvarteres uden for boligen i forbindelse med deltagelse i vejledning og opkvalificering, regnes indkvarteringsstedet for bopæl.

Befordringsgodtgørelse ved indkvartering

Personer, der er indkvarteret uden for bopælen i forbindelse med vejledning og opkvalificering har også ret til befordringsgodtgørelse ud over 24 km fra indkvarteringsstedet. Der skal dog forsøges at finde et indkvarteringssted i umiddelbar nærhed af tilbudsstedet.

Herudover er der ved indkvartering ret til befordringsgodtgørelse til transport frem og tilbage mellem bopæl og indkvarteringssted i følgende situationer:

  1.  ved tilbuddets start og slutning
  2. ved søgnehelligdage og
  3. hver weekend.

Befordringsgodtgørelse af hele udgiften til transport ved nedsat funktionsevne

Hvis udgiften til transport er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, så har personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse eller uddannelseshjælp, ret til den faktiske udgift til transport (befordringsgodtgørelse for hele udgiften til transport). Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension (målgruppe 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) har ligeledes ret til godtgørelse for hele udgiften til transport. Det er Jobcenteret, der beslutter, om udgiften til transport er en følge af den nedsatte funktionsevne.

Personer på sygedagpenge, som deltager i tilbud som led i afklaringen af deres arbejdsevne, har også ret til godtgørelse for den faktiske udgift til transport, hvis udgiften er en følge af en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Kommunen foretager en konkret og individuel vurdering af, om transportudgiften er en følge af en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, og om udgiften er nødvendig for deltagelsen i det pågældende tilbud.

Sådan søger du

Udfyld punkterne

  1. A-kassen skal godkende ansøgninger om befordringsgodtgørelse ud over 24 km til forsikrede ledige. Ansøgningen skal derfor sendes til A-kassen.
  2. Jobcenteret skal godkende alle andre ansøgninger, og ansøgningen skal derfor sendes til dit Jobcenter.
  3. Hvis du ansøger om befordringsgodtgørelse ud over 24 km og deltager i et uddannelsesforløb, kan A-kassen eller Jobcenteret anmode dig om at få uddannelsesstedets underskrift.
  4. Hvis du ansøger om befordringsgodtgørelse til den faktiske udgift til transport, så skal du medsende dokumentation for dine udgifter til Jobcenteret.

Du finder ansøgningsskemaet her.

Hvornår skal ansøgningen indsendes?

Du kan indsende ansøgningen løbende, fx måned for måned, når du har haft udgifter til transport. Men ansøgningen skal indgives senest 4 måneder efter tilbuddets ophør - ellers mister du retten til befordringsgodtgørelse.

Udbetaling

Når din ansøgning er behandlet af Jobcenter eller A-kasse, vil befordringsgodtgørelsen blive indsat på din NemKonto, eller du vil modtage et afslag.

Klage over befordringsgodtgørelse

Modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, der har fået udbetalt/afslag på befordringsgodtgørelse ud over 24 km, har mulighed for at klage over befordringsgodtgørelsens størrelse eller afslaget inden 4 uger fra modtagelsen af afslag eller meddelelse om udbetaling af befordringsgodtgørelsen. Din A-kasse skal have modtaget klagen inden udløbet af fristen på 4 uger. Hvis A-kassen ikke giver dig medhold i klagen, sender A-kassen den videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Alle andre, der har fået udbetalt/afslag på befordringsgodtgørelse, har mulighed for at klage over befordringsgodtgørelsens størrelse eller afslaget inden 4 uger fra modtagelsen af afslag eller meddelelse om udbetaling af befordringsgodtgørelsen. Jobcenteret skal have modtaget klagen inden udløbet af fristen på 4 uger. Hvis Jobcenteret ikke giver dig medhold i klagen, sender Jobcenteret den videre til Ankestyrelsen.

Rettigheder og pligter i forbindelse med jobcentrets behandling af personoplysninger

Når du modtager ydelser fra jobcenteret, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen af ydelsen fx at du ikke længere har udgiften til transport, transportens længde eller ændringer i de oplyste helbredsforhold, jf. Retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.

Hvis du giver forkerte, mangelfulde eller vildledende oplysninger – enten bevidst eller ved grov uagtsomhed – kan du blive idømt bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller tiltales efter straffelovens § 289a.

Jobcentrets registrering og videregivelse af oplysninger


Jobcentret registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl., der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med jobcentret.

Jobcentret sletter oplysningerne, når opbevaringspligten udløber, og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Efter arkivering og sletning er oplysningerne ikke længere tilgængelige for jobcentret.

Hvor finder jeg flere oplysninger?

  • Det er muligt at søge yderligere information på www.jobnet.dk
  • Du kan endvidere kontakte dit Jobcenter eller din A-kasse, som kan vejlede om befordringsgodtgørelse.

Kontakt


Udbetaling borger

  •  Korsgade 2 9500 Hobro
  •  97113000

Åbningstider
Mandag-onsdag 10.00 -14.30
Torsdag 10.00 -17.00
Fredag 10.00 -12.00

Telefontider
Mandag-onsdag 10.00 -14.30
Torsdag 10.00 -17.00
Fredag 10.00 -12.00

Opdateret 03.09.18    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?