Mad


Sund og nærende kost er en vigtig del af livet, også i alderdommen. Mariagerfjord Kommunes madservice tilbyder en varierende og velsmagende kost sat sammen i traditionelle danske retter.

Madservice (frit valg)

Mariagerfjord Kommune har en madordning, hvor der tilbydes varmt mad, som leveres dagligt hos borgeren. Der tilbydes også køle-vacuum-mad, der leveres én gang om ugen. Du vælger, hvilken type mad du ønsker, ved visiteringen til madordningen. Leverandørerne udleverer en menuplan hver måned. Du skal vælge menu for en måned af gangen og returnere den udfyldte menuplan med madchaufføren.

Hvem kan få mad?

Du kan få del i madordningen, hvis du midlertidigt eller varigt ikke selv kan lave mad på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Du kan som hovedregel ikke komme med i madordningen, hvis du bor sammen med en rask ægtefælle/samlever eller anden pårørende, der er i stand til at lave mad.

Bevillingen på mad iværksættes senest to dage efter din henvendelse. Ved akut opstået situation iværksættes bevillingen med det samme.

Takster for madservice
Normalkost til hjemmeboende pensionister - hovedret pr. portion  52,00 kr.
Diætkost til hjemmeboende pensionister - hovedret pr. portion  52,00 kr.
Døgnkost for beboere i plejebolig - pris pr. måned   3.515,00 kr.

Kontakt


Sundhed og Omsorg Sekretariat


Postadresse
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
 
Telefontider
Mandag-onsdag 8.00-15.30
Torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-12.00

Åbningstider
Mandag-onsdag 10.00-15.30
Torsdag 10.00-17.00
Fredag 10.00-12.00

Opdateret 08.10.18    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?