Uddannelseshjælp


Vi har stor fokus på, at unge får en uddannelse, således at de har bedre muligheder for at finde arbejdet og jobs i deres aktive arbejdsliv.

Hvem kan få uddannelseshjælp?

Unge under 30 år uden uddannelse får uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp.

Hvordan kan man ansøge om uddannelseshjælp?

Ønsker du at ansøge om uddannelseshjælp, kan du ansøge digitalt nedenfor, eller du kan møde op i Jobcentret i Jobbutikkens åbningstider og få et ansøgningsskema. Se åbningstiderne for Jobbutikken.

Uanset om du søger digitalt eller får udleveret et ansøgningsskema i Jobbutikken, skal du henvende dig personligt i Jobcentret på første ledighedsdag for at søge uddannelseshjælp.

Ansøgningen kan du med fordel udfylde og indsende digitalt her, men den registreres dog ikke før, du har henvendt dig personligt i Jobcentret.

Hvis du søger digitalt, er det vigtigt, at du vedhæfter den dokumentation, som fremgår af ansøgningsskemaet.

Du skal bruge linket nedenfor, der hedder ”Ansøgning om kontanthjælp”. Linket åbner ansøgningsskemaet i borger.dk, som bruges til ansøgninger i forbindelse med kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og særlig støtte.

Selvbetjening

Uddannelseshjælp - under 30 år og uden en uddannelse

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Hvis du er under 30 år og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, tager kommunen udgangspunkt i, om du kan gå i gang med en uddannelse, eller om du har brug for en særlig indsats, inden du begynder på den.

Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp:

  • at du er under 30 år
  • at du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse
  • at du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør
  • at den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv og din familie, og at du ikke forsørges af andre
  • at behovet for forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.
De første samtaler med kommunen

Senest en uge efter, du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første af mindst tre samtaler, hvor kommunen skal vurdere, om:

  • du er åbenlyst uddannelsesparat, dvs. at du umiddelbart kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne
  • du er uddannelsesparat, dvs. at du kan gå i gang med en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse
  • du er aktivitetsparat, dvs. at du ikke kan påbegynde en uddannelse indenfor ca. et år og gennemføre denne uddannelse.

Kommunen har allerede ved den første samtale mulighed for at vurdere, at du er åbenlyst uddannelsesparat. I helt særlige tilfælde kan kommunen også vurdere, at du er aktivitetsparat. I alle andre tilfælde kan kommunen først efter tre måneder vurdere dig som enten uddannelses- eller aktivitetsparat.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Satserne for uddannelseshjælp er på niveau med SU-satserne. Hvis kommunen vurderer, at du er aktivitetsparat har du ret til et aktivitetstillæg, hvis du deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet ønske om et tilbud. Kan du på grund af din situation ikke deltage i tilbud - fx ved alvorlig sygdom - skal du have aktivitetstillæg alligevel.

Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er uddannelsesparat
Persontype Sats 2017
Under 25 år, hjemmeboende 2.631 kr.
Under 25 år, udeboende 6.106 kr.
25-29 år, hjemmeboende 2.631 kr.
25-29 år, udeboende 6.106 kr.
Forsørger med eget barn i hjemmet - uden ret til børnetilskud 8.546 kr.
Enlig forsørger 12.211 kr.
Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12.
svangerskabsuge
11.143 kr.
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og
er forsørgere
14.808 kr.
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og
er udeboende
11.143 kr.
Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Hvis kommunen vurderer, at du er åbenlyst uddannelsesparat, skal du hurtigst muligt i gang med en uddannelse.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Du bliver derfor bedt om at komme med forslag til uddannelser og søge om optagelse på en eller flere af dem. Indtil du starter på din uddannelse, skal du i videst mulig omfang arbejde og forsørge dig selv.

Alternativt skal du arbejde for din uddannelseshjælp i fx en nytteindsats, det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Hvis kommunen vurderer, at du er uddannelsesparat, vil kommunen hurtigst muligt igangsætte en indsats der skal hjælpe dig til at blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet.

Ret til læse-, skrive- og regneundervisning

Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Og hvis testene viser et behov for det, skal kommunen sørge for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve.

Din indsats bliver individuelt tilrettelagt

Kommunens indsats bliver tilrettelagt ud fra dine konkrete ressourcer og behov og fortsætter helt frem til din uddannelsesstart. Hvis kommunen vurderer, du har brug for det, kan du:

  • få mulighed for fx at snuse til forskellige uddannelser og få en fornemmelse af uddannelsesmiljøet
  • få anden hjælp af faglig eller social art
  • få tilknyttet en mentor, som kan støtte dig i tiden op til uddannelsesstart og også under uddannelsen.
Tæt opfølgning frem til uddannelsesstart

Indtil du starter på uddannelsen, vil kommunen løbende følge op på din situation. Du får ret til rådgivning og vejledning.

Når du har haft de første tre samtaler med kommunen, indkalder kommunen dig til samtaler i det omfang, det er nødvendigt. Det gør den for at sikre, at du har fokus på din uddannelse eller kommer nærmere på en uddannelse ift. uddannelsespålægget.

Du vil få hjælp og støtte i overgangen til uddannelse

For at mindske risikoen for, at du falder fra uddannelsen, vil indsatsen for dig fortsætte helt frem til uddannelsesstart. Samtidig vil din kommune lige op til uddannelsesstart have tæt kontakt med den uddannelsesinstitution, som du skal starte på. For din kommune har pligt til at sikre sig, at du starter på den aftalte uddannelse. Kommunen vil få besked fra uddannelsesinstitutionen, hvis du efter uddannelsesstart er i risiko for at falde fra uddannelsen.

Så længe du ikke er startet på din uddannelse, får du uddannelseshjælp. Når du er startet på uddannelsen, får du SU. Kommunen har dog mulighed for at udbetale uddannelseshjælp i en afgrænset periode, hvis du er startet på uddannelsen, inden SU’en er på plads.

Du skal være opmærksom på, at hvis du modtager dobbeltforsørgelse, skal du betale uddannelseshjælpen tilbage.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Du skal leve op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp. Hvis du ikke gør, får du en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være en såkaldt punktaktion, hvor kommunen kan trække tre dages uddannelseshjælp fra dig Og hvis du gentagne gange ikke står til rådighed for en indsats eller hvis du udviser en manglende vilje til at deltage i tilbud, kan du blive underlagt en skærpet sanktion. Hvis du får en skærpet sanktion skal din kommune altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet sanktion indebærer, at du mister retten til uddannelseshjælp i en periode på op til tre måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt uddannelseshjælp for de dage, du møder frem.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Hvis kommunen vurderer, du er aktivitetsparat, vil målet for kommunens indsats fortsat være målrettet uddannelse.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Det gælder også, selvom din kommune vurderer, at du ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at starte på en uddannelse.

Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet. For selvom du har særlige udfordringer, skal du sammen med din kommune have et mål om, at du på sigt skal i uddannelse – også selvom vejen til uddannelse kan være lang.

Ret til læse-, skrive- og regneundervisning

Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Og hvis testene viser et behov for det, skal din kommune sørge for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve. Det skal sikre, at du får de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse.

Ret til en koordinerende sagsbehandler

Så snart kommunen har vurderet dig som aktivitetsparat, får du ret til en koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren skal sikre, at din indsats er koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Din indsats bliver individuelt tilrettelagt

Som aktivitetsparat får du hurtigst muligt en koordineret og systematisk uddannelsesrettet indsats, hvor dine uddannelsesmål er i fokus. Du vil få støtte og hjælp til at blive klar til at tage en uddannelse, og indsatsen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i din situation og dine udfordringer.

Du kan også få et tilbud om mentorstøtte, hvis kommunen vurderer, at du har behov for særlig støtte og vejledning til at blive uddannelsesparat.

Ret til mentor, hvis andet ikke kan lade sig gøre

Du får ret til støtte fra en mentor i de perioder, hvor din kommune vurderer, at din situation er så svær, at du ikke kan deltage i aktive tilbud. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive, uddannelsesrettede tilbud.

Tæt opfølgning hver anden måned

Du skal hver anden måned til møde i kommunen, hvor der bliver fulgt op på din indsats. Den opfølgning kan som udgangspunkt ikke ske pr. telefon eller mail. På den måde er du sikret, at dine udfordringer og behov hele tiden er i centrum, og at indsatsen, som er rettet mod uddannelse, løbende kan blive ændret eller justeret. Det skal sikre, at du bliver parat til at tage en uddannelse.

Rimelige sanktioner

Hvis du ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp, får du en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være en såkaldt punktaktion, hvor kommunen kan trække tre dages uddannelseshjælp fra dig. Sanktionssystemet tager højde for, at du på grund af sammensatte problemer ikke altid har mulighed for leve op til de krav, der bliver stillet til dig. Derfor vil din kommune altid tage kontakt til dig, inden der kan gives en sanktion.

Inden der bliver givet en sanktion, skal kommunen derfor vurdere, om der i dit tilfælde er omstændigheder (fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer), der kan begrunde, at du ikke lever op til kravene og derfor ikke skal have en sanktion.

Din kommune skal altid være i personlig kontakt med dig om, hvorfor du ikke lever op til kravene – fx om at deltage i aktive tilbud – inden kommunen må give dig en sanktion.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Du kan klage til kommunen, hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud m.v. Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Retningslinjer for aktiveringsgodtgørelse

 

Hvad er aktiveringsgodtgørelse?

Aktiveringsgodtgørelse er et tilskud, som borgeren kan få bevilget ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.

Godtgørelsen skal helt eller delvist dække de udgifter, som borgeren har på grund af deltagelsen. Godtgørelsen kan for eksempel dække udgifter til transport for de første 24 km. pr. dag.

Kommunen skal efter Beskæftigelsesindsatslovens § 83, stk. 2 fastsætte retningslinjer for udbetaling af godtgørelse til anslåede udgifter ved deltagelse i aktivering. Kommunens retningslinjer er senest behandlet i Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse 9. august 2018.

 

Målgruppen der kan modtage aktiveringsgodtgørelse

Kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere (ej omfattet af integrationsprogrammet), unge under 18 år, selvforsørgende, ressourceforløbsdeltagere og jobafklaringsforløbsdeltagere.

I øvrigt gælder:

  • Der bevilges ikke transport til afstande under 1,5 km. mellem bopæl og tilbudssted.
  • Har borger 2 zoner mellem bopæl og tilbudssted bevilges i godtgørelse en fast bruttosats på 615 kr., der ca. svarer til et 2 zoners pendlerkort. (2018-niveau). Bruttosatsen tilpasses årligt.
  • Har borger 3 zoner mellem bopæl og tilbudssted bevilges i godtgørelse en fast bruttosats på 820 kr., der ca. svarer til et 3 zoners pendlerkort. (2018-niveau). Bruttosatsen tilpasses årligt.
  • Har borger 4 zoner eller flere end 4 zoner bevilges en max. bruttosats 1000 kr., der svarer til det lovfastsatte maksimum beløb.
  • Hvis tilbuddet omfatter få fremmødedage, bevilges efter billigste offentlige transport.
  • Godtgørelsen kan udbetales forud til borgere på lav ydelse.
  • Hvis borger har mulighed for at benytte en kommunal opsamlingsbus, beregnes zoner mellem bopæl og opsamlingsstedet.
  • En borger kan bevilges 50 kr. (2018-niveau) som et engangsbeløb til oprettelse af pendlerkortet, forudsat at det samlede beløb er under 1000 kr. brutto.

Bevilling af aktiveringsgodtgørelse efter Beskæftigelsesindsatslovens § 83 sker i forbindelse med at borger modtager tilbud.

Der kan søges om befordringsgodtgørelse efter Beskæftigelsesindsatslovens § 82 til udgifter til transport udover 24 km. pr. dag.

Ansøgning om befordringsgodtgørelse

Hvem kan få befordringsgodtgørelse

Befordringsgodtgørelse (kilometerpenge) er et beløb til dækning af dine udgifter til transport mellem din bopæl og det sted, hvor du deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvornår du kan modtage befordringsgodtgørelse afhænger af din ydelse, som det fremgår herunder.

Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, øvrige uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere og kontantydelsesmodtagere har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats eller ansættelse med løntilskud (dog kun ved ansættelse på offentlig arbejdsplads). Dertil har dagpengemodtagere ret til befordringsgodtgørelse hvis de er i 6 ugers jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (dvs. arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser).

Personer med begrænsninger i arbejdsevnen (revalidender), sygedagpengemodtagere og ressourceforløbsmodtagere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats eller ansættelse med løntilskud.

Ledighedsydelsesmodtager, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og midlertidige arbejdsmarkedsydelsesmodtagere har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik og nytteindsats.

Betingelser for ret til befordringsgodtgørelse ud over 24 km

For at få befordringsgodtgørelse skal den daglige transport mellem bopælen og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, være på mere end 24 km (frem og tilbage). Befordringsgodtgørelsen udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km pr. dag.

Hvis personen indkvarteres uden for boligen i forbindelse med deltagelse i vejledning og opkvalificering, regnes indkvarteringsstedet for bopæl.

Befordringsgodtgørelse ved indkvartering

Personer, der er indkvarteret uden for bopælen i forbindelse med vejledning og opkvalificering har også ret til befordringsgodtgørelse ud over 24 km fra indkvarteringsstedet. Der skal dog forsøges at finde et indkvarteringssted i umiddelbar nærhed af tilbudsstedet.

Herudover er der ved indkvartering ret til befordringsgodtgørelse til transport frem og tilbage mellem bopæl og indkvarteringssted i følgende situationer:

  1.  ved tilbuddets start og slutning
  2. ved søgnehelligdage og
  3. hver weekend.

Befordringsgodtgørelse af hele udgiften til transport ved nedsat funktionsevne

Hvis udgiften til transport er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, så har personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse eller uddannelseshjælp, ret til den faktiske udgift til transport (befordringsgodtgørelse for hele udgiften til transport). Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension (målgruppe 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) har ligeledes ret til godtgørelse for hele udgiften til transport. Det er Jobcenteret, der beslutter, om udgiften til transport er en følge af den nedsatte funktionsevne.

Personer på sygedagpenge, som deltager i tilbud som led i afklaringen af deres arbejdsevne, har også ret til godtgørelse for den faktiske udgift til transport, hvis udgiften er en følge af en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Kommunen foretager en konkret og individuel vurdering af, om transportudgiften er en følge af en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, og om udgiften er nødvendig for deltagelsen i det pågældende tilbud.

Sådan søger du

Udfyld punkterne

  1. A-kassen skal godkende ansøgninger om befordringsgodtgørelse ud over 24 km til forsikrede ledige. Ansøgningen skal derfor sendes til A-kassen.
  2. Jobcenteret skal godkende alle andre ansøgninger, og ansøgningen skal derfor sendes til dit Jobcenter.
  3. Hvis du ansøger om befordringsgodtgørelse ud over 24 km og deltager i et uddannelsesforløb, kan A-kassen eller Jobcenteret anmode dig om at få uddannelsesstedets underskrift.
  4. Hvis du ansøger om befordringsgodtgørelse til den faktiske udgift til transport, så skal du medsende dokumentation for dine udgifter til Jobcenteret.

Du finder ansøgningsskemaet her.

Hvornår skal ansøgningen indsendes?

Du kan indsende ansøgningen løbende, fx måned for måned, når du har haft udgifter til transport. Men ansøgningen skal indgives senest 4 måneder efter tilbuddets ophør - ellers mister du retten til befordringsgodtgørelse.

Udbetaling

Når din ansøgning er behandlet af Jobcenter eller A-kasse, vil befordringsgodtgørelsen blive indsat på din NemKonto, eller du vil modtage et afslag.

Klage over befordringsgodtgørelse

Modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, der har fået udbetalt/afslag på befordringsgodtgørelse ud over 24 km, har mulighed for at klage over befordringsgodtgørelsens størrelse eller afslaget inden 4 uger fra modtagelsen af afslag eller meddelelse om udbetaling af befordringsgodtgørelsen. Din A-kasse skal have modtaget klagen inden udløbet af fristen på 4 uger. Hvis A-kassen ikke giver dig medhold i klagen, sender A-kassen den videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Alle andre, der har fået udbetalt/afslag på befordringsgodtgørelse, har mulighed for at klage over befordringsgodtgørelsens størrelse eller afslaget inden 4 uger fra modtagelsen af afslag eller meddelelse om udbetaling af befordringsgodtgørelsen. Jobcenteret skal have modtaget klagen inden udløbet af fristen på 4 uger. Hvis Jobcenteret ikke giver dig medhold i klagen, sender Jobcenteret den videre til Ankestyrelsen.

Rettigheder og pligter i forbindelse med jobcentrets behandling af personoplysninger

Når du modtager ydelser fra jobcenteret, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen af ydelsen fx at du ikke længere har udgiften til transport, transportens længde eller ændringer i de oplyste helbredsforhold, jf. Retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.

Hvis du giver forkerte, mangelfulde eller vildledende oplysninger – enten bevidst eller ved grov uagtsomhed – kan du blive idømt bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller tiltales efter straffelovens § 289a.

Jobcentrets registrering og videregivelse af oplysninger


Jobcentret registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl., der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med jobcentret.

Jobcentret sletter oplysningerne, når opbevaringspligten udløber, og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Efter arkivering og sletning er oplysningerne ikke længere tilgængelige for jobcentret.

Hvor finder jeg flere oplysninger?

  • Det er muligt at søge yderligere information på www.jobnet.dk
  • Du kan endvidere kontakte dit Jobcenter eller din A-kasse, som kan vejlede om befordringsgodtgørelse.

Opdateret 13.12.18    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?