Integrationsydelse


Integrationsydelse er til dig, der har brug for midlertidig økonomisk hjælp til at forsørge dig selv eller din familie. Du kan her få mere information om integrationsydelse og læse om reglerne for, hvem der kan få ydelsen, og hvordan du kan søge om den.

Hvordan kan man ansøge om integrationsydelse

Ønsker du at ansøge om integrationsydelse, kan du ansøge digitalt nedenfor, eller du kan møde op i Jobcentret i Jobbutikkens åbningstider og få et ansøgningsskema. Se åbningstiderne for Jobbutikken.

Uanset om du søger digitalt eller får udleveret et ansøgningsskema i Jobbutikken, skal du henvende dig personligt i Jobcentret på første ledighedsdag for at søge integrationsydelse.

Ansøgningen kan du med fordel udfylde og indsende digitalt her, men den registreres dog ikke før, du har henvendt dig personligt i Jobcentret.

Hvis du søger digitalt, er det vigtigt, at du vedhæfter den dokumentation, som fremgår af ansøgningsskemaet.

Du skal bruge linket nedenfor, der hedder ”Ansøgning om kontanthjælp”. Linket åbner ansøgningsskemaet i borger.dk, som bruges til ansøgninger i forbindelse med kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og særlig støtte.

Selvbetjening

Integrationsydelse

Retten til uddannelses- og kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik er betinget af et opholdskrav.

Det betyder, at man skal have opholdt sig i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) i sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år for at få ret til uddannelses- og kontanthjælp. Personer, der ikke opfylder opholdskravet, modtager i stedet integrationsydelse.

Lovændringen træder i kraft den 1/4 2016 og får virkning for ret til uddannelseshjælp, kontanthjælp og integrationsydelse pr. 1/7 2016.

EU/EØS-borgere er ikke omfattet af opholdskravet for ret til uddannelses- og kontanthjælp i det omfang de er berettiget til hjælp efter EU-retten.

Danskere er omfattet af opholdskravet, hvis de vender tilbage til Danmark efter en længere periode i udlandet, og ikke har haft job i Danmark herefter.

Danske statsborgere, der vender tilbage til Danmark fra et andet EU-/EØS-land, og som ikke har opnået arbejdstagerstatus i Danmark, kan dog efter EU-retten være berettigede til uddannelses- og kontanthjælp, selvom pågældende ikke opfylder opholdskravet, hvis pågældende efter en konkret vurdering har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Hvis du har opholdt dig lovligt i Danmark, Færøerne eller Grønland i sammenlagt mindst syv år inden for de seneste otte år, kan du få kontanthjælp eller uddannelseshjælp, hvis du ikke kan forsørge dig selv. 

Har du haft ophold i Danmark i kortere tid, kan du få integrationsydelse. Du skal opfylde de samme betingelser for at modtage integrationsydelse som for at modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Det vil sige at:

  • du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
  • den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
  • dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

Du kan læse nærmere om, hvordan du skal forholde dig, under siderne om kontanthjælp.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Når din opholdstid skal beregnes, medregner kommunen de perioder, hvor du har haft folkeregisteradresse i Danmark, Færøerne og Grønland, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat, fx hvis du ikke har frameldt dig en adresse, du ikke bor på længere.

Du må højst have opholdt dig sammenlagt to måneder på et år (fra 1. januar til 31. december) i udlandet i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v., for at dit ophold medregnes som ophold i Danmark, Færøerne eller Grønland. Det er dog et krav i den forbindelse, at du har beholdt din bopæl i Danmark, Færøerne eller Grønland.

Har du været på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret, regnes den periode også som ophold her i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland). Det samme gælder ophold i udlandet, hvor du af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Kravet om, at du skal have opholdt dig lovligt i Danmark, Færøerne eller Grønland i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år, gælder ikke, hvis du er EU-/EØS-borger, i det omfang du efter EU-retten er berettiget til hjælpen.

Er du dansk statsborger, som har opholdt dig i et andet EU/EØS-land i mere end et år, og får du behov for hjælp fra det offentlige ved hjemkomsten, kan du i et orienteringsbrev til kommunerne af 24. november 2016 læse om de regler, der gælder. Den nye fortolkning af reglerne for danske statsborgere, der har haft ophold i et andet EU/EØS-land i mere end et år og får behov for hjælp fra det offentlige, fremgår af dette brev, jf. nedenfor.

Du skal selv give kommunen de oplysninger, der er nødvendige for, at kommunen kan afgøre, hvilken hjælp du har ret til.

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Enlig forsørger

Person der forsørger eget barn i hjemmet og har ret til ekstra børnetilskud: 12.211 kr. pr. måned før skat (2017).

Forsørger

Person der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har ret til ekstra børnetilskud: 8.546 kr. pr. måned før skat (2017).

Ej forsørger

Person der er ej forsørger: 6.106 kr. pr. måned før skat (2017).

Ung hjemmeboende

Person der er ej forsørger, under 30 år og hjemmeboende: 2.631 kr. pr. måned før skat (2017).

Dansktillæg

Op til 1.541 kr. pr. måned før skat (2017).

Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Du kan få et dansktillæg oven i din integrationsydelse, hvis du har bestået Prøve i Dansk 2, FVU læsning trin2 eller tilsvarende og højere prøve i dansk.

Du skal selv søge om dansktillægget på samme måde, som du søger om kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Hvis du lider af en lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge af funktionsnedsættelsen ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk, kan kommunen alligevel yde dig et dansktillæg, hvis du ansøger om det.


Følgende tekst er leveret af Borger.dk

Integrationsydelse gives ofte i forbindelse med det integrationsprogram, som tilbydes flygtninge og familiesammenførte.

Kontanthjælpsloft og 225 timers reglen

Får du boligstøtte eller særlig støtte ud over din kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, så kan kontanthjælpsloftet betyde, at du får mindre udbetalt. Her kan du se en kort film om, hvad kontanthjælpsloftet går ud på, og hvad det kan betyde for dig.

Retningslinjer for aktiveringsgodtgørelse

 

Hvad er aktiveringsgodtgørelse?

Aktiveringsgodtgørelse er et tilskud, som borgeren kan få bevilget ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.

Godtgørelsen skal helt eller delvist dække de udgifter, som borgeren har på grund af deltagelsen. Godtgørelsen kan for eksempel dække udgifter til transport for de første 24 km. pr. dag.

Kommunen skal efter Beskæftigelsesindsatslovens § 83, stk. 2 fastsætte retningslinjer for udbetaling af godtgørelse til anslåede udgifter ved deltagelse i aktivering. Kommunens retningslinjer er senest behandlet i Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse 9. august 2018.

 

Målgruppen der kan modtage aktiveringsgodtgørelse

Kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere (ej omfattet af integrationsprogrammet), unge under 18 år, selvforsørgende, ressourceforløbsdeltagere og jobafklaringsforløbsdeltagere.

I øvrigt gælder:

  • Der bevilges ikke transport til afstande under 1,5 km. mellem bopæl og tilbudssted.
  • Har borger 2 zoner mellem bopæl og tilbudssted bevilges i godtgørelse en fast bruttosats på 615 kr., der ca. svarer til et 2 zoners pendlerkort. (2018-niveau). Bruttosatsen tilpasses årligt.
  • Har borger 3 zoner mellem bopæl og tilbudssted bevilges i godtgørelse en fast bruttosats på 820 kr., der ca. svarer til et 3 zoners pendlerkort. (2018-niveau). Bruttosatsen tilpasses årligt.
  • Har borger 4 zoner eller flere end 4 zoner bevilges en max. bruttosats 1000 kr., der svarer til det lovfastsatte maksimum beløb.
  • Hvis tilbuddet omfatter få fremmødedage, bevilges efter billigste offentlige transport.
  • Godtgørelsen kan udbetales forud til borgere på lav ydelse.
  • Hvis borger har mulighed for at benytte en kommunal opsamlingsbus, beregnes zoner mellem bopæl og opsamlingsstedet.
  • En borger kan bevilges 50 kr. (2018-niveau) som et engangsbeløb til oprettelse af pendlerkortet, forudsat at det samlede beløb er under 1000 kr. brutto.

Bevilling af aktiveringsgodtgørelse efter Beskæftigelsesindsatslovens § 83 sker i forbindelse med at borger modtager tilbud.

Der kan søges om befordringsgodtgørelse efter Beskæftigelsesindsatslovens § 82 til udgifter til transport udover 24 km. pr. dag.

Ansøgning om befordringsgodtgørelse

Hvem kan få befordringsgodtgørelse

Befordringsgodtgørelse (kilometerpenge) er et beløb til dækning af dine udgifter til transport mellem din bopæl og det sted, hvor du deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvornår du kan modtage befordringsgodtgørelse afhænger af din ydelse, som det fremgår herunder.

Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, øvrige uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere og kontantydelsesmodtagere har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats eller ansættelse med løntilskud (dog kun ved ansættelse på offentlig arbejdsplads). Dertil har dagpengemodtagere ret til befordringsgodtgørelse hvis de er i 6 ugers jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (dvs. arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser).

Personer med begrænsninger i arbejdsevnen (revalidender), sygedagpengemodtagere og ressourceforløbsmodtagere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats eller ansættelse med løntilskud.

Ledighedsydelsesmodtager, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og midlertidige arbejdsmarkedsydelsesmodtagere har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik og nytteindsats.

Betingelser for ret til befordringsgodtgørelse ud over 24 km

For at få befordringsgodtgørelse skal den daglige transport mellem bopælen og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, være på mere end 24 km (frem og tilbage). Befordringsgodtgørelsen udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km pr. dag.

Hvis personen indkvarteres uden for boligen i forbindelse med deltagelse i vejledning og opkvalificering, regnes indkvarteringsstedet for bopæl.

Befordringsgodtgørelse ved indkvartering

Personer, der er indkvarteret uden for bopælen i forbindelse med vejledning og opkvalificering har også ret til befordringsgodtgørelse ud over 24 km fra indkvarteringsstedet. Der skal dog forsøges at finde et indkvarteringssted i umiddelbar nærhed af tilbudsstedet.

Herudover er der ved indkvartering ret til befordringsgodtgørelse til transport frem og tilbage mellem bopæl og indkvarteringssted i følgende situationer:

  1.  ved tilbuddets start og slutning
  2. ved søgnehelligdage og
  3. hver weekend.

Befordringsgodtgørelse af hele udgiften til transport ved nedsat funktionsevne

Hvis udgiften til transport er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, så har personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse eller uddannelseshjælp, ret til den faktiske udgift til transport (befordringsgodtgørelse for hele udgiften til transport). Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension (målgruppe 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) har ligeledes ret til godtgørelse for hele udgiften til transport. Det er Jobcenteret, der beslutter, om udgiften til transport er en følge af den nedsatte funktionsevne.

Personer på sygedagpenge, som deltager i tilbud som led i afklaringen af deres arbejdsevne, har også ret til godtgørelse for den faktiske udgift til transport, hvis udgiften er en følge af en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Kommunen foretager en konkret og individuel vurdering af, om transportudgiften er en følge af en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, og om udgiften er nødvendig for deltagelsen i det pågældende tilbud.

Sådan søger du

Udfyld punkterne

  1. A-kassen skal godkende ansøgninger om befordringsgodtgørelse ud over 24 km til forsikrede ledige. Ansøgningen skal derfor sendes til A-kassen.
  2. Jobcenteret skal godkende alle andre ansøgninger, og ansøgningen skal derfor sendes til dit Jobcenter.
  3. Hvis du ansøger om befordringsgodtgørelse ud over 24 km og deltager i et uddannelsesforløb, kan A-kassen eller Jobcenteret anmode dig om at få uddannelsesstedets underskrift.
  4. Hvis du ansøger om befordringsgodtgørelse til den faktiske udgift til transport, så skal du medsende dokumentation for dine udgifter til Jobcenteret.

Du finder ansøgningsskemaet her.

Hvornår skal ansøgningen indsendes?

Du kan indsende ansøgningen løbende, fx måned for måned, når du har haft udgifter til transport. Men ansøgningen skal indgives senest 4 måneder efter tilbuddets ophør - ellers mister du retten til befordringsgodtgørelse.

Udbetaling

Når din ansøgning er behandlet af Jobcenter eller A-kasse, vil befordringsgodtgørelsen blive indsat på din NemKonto, eller du vil modtage et afslag.

Klage over befordringsgodtgørelse

Modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, der har fået udbetalt/afslag på befordringsgodtgørelse ud over 24 km, har mulighed for at klage over befordringsgodtgørelsens størrelse eller afslaget inden 4 uger fra modtagelsen af afslag eller meddelelse om udbetaling af befordringsgodtgørelsen. Din A-kasse skal have modtaget klagen inden udløbet af fristen på 4 uger. Hvis A-kassen ikke giver dig medhold i klagen, sender A-kassen den videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Alle andre, der har fået udbetalt/afslag på befordringsgodtgørelse, har mulighed for at klage over befordringsgodtgørelsens størrelse eller afslaget inden 4 uger fra modtagelsen af afslag eller meddelelse om udbetaling af befordringsgodtgørelsen. Jobcenteret skal have modtaget klagen inden udløbet af fristen på 4 uger. Hvis Jobcenteret ikke giver dig medhold i klagen, sender Jobcenteret den videre til Ankestyrelsen.

Rettigheder og pligter i forbindelse med jobcentrets behandling af personoplysninger

Når du modtager ydelser fra jobcenteret, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen af ydelsen fx at du ikke længere har udgiften til transport, transportens længde eller ændringer i de oplyste helbredsforhold, jf. Retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.

Hvis du giver forkerte, mangelfulde eller vildledende oplysninger – enten bevidst eller ved grov uagtsomhed – kan du blive idømt bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller tiltales efter straffelovens § 289a.

Jobcentrets registrering og videregivelse af oplysninger


Jobcentret registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl., der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med jobcentret.

Jobcentret sletter oplysningerne, når opbevaringspligten udløber, og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Efter arkivering og sletning er oplysningerne ikke længere tilgængelige for jobcentret.

Hvor finder jeg flere oplysninger?

  • Det er muligt at søge yderligere information på www.jobnet.dk
  • Du kan endvidere kontakte dit Jobcenter eller din A-kasse, som kan vejlede om befordringsgodtgørelse.

Kontakt


Jobcenter Mariagerfjord

  •  Korsgade 2 9500 Hobro
  •  97113300

Åbningstider
Mandag-onsdag 10.00-14.30
Torsdag 10.00-17.00
Fredag 10.00-12.00

Telefontider
Mandag-onsdag 8.00-15.30
Torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-12.00

Udbetaling borger

  •  Korsgade 2 9500 Hobro
  •  97113000

Åbningstider
Mandag-onsdag 10.00 -14.30
Torsdag 10.00 -17.00
Fredag 10.00 -12.00

Telefontider
Mandag-onsdag 10.00 -14.30
Torsdag 10.00 -17.00
Fredag 10.00 -12.00

Opdateret 13.12.18    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?